Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. Læs mere
Fredag den 13. Hvorfor er dagen så skræmmende?
8. januar 2012 kl. 17:27 6 kommentarer
Spørg VidenskabenCLASSIC: Fredag den 13. er en uhyggelig og skæbnesvanger dag. Det siger man i hvert fald - men hvorfor er fredag den 13. mere uhyggelig end alle andre dage?
Emner: Overtro
Serien af Friday the 13th film har været med til give fredag den 13. et ry som en uhyggelig dag. (Foto: Paramount Pictures)
Den 13. falder på en fredag mellem én og tre gange om året. I 2012 render vi ind i den uheldige dag hele tre gange.
Når vi rammer dagen, laver de fleste af os små jokes eller råder for sjov (og måske lidt alvor) hinanden til at være på vagt.
Men for nogle mennesker er fredag den 13. ikke til at spøge med, de lider nemlig af paraskavedekatria, som betyder fobi for fredag den 13.
Men hvorfor er det, at fredag den 13. er en særlig uheldig og uhyggelig dag, spørger en læser.
Vi sender det uhyggelige spørgsmål videre til Else Marie Kofod, hun er overarkivar og leder af Dansk Folkemindesamling.
Hun fortæller, at sammenkædningen af fredag og tretten er forholdsvis ny, men hver for sig har både fredag og tretten en lang historie for at være uheldige.
Fredag – korsfæstelse og ordsprog
I dag er de fleste vilde med fredage, fordi det betyder, at weekenden kan begynde.
Men historisk regnes fredagen for at være en uheldig dag.
»Fredag forbindes med ulykke, fordi det var den ugedag, Jesus blev korsfæstet. Omvendt har vi i Norden tidligere set fredag som en lykkelig dag, fordi fredag var kærlighedsgudindens Frejas dag,« forklarer Else Marie Kofoed.
Hun påpeger dog, at vi i Norden i de seneste hundrede år også har haft en idé om, at fredagen er forbundet med ulykke.
Man må ikke begynde et nyt arbejde om fredagen, for så bliver det aldrig færdigt. Man må ikke gifte sig på en fredag, for så bliver ægteskabet barnløst. Man må heller ikke påbegynde en rejse på en fredag.
»Man kan ikke forklare, hvornår og hvorfor fredag gennem historien er blevet forbundet med ulykke. Ofte er uheldige historie om fredage gået fra mund til mund, og er først senere blevet nedskrevet fra 1800-tallet og fremefter, hvor man begyndte at skrive sagn og fortællinger ned,« siger Else Marie Kofod.
Fakta
Spørg Videnskaben Classic
Med jævne mellemrum genudgiver vi tidligere svar fra Spørg Videnskaben, f.eks. på grund af aktualitet. Denne artikel blev oprindeligt bragt på sitet 12. maj 2011.
Et af de første eksempler på ulykke og fredage, som er nedskrevet af den danske folkemindeindsamler Just Mathias Thiele i 1860, lyder sådan;
»Der var engang en mand, som ikke troede på, at ulykke rammer den, som lader arbejde begynde en fredag. Han skulle bygge et skib. Han lod bygningen af skibet påbegynde en fredag, det stod færdig fredag, det fik navnet fredag og han sejlede ud med skibet en fredag. Manden har man aldrig hørt fra eller set igen.«
Det er denne type af fortællinger, der har givet fredag et ry for at være forbundet med ulykke.
13-tallets mystik
Når det kommer til overtro, er tallet 13 nok det mest frygtede, og mange mener, det varsler ondskab og ulykke.
Overtro omkring 13-tallet menes at stamme helt tilbage fra sumererne, der boede i Mesopotamien for 4.000-5.000 år siden.
Sumererne var meget interesseret i stjerneforskning og stjernetydning.
Ved hjælp af astronomiske observationer opdagede de, at solåret er på 365,25 dage og at tiden fra nymåne til nymåne er ca. 30 dage.
På det grundlag inddelte de året i 12 måneder. Det giver kun 360 dage og dermed et "underskud" på fem dage i forhold til solåret.
Over seks år ville denne inddeling give et "underskud" på en hel måned.
Det klarede de så ved at indskyde en 13. måned. Tallet 13 kom på den måde til at spille en særlig rolle. Der har altid været knyttet overtro til noget, der afviger fra normalen.
Hjælp - tretten til bords
De fleste har hørt, at man ikke bør være 13 til bords, fordi det bringer uheld.
Man siger sågar, at én af de 13 omkring bordet vil dø, inden året er omme.
Leonardo da Vinci berømte billede "Den sidste nadver", som viser Jesus og de 12 disciple. En af årsagerne til myten om, at det er farligt at være 13 til bords. I kristendommen er fredag tilmed set som en uheldig dag, fordi det er den ugedag, hvor Jesus blev korsfæstet.
Den forestilling stammer i høj grad fra Det nye Testamente, hvor der berettes om den sidste nadver, hvor Jesus og hans disciple var 13 til bords.
Her kan den trettende person både være Judas, som efterfølgende hængte sig, eller det kan være Jesus selv, der blev korsfæstet få dage efter.
Den nordiske mytologi har et lignende eksempel. I Valhal var 12 guder inviteret til taffel. Dog møder Loke op som ubudengæst nummer 13, og myrder guden Balder.
Sidst, men ikke mindst, findes myten om de 13 til bords også i eventyr.
I Tornerose bliver kun 12 ud af 13 feer inviteret til bords, fordi kongen kun har 12 guldtallerkner.
Den 13. fe kaster derfor en forbandelse over Tornerose, så hun må sove i 100 år.
13-tallet - en hård skæbne
Fordi tallet 13 af mange betragtes som et tal, som bringer uheld, har mennesker gennem årene forsøgt at undgå det.
Else Marie Kofod har flere eksempler fra arkiverne, der viser, hvordan 13 har spillet en rolle.
»Tilbage i 1878 i Horsens, var der en husejer, der protesterede så meget, at han slap for at få nr. 13, som husnummer. Og da TV-Byen lå i Gladsaxe, havde man ingen kontorer på den 13-etage. Der findes også gamle hoteller i København, som ingen etage nr. 13 har.«
I mange lufthavne kan du desuden ikke blive kaldt ud til Gate 13. Mens visse hospitaler undlader at have en operationsstue nr. 13.
En uheldig kombination
Som sagt er kombinationen af fredag og 13 et nyere historisk fænomen.
De første optegnelser, Dansk Folkemindesamling har af kombinationen, er fra efter 2. Verdenskrig.
Riddere af Tempelherreordenen blev på foranledning af Philip IV af Frankrig fanget, tortureret og brændt på bålet fredag den 13. oktober 1307. Der er uenighed om, hvorvidt denne begivenhed har haft betydning for overtro om fredag den 13.
Det er blandt andet avisartikler, der beretter om, hvordan man i USA på det tidspunkt anså fredag den 13. for en særlig skæbnesvanger dag.
»Man ved ikke præcis, hvorfor sammenkoblingen er sket. Men to så uheldige fænomener giver sammen en stærk kombination,« siger Else Marie Kofod.
Artikler, der handlede om, hvad der var populært i det store udland, vandt genklang hos de danske læsere.
I 1940'erne og 1950'erne så danskerne op til USA, og som så meget andet, der kom fra den anden side Atlanten, fandt også myten om fredag den 13. grobund her i landet.
»Det kan nemt blive en selvopfyldende profeti. Efter fredag den 13. har fået ry for at være en særlig uheldig dag, er der blevet gravet talrige eksempler frem. Fokus bliver derfor på at finde eksempler, der bekræfter den uheldige tendens. Mens vi skubber det væk, der taler imod,« forklarer Else Marie Kofod.
Flere studier har undersøgt, om der sker flere uheld fredag den 13.
Konklusionerne på disse forsøg har peget i forskellige retninger. Én forsker har fundet, at der sker flere færdelsuheld den dag, mens en anden mener, at kunne påvise det modsatte.
Gyserfilmenes indflydelse
Ét er, at fredag den 13. er forbundet med ulykke, noget andet er, at det er en uhyggelig dag.
»Uhyggelig er først noget fredag den 13. er blevet forbundet med de seneste 30 år, efter filmens verden har taget dagen til sig,« forklarer Else Marie Kofod.
Der kan være gode penge i at spekulere i folks frygt, hvilket kan bekræftes af filmselskabet Georgetown Productions.
I 1980 skabte de filmen "Fredag den 13.", hvor teenagere bliver slagtet på bestialsk vis, hver gang kalenderen viser fredag den 13.
Filmen blev en stor succes og er siden blevet fulgt op af utallige efterfølgere, som er med til at holde liv i myten om, at der kan ske dødsensfarlige og uhyggelige ting fredag den 13.
Du kan læse mange flere svar på gode spørgsmål i Spørg Videnskaben - eller du kan sende dit eget spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben
Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
Seneste blogindlæg
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Don Rosas historie "Korsridderkongens Krone" giver svaret :)
Enhver, der har læst Don Rosas fantastiske historie "Korsridderkongens Krone" fra 2001 ( Udgivet i Anders og CO nr 43-45/2001 og siden i Hall of Fame Don Rosa - bog 9 ( ISBN 978-87-7679-478-1 ) ), kender jo den sande historie bag fredag d. 13.
Som en anden skribent også har nævnt, henføres datoen til den franske konges arrestation af korsriddere - se udsnittet her fra Don Rosas egen hånd - imo en af de bedste tegneserieskabere nogensinde:
http://www.resource-it.dk/tmp/don-rosas-korsridderkongens-krone-fredag-d...
Yoda fortæller 13 om
".........Der findes også gamle hoteller i København, som ingen etage nr. 13 har..."
øh? Er det Yoda der har skrevet det?
Hvad menes der?
At på nogle ældre hoteller i København har de udeladt 13 som værelsesnummer på alle etagerne eller at der ikke findes en 13. etage på nogle af de ældre hoteller i København?
Det sidste er der en meget logisk forklaring på og den er at der ikke findes ret mange høje bygninger i København og så betyder overtro jo ikke så meget i den forbindelse ;)
7 * 13 = 28, og anden talmagi
http://www.youtube.com/watch?v=Lo4NCXOX0p8
Der findes ikke nogen talmagi om 13 eller andre tal. Der er ikke noget helligt ved 3 7 11 13 og andre primtal, andet end de er primtal.
Dem der kan bevise at der er noget som helst mærkeligt ved 13, bør straks stille sig i kø hos James Randi og få en 1mill dollar:
http://en.wikipedia.org/wiki/James_Randi#The_One_Million_Dollar_Paranorm...
Nuvel, der er ingen kø, fordi .... godt gættet.
Hvis man ikke er så skrap til regning, så kan man let blive lidt forvirret af Abbott og Costello's talmagi med "7 * 13 = 28" i videoen, men det er altså ikke rigtigt, Costello har opfundet sin egen måde at dividere på - han gør det (meget overbevisende) helt forkert.
Der er mange tal man kan holde lange foredrag om, fx 0, 1, -1, 2, 2i, 10 osv, men 13 er altså ikke et af dem. Det er nonsens.
Tallet 13 er tallet for udødelighed.
Alle er klar over at tallet 13 er et endog meget heldigt tal, og vi ved det fordi vi dagligt gør brug af det i den heldige trylleformel 7-9-13, hvorefter vi banker på eller tager fat i et (verdens)træ, afhængigt af om vi bor i Danmark, Norge, Sverige eller England.
I vor nuværende solbaserede kalender er der 13 fuldmåner og 13 nymåner i solåret ligesom der er 13 uger i hver af vor 4 årstider. Egypterne, ca. år 1000 f.Kr., havde i deres solbaserede kalender helt samme forståelse, og mente tillige at der var 12 skridt på stigen til det evige liv. Ved at tage det 13. skridt gik man gennem døden til genopstandelse. For egypterne er tallet 13 derfor forbundet med udødelighed. Kelterne, der benyttede en månebaseret kalender, opdelte dyrekredsen/Zodiac i 13 tegn som følge heraf. Igen er tallet 13 forbundet med held.
Det er ubestrideligt at i urnordisk tanke er tallet tretten forbundet med kongen, Odin, og udødeligheden.
Odins 13. runesang (Hávamál vers 158, Ældre Edda), er "barnedåbssangen". Tallet 13. er lig udødelighed - det højeste ønske vi kan give hver nyfødt barn, der ved den oprindelige barnedåb gives sit Hamingja (held og lykke når det gælder).
Den oprindelige Juleholden (Julen) var Julen varer 12+1 dag; Fra Vintersolhvervsaften (Lille Juleaften) til den 13. juledag (6. januar, Rumle-aften), hvor Odinsjagten slutter og Odin, Goen, horsejageren vender tilbage til Fyns Hoved, Falster og Lolland respektivt.
Thinget er vort samlingssted, og 12-mandsrådet omkring drotten vor oprindelige regeringsform.
På Den Gyldne Tavle fra Maglemose ved Gummersmark, Præstø Amt, Sjælland, dateret til år 385-670 e.Kr., ser vi 12-mandsrådet samlet på langsiden af langbordet; 6 domsmænd på hver side af Odin/Kongen.
Snorre Edda (Skáldskaparmál, kap.1): "Da gangede Aser til gilde sit, og sattes i højsædet tolv Aser, der dommere skulle være".
Odin er allerede i gildesalen og er uden undtagelse, som konge og gud, altid nr. 13.
