Kedsomhed er en tilstand, hvor vi fordøjer oplevelser, erfaringer og informationer, beretter en forsker fra Aalborg Universitet. (Foto: Colourbox)

Gaaab! Keder du dig lige nu, så hold ud. Det holder nemlig op igen på et tidspunkt, hvis du ellers er mentalt sund og rask.

Spørg Videnskaben har denne gang udspurgt en forsker om kedsomhed. Vores læser Kenneth Kamstrup har nemlig sendt os spørgsmålet:

»Er kedsomhed noget, der kan beskrives og gives en forklaring på, eller er det bare en emotionel tilstand, man kan komme i såsom forelskelse, eller når man bliver sur? Kan man desuden kede sig ihjel?«

Lektor i psykologi Einar Baldvin Baldursson på Aalborg Universitet har hjulpet os med at svare på, hvad der sker oven i knoppen på os, når tiden snegler sig af sted.

Han er ansat ved Institut for Kommunikation og har blandt andet forsket i konsekvenserne af at kede sig i et job med meget lidt frihed.

Hvad sker der, vi keder os?

»Der findes to skoler på området. Den klassiske skole siger, at kedsomhed opstår, når man er understimuleret. Altså når man ikke bliver aktiveret i tilstrækkelig grad. Den nyere definition siger, at kedsomhed er en form for indadrettethed. Altså at du retter dig indad uden at have noget formål med det,« siger forskeren.

Han mener godt, man kan betegne kedsomhed som en emotion dvs. en følelse på linje med forelskelse eller vrede.

Ifølge forskeren kan man mærke kedsomhed rent fysisk ligesom man kan med andre følelser, og man er ikke i tvivl om, at man keder sig, når man gør det. Når man føler noget, så er man på nippet til at foretage en handling i en bestemt retning, men man ved endnu ikke, hvad denne handling konkret skal være. Det er det, der kendetegner en følelse.

»Kedsomhed kommer til dig i en situation, hvor det, der har drevet dig, er fuldbragt, og hvor du samtidig har været stimuleret i længere tid, og hjernen har brug for at fordøje indtryk, erfaringer og informationer,« siger Einar Baldvin Baldursson.

Min mor sagde, da jeg var barn, at det var sundt at kede sig. Er det rigtigt?

»Ja, det havde din mor ret i,« siger forskeren og griner, men siger så:

»For børn er det især sundt, fordi det fremmer dele af hjernens modningsprocesser.«

Kedsomhed er faktisk også sundt for voksne. Det gælder især i dag, hvor vi bliver bombarderet med informationer hele tiden, og hvor mange jobs kræver, at vi udvikler os hele tiden og ikke bare handler på baggrund af rutinen. Kedsomheden er således en kærkommen pause for hjernen til at lagre og bearbejde alt det, der er blevet puttet ind i den i løbet af dagen.

Men nogle mennesker kan bare ikke få nok nye indtryk, selvom de har været 'på' hele dagen.

»Der er ingen tvivl om, at vedvarende stress skaber en tilstand af hektiskhed, og man frygter passivitet og kedsomhed. Det er formentlig et udtryk for et meget banalt psykologisk træk, nemlig at kroppen ved stress føler, at der er en trussel, og at du derfor har et behov for at være i bevægelse og søge påvirkninger,« siger psykologiforskeren og understreger, at det bestemt ikke er sundt aldrig at kede sig.

Kan man kede sig ihjel?

»Det har været til diskussion i et stykke tid. Det hænger sammen med en sindstilstand, som man kalder objektiv selvbevidsthed, hvor vi ser meget nøgternt men også lettere negativt på os selv,« siger Einar Baldvin Baldursson.

Normalt har vores kedsomhed en indbygget tidsbegrænsning. Der går max to til tre timer, og så kan vi ikke holde det ud længere, hvorefter følelsen af kedsomhed bliver afløst af mental friskhed - en form for lykkefølelse, siger psykologen.

Nogle mennesker oplever dog, at denne timer ikke fungerer. De keder sig fortsat, tænker negative tanker og kan ikke bryde ud af det.

Sindstilstanden kan vare flere dage og over tid kan det resultere i en depression, som i de værste tilfælde kan ende med, at man tager livet af sig selv. Kedsomheden kan således være en del af de følelser, som i sidste ende leder til et dødsfald, siger forskeren.

Og det var så en lidt trist afslutning på et alt andet end kedeligt spørgsmål fra Kenneth Kamstrup, som vi som tak sender en rød t-shirt.

Har du også et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send dit spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk, så er du måske heldig at få et spændende svar.