Ugens podcast: Her er den største misforståelse om vikingetiden

De plyndrede vores nabolande, sejlede af sted i flotte vikingeskibe og var store, stærke krigere, der var berygtede langt omkring.

Forestillingerne om vikingetiden og vikingerne er mange, og alskens TV-serier og film har ikke gjort meget for at pille de traditionelle syn på tiden fra hinanden. Men de stereotype fremstillinger giver ikke en retvisende billede af livet i vikingetiden.

»Den mest udbredte misforståelse om vikingetiden er nok, at vi alle tror, vi ved en hel masse om vikingetiden,« siger Henriette Lyngstrøm, der er arkæolog og lektor på Københavns Universitet, til ugens podcast.

»Vi tror, det er den periode fra vores fortid, vi ved mest om. Der er mange fra mange forskellige videnskaber, der byder ind for at fortælle, hvad de ved om vikingetiden,« fortsætter hun.

Problemet er, at vi ved meget om, hvad eliten (adelen) og elitens 'krigere', (vikingerne) foretog sig, og hvilke genstande de brugte. Men vi ved ikke særligt meget om hverdagslivet for børn, kvinder og ældre.

»Man glemmer ofte, at vikingerne var rigtig gode håndværkere og bygmestre. Vi har borgene, og vi har Ravningbroen (broanlæg fra vikingetiden, dateret til ca. 979 og højst sandsynligt opført af Harald 1. Blåtand, red.),« siger Anne-Christine Frank Larsen, der er overinspektør ved Trelleborg til podcasten.

Lær mere om bonden og den almindelige befolknings liv i vikingetiden i podcasten, hvor du også kan høre, hvilken anden tidsalder, som Henriette Lyngstrøm spår, bliver det nye sort.

Forskere samlet til vikingenørderi

Når Ugens podcast handler om vikinger, skyldes det, at der sidste uge blev afholdt en enorm vikingekongres i Danmark, hvor 110 af verdens førende vikingeforskere mødtes for at fremlægge den nyeste forskning om vikingerne.

Men hvis du tror, at 110 vikingeforskere er 110 arkæologer og historikere, kan du godt tro om, for der var også masser af andre videnskaber involveret.

»Der var noget om stednavne, noget om sagaer og virkelig mange vinkler på vikingetiden, der bidrager til at fremstille vikingetiden i et mere nuanceret forum, end man normalt ser,« siger Ann-Christine Frank Larsen.

I podcasten kan du høre om de mest interessante nye opdagelser fra vikingeforskerne, og du kan også læse mere om kongressen i denne artikel: 110 vikingeforskere er på nippet til at afsløre store opdagelser.

Nyt indslag: Ugens nyhedsoverblik

Selvom vi ikke ville have noget imod det, har vi også andet på programmet end vikinger. Som noget nyt i podcasten vil Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, hver uge fortælle kort om de vigtigste nyheder fra forskningsverdenen.

Denne uge har det ikke stået stille med nyhederne, og han kan blandt andet berette om, at forskere fra Københavns Universitet har fundet ud af, at mængden af dagslys har en kæmpe effekt på depression.

Forskerne undersøgte helt præcist, hvordan psykiatriske patienter indlagt i solfyldte værelser klarede det sammenlignet med patienter indlagt i værelser uden så meget sollys.

»Hvis man var indalgt i et værelse med sollys, var man indlagt i halvt så lang tid, som hvis man var indlagt i de mørke rum,« forklarer Jonas Salomonsen i ugens podcast.

Det kan du læse mere om i artiklen på Videnskab.dk her: Lys har »overraskende« stor effekt på depression.

Kan vi snart transplantere organer fra grise?

En anden nyhed, som Jonas Salomonsen fremhæver, er lidt mere kontroversiel:

Forskere har længe tumlet med ideen om at komme de lange ventelister til nye organer til livs ved at bruge organer fra grise.

Desværre er der nogle udfordringer forbundet ved at tage griseorganer og få dem til at fungere optimalt i mennesker.

Blandt andet har forskerne været bange for, at virusser fra grise skulle kunne blive overført til mennesker, men det har de nu delvist løst ved at bruge genklippeteknologien CRISPR.

»Man har fundet de gener, der koder for de virusser, der kunne smitte, og så har man simpelthen slukket for de genvirusser og sluppet for det problem,« siger Jonas Salomonsen fra Videnskab.dk.

Læs mere om CRISPR-løsningen i artiklen, hvor du også kan blive klogere på, hvorfor nogle forskere mener, der er behov for en etisk diskussion på området: Gennembrud vækker håb om at kunne bruge grise som organdonorer.

Og har du slet ikke fået nok af vikinger, kan du i podcasten også høre om et smykke, der kan have tilhørt Harald Blåtands troldkvinde og få svar på, hvorfor det egentlig hedder 'vikingetiden', når det – måske – burde hedde 'stålalderen'.