I koldt vejr kan det vælte ud. Men hvor kommer snottet fra og hvorfor? (Foto: Colourbox)

Influenza og forkølelse raser over landet og ud af næserne render snot i lange baner. Men hvor kommer snottet fra?

Det spørger Kristin Grønli fra forskning.no. I et feberophedet øjeblik troede hun, det var smeltet hjernemasse, som løb ud af næsen.

Niels Christian Stenklev er førsteamanuensis på Universitetet i Tromsø og specialist i øre-næse-hals-sygdomme. Han bør vide, hvad der er værd at vide om snot.

»Når vi bliver forkølede, er det normalt sådan, at vi er blevet smittet af et virus. Fra vi bliver smittet, til vi begynder at mærke det, går der cirka to dage. Virusset har brugt den tid på at snige sig ind i slimhindecellerne i næsen, reproducere sig selv og skabe en betændelsesreaktion i slimhinden,« siger Stenklev.

Han forklarer at betændelser egentlig er en af kroppens beskyttelsesmekanismer mod fremmede organismer og materiale.

»Som en del af denne proces frigøres mange forskellige signalstoffer i næseslimhinden. Disse fører til øget slimproduktion, øget blodtilførsel til slimhinden og øget lækage af kropsvand ud mellem cellerne i slimhinden,« fortæller Stenklev.

»Det opleves, som om at vi er stoppede i næsen, og at det løber meget mere snot ud af næsen end normalt.«

Slim med lidt ekstra

Snot er altså en massebetegnelse på det, som kommer ud af næsen, bortset fra næseblod. Når du er frisk, kommer der slim. Størknet slim kaldes bussemænd.

Når du er forkølet, stiger produktionen og der kommer slim og kropsvand. Når du har en bakterieinfektion, kommer der slim, kropsvand og pus - som er en blanding af dødt væv, bakterier og hvide blodlegemer. Snottets farve kan fortælle os, hvor syge vi er:

Blankt og farveløst snot er ok, gult og grønt snot tyder på virus- eller bakterieinfektion. Kroppen har sendt hvide blodlegemer til slimhinden i næsen for at kæmpe mod infektionen, og snottet får farve derefter.

Snot og kultur

Der findes mange myter og tabuer knyttet til de forskellige kropsvæsker. Blod spiller for eksempel en stor rolle i religionerne. Blod betyder livskraft, renselse, tilgivelse og helbredelse. Blod kan være koldt og varmt. Før i tiden troede man, at hidsige personer havde for megen galde, og at melankolske folk havde for lidt galde.

Tårer vejer tungt i litteraturen, film og kunst, og både renser og smitter. Men snot hyldes hverken af kunstnere eller præster. Det er bare ækelt; også selvom snottet er særdeles nyttigt for os, hvad enten vi er syge eller ej. Snottet fjerner nemlig affald.

Vores næsehår opfanger bakterier og virus, støv, pollen og andre uønskede elementer, så de ikke kommer med indåndingsluften ned i lungerne. Snottet transporterer det ud igen gennem næsen - eller ned i mavesækken.

Problematisk snot

De fleste af os har nok med at klare vores eget snot. Men nogle skal også klare andres udgydelser. I det norske forskningsprojekt 'Lukt, fukt og skam' så sociologen Lise Widding Isaksen fra Universitetet i Bergen blandt andet på sundheds- og omsorgsarbejderes forhold til forskellige kropsvæsker.

Brystmælk blev anset som den reneste og mest uproblematiske kropsvæske. Snot var langt mere problematisk, og sammen med blod og opkast fik det næsten en sidsteplads, kun overgået af afføring.

Smukt og sundt?

Blod kan være smukt, afføring giver lettelse, for nogle er urin sexet. Men snot er aldrig eftertragtet. Måske blot, når kaskader af det er fastfrosset i ansigtet på en skiløber, som kaster sig først over målstregen.

Men lægerne kan fortælle, at det faktisk kan være sundt. Spiser vi snot, får vi bakterier i os, som senere kan beskytte kroppen mod bakterieangreb. Og der findes faktisk en særlig Facebook-gruppe, for dem som anser snot for en god næringskilde: 'Eating Snot is NOT Disgusting! It's a Good Source of Glycolsilated Protein'.

Hvor meget snot et menneske kan producere, har faglitteraturen ikke noget eksakt svar på. Nogen producerer mere end andre, det er helt normalt.

Men farligt er det altså ikke!

Få svar på mange flere sjove spørgsmål i Spørg Videnskaben - eller stil selv et spørgsmål ved at skrive til redaktionen@videnskab.dk

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov