Spiralgalakse lyses op af smuk supernova
En supernova lyser kraftigt op i spiralgalaksen Messier 74. Supernova-eksplosioner kan blive så lysstærke, at de skinner kraftigere end hele den galakse af milliarder af stjerner, de tilhører.

Spiralgalaksen Messier 74 med supernova SN2013ej, der lyser op i nederste venstre hjørne af billedet. (Kilde: ESO/PESSTO/S. Smartt)

Supernova-eksplosioner er nogle af de kraftigste hændelser i universet. 

De kan blive så lysstærke, at de skinner kraftigere end hele den galakse af milliarder af stjerner, de tilhører.

Spiralgalaksen Messier 74 fik et forandret udseende i juli 2013, da en type II-supernova, SN2013ej, pludselig kunne ses. Supernovaen ligner en meget tydelig stjerne og kan ses nederst til venstre på billedet herover.

Kollaps af tung stjerne skaber eksplosion

Type II-supernovaer sker, når kernen i en tung stjerne kollapser.

Dette kollaps skaber en stor eksplosion, der sender materiale langt ud i rummet. Sådanne supernovaer er for det meste synlige i uger eller måneder.

SN2013ej blev observeret af PESSTO-instrumentet på New Technology Telescope, der ligger på La Silla-observatoriet i Chile - samme sted som det danske teleskop.

Supernovaen er den tredje, der er blevet observeret i Messier 74 siden årtusindeskiftet, og den blev først opdaget d. 25. juli i år.

Siden da er SN2013ej falmet og er nu kun synlig, hvis man har observationstid på professionelle teleskoper.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud