Arkæologer om kvindelig vikingekriger: Slå koldt vand i blodet!
Historien om, at forskere har fundet DNA fra en kvinde i en vikingekrigergrav, har trukket overskrifter i hele verden. Måske lidt forhastet, mener flere arkæologer.
kvindelig kriger vikingetiden kvinde viking krigsofficer

I graven blev der fundet flere våben, et brætspil og to heste, som først fik arkæologer til at tro, at den tilhørte en mandlig vikingekriger. (Foto: Shutterstock)

Historien om fundet af en kvindelig vikingekriger i den svenske by Birka har fået stor opmærksomhed i hele verden.

Arkæologerne bag studiet skriver i overskriften på deres videnskabelige artikel, at en gentest nu kan bekræfte, at liget har tilhørt en kvindelig viking. Artiklen konkluderer, at kvinden formentlig var en højtstående krigsofficer.

Men måske er den konklusion landet lidt for hurtigt, mener den engelske arkæolog Judith Jesch.

Som reaktion på det nye studie, der har turneret verden rundt, har hun skrevet et kritisk blogindlæg, hvor hun blandt andet påpeger, at forskerne har været for hurtige til at konkludere, at kvinden var kriger. 

Vikingegraven fra Birka
  • Vikingegraven blev fundet i 1880'erne i den svenske by Birka.
  • Flere våben, et brætspil og to heste, fik arkæologer til at antage, at graven tilhørte en mandlig vikingekriger.
  • Men skelettet havde nogle karakteristika, der tydede på, at vikingen var en kvinde. En ny undersøgelse af DNA’et fra ligets knogler har nu fastslået, at der var tale om en kvinde.

Kilde: Søren Michael Sindbæk og studiet om vikingegraven

»For mig at se, rykker de meget hurtigt fra bevis til spekulation, som bliver præsenteret som fakta,« skriver Judith Jesch, professor i vikingestudier ved Faculty of Arts ved University of Nottingham, i indlægget.

»Mangler nogle vigtige mellemregninger« 

Videnskab.dk har talt med flere danske arkæologer, som ikke har været med til udgravningen, men er enige i kritikken.

»Når det nye resultat er så opsigtsvækkende, er det netop, fordi vi har en masse anden viden om vikingetidens mennesker og deres syn på kønsroller, som peger i en anden retning,« siger Søren Michael Sindbæk, arkæolog og professor MSO ved afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier ved Aarhus Universitet.

»Jeg tror egentlig, de har ret i deres konklusioner, men vi mangler nogle vigtige mellemregninger, i forhold til hvorvidt hun var kriger,« siger Jeanette Varberg, som tidligere har forsket i arkæologi og nu er museumsinspektør ved Moesgaard Museum.

Generelt bør arkæologer være varsomme med tolkninger af udgravninger, fordi de symboler, der er forbundet med gravfundet, kan have en anden betydning, mener danskerne.  

stockholm univeristy vikingekrig kvindelig kriger vikingegrav

Illustration af graven, som arkæologerne fandt den. Mange af gravene fra Birka var rigt udstyret med våben, smykker, guld- og sølvbroderede dragter (Foto: órhallur Þráinsson, ©Neil Price)

Derfor mener de begge, at det er meget skarpt at konkludere, at vikingekvinden må have været krigsofficer.

Herunder gennemgår vi på punktform nogle af de vigtigste forbehold, man ifølge forskerne bør overveje i forhold til studiets konklusioner.

 1) Der var ingen krigstegn på skelettet

Undersøgelser af skelettet tyder på, at der ikke var brud på knoglerne eller andet, der indikerede krigsdeltagelse.

Det kan ifølge arkæologerne, der ikke var med i studiet, betyde, at kvinden ikke deltog i krigen. Det kan dog også være et tegn på, at hun var en meget dygtig kriger.

Forskerne bag studiet påpeger selv det forbehold, men skriver, at der også kun er fundet knogler med krigstegn i 2 ud af de 49 omkringliggende mandegrave. Synlige krigstegn er noget man typisk finder i massegrave fra vikingetiden, skriver forskerne.