Kong Frode I. (Scyldinga-æt nr. 15, ca. år 400-446 e.Kr.) blev som barnekonge overset af et Rigsråd af 12, jvf. Saxo: Gesta Danorum (Bog 5.1.1).
I ”Hrólfs Saga Kraka ok Kappa Hans” har Rolf Krake (Scyldinga-æt nr. 19, før år 494 e.Kr.) 12 mænd i sit råd. Det er samme ”tolv udvalgte kæmper” der i Skjoldungesaga rider med Kong Rolf til Kong Adils.
Vi kan tilmed navnene på Kong Harald Hildetand's (Scyldinga-æt nr. 27, 710-770/2 e.Kr.) 12 thegne, som de er os givet op til Slaget ved Bravalla (Bravellir, Bråviken, Bra-wel) ved Õstergötland's kyst ca. år 770-772 e.Kr., hvor Kong Harald dræbes. De gives os i Saxo: Gesta Danorum (bog 8.2.1).
I Knud den VI.’s forordning (regent 1182-1202) skrives samme råd ”Tulfftereth” (direkte ”tolvte-råd” men i betydningen ”12-mandsrådet”).
Jvf. Oluf Nielsen: Kjøbenhavns Diplomatarium (1838-1896) bliver der 16. marts 1496 udnævnt 12 Danermænd (”Dacie consiliariis” på latin) til at Thingsvidne i det evindelige slagsmål mellem Roskildebispen og Kongen om hvem der ejede Københavns Slot. Fra samme kilde hører vi at Frederik I. 28 November 1526 beslutter at der skal være 4 borgemestre og 12 rådmænd (tholff raadmend) for København.
I Ditlev Tamm: Retfærdighedens vogter, Skalk (1992:5, s.18-26) kan man i et kobberstik se Christian IV. som person nr. 13 for enden af langbordet, omkring hvilket sidder 12-mandsrådet (Rigsrådet) i deres egenskab af Retterting (svarer til vore dages Højesteret). I de år Christian IV. var myndig, fra år 1596-1648 e.Kr,, deltog han i ca. 2500 domme eller næsten 2/3 af alle sager behandlet af Rettertinget. Christian IV. overtog Forsædet (Forseti, person nr. 13) for Rettertinget allerede som 12-årig år 1589 e.Kr. og overså (med den afgørende 13. stemme) hele 249 sager, 90% af alle domsafsigelser, frem til han blev myndig år 1596 e.Kr. Dertil skal tilføjes at Kongen ligeledes var person nr. 13 for det norske 12-mandsråd, og flere gange drog til Norge for at indtage Forsædet for Rettertinget.
Vort oprindelige begravelsesritual er gengivet i Beowulfkvadet (sætning 3120-3182). Herfra kan vi se at 12 slægtninge rider rundt om gravhøjen på deres heste medens de beklager den afdødes bortgang, og fremhæver hans bedrifter og hans navn. Antallet er igen 12 + 1 således at den afdøde er nr. 13, er Odin, er udødelig.
Kun for den katolske kristendom er tallet blevet forbundet med uheld baseret på røverhistorien om at der var 13 tilstede under Det Sidste Måltid, og at én af disse var Judas. Denne røverhistorie oprinder formentligt fra kampen mellem brugen af det solbaserede kaldenderår (Romerne, Egypterne) og det månebaserede kaldenderår (Babylonerne, de semitiske folkeslag).
Det er blevet fremført at oprindelsen til at særligt den romerskkatolske verden anser ”fredag den 13.” som en uheldig dag kan føres til at netop fredag den 13. (oktober år 1307 e.Kr.) blev tempelridderen Jacques de Molai (Molay) anholdt, med en række andre tempelriddere fra Paris, i Paris på ordre af Kong Philip IV. (Den Smukke, Le Bel). Dette var begyndelsen til enden for denne katolske militærorden og dermed kirkens direkte militære værktøj. Omvendt kan Kong Philip IV. meget vel have valgt fredag den 13. netop fordi det var en særligt heldig dag i oprindelig forståelse. Det har f.eks. stået klart for alle i samtiden, at Hertug Williams festmåltid dagen før Slaget ved Hastings fandt sted fredag den 13. (oktober år 1066 e.Kr.).
Spekulasjon i frykt
"Der kan være gode penge i at spekulere i folks frygt, hvilket kan bekræftes af filmselskabet Georgetown Productions."
Huh, de blir vel bare som 'small-fry' sammenlignet med den katolske kirke !
fredag d.13.
Jeg husker fra tegneserien i Information i gamle dage at "det er ekstra slemt, når fredag d. 13. falder på en mandag."
- Søren