Den globale opvarmning får isen på Grønland til at smelte, og