2) Passer ikke med, hvad vi troede, vi vidste

Megen viden, vi på nuværende tidspunkt har om vikingerne, er modstridende med, at det har været normalt for kvinder at være krigere.

»De runesten, som man har rejst, de billedfremstillinger, vi kender, eller de skjaldekvad, der er overleverede, viser som udgangspunkt, at det i datidens samfund var underforstået, at det at være kriger var en mandeting – og det rykker den her udgravning jo ikke noget på,« siger Søren Michael Sindbæk.

Han mener ikke, at det er usandsynligt, at en kvinde kunne være kriger, men når vi har så mange kilder, der peger på, at det var ekstremt usædvanligt, bør vi være ekstra påpasselige med at drage den konklusion, siger han.

gravfundet birka, sverige, viking vikingekriger kvindelig kriger vikingetiden

Der findes cirka 3000 grave fra vikingetiden i området omkring den svenske by Birka, hvoraf under halvdelen er udgravet. Kilde: Roskilde Vikingeskibsmuseum (Illustration af Evald Hansen baseret på den originale gravtegning fra 1889 af Hjalmar Stolpe)

3) Våben kan symbolisere en mands tilstedeværelse

Der er to grunde til, at kvinden fra Birka blev tolket som en kriger:

  1. Dels var hun begravet med en masse våben.
  2. Dels peger en central plads i graven umiddelbart i retning af, at graven ikke var tiltænkt andre end hende.

Men ifølge Søren Michael Sindbæk er det ikke den eneste måde, man kan forklare gravlæggelsen på.

Arkæologer bør altid tage højde for, at knogler kan være ombyttet

Vikingegraven er udgravet for godt 100 år siden, og arkæologer er tidligere kommet til at bytte rundt på knogler under opbevaringen af dem.

Et tidligere studie, som forskningsartiklen henviser til, bemærker, at det ofte har været svært at finde ud af, hvilke skeletter der er udgravet i hvilke grave i Birka.

Det har tidligere ledt til forkerte resultater, og arkæologer bør derfor altid have et kritisk blik på dateringen af skeletter fra udgravninger.

Kilde: Søren Michael Sindbæk og Jeanette Varberg

»Det kan være, at hun har haft en mand, der drog i krig og aldrig vendte hjem. Så kan det være, at de mange våben er et symbol på hans tilstedeværelse, som det man kalder en kenotaph, altså en symbolsk grav,« siger han.

Han tilføjer, at der netop fra Birka kendes mange grave med unikke og særprægede gravritualer, så måske ligger der også en særlig historie bag denne grav.

»Indtil fremtidige undersøgelser måske påviser flere kvinde-krigergrave, så har man med en unik grav at gøre, og det unikke er altid svært at tolke,« siger han.

4) Et spil er ikke nødvendigvis symbol på en krigsstrateg

Kvinden var også begravet med dele fra et brætspil, og det tolkede forskerne som et symbol på, at kvinden var en krigsstrateg.

Men også denne konklusion skal man være varsom med, mener Jeanette Varberg.

»Vi skal passe på, hvordan vi tolker graven, for et sværd betyder ikke nødvendigvis en kriger, og et brætspil betyder ikke nødvendigvis, at hun er en strateg,« siger Varberg.

Det argument er Søren Michael Sindbæk enig i. Han mener, at et brætspil i graven også kan symbolisere, at man var velhavende, da brætspil hørte til elitens kultur, ligesom digte eller falkejagt.

»At gå fra et brætspil til, at kvinden var hærleder, vil de fleste arkæologer anse for et meget friskt og ikke særligt velunderbygget forslag,« siger han.

Stadig et opsigtsvækkende fund

Selvom forskerne påpeger, at der kan være nogle fejlkilder og fejlfortolkninger, er de stadigvæk begejstrede for fundet:

»Jeg tror på, at der kan være hold i deres konklusioner. Og uanset hvad, så er fundet stadig utrolig interessant – og hvis det er sandt, så er det her måske vikingetidens Mulan,« siger Søren Michael Sindbæk

Studiet om kvindegraven er publiceret i tidsskriftet American Journal of Physical Anthropology.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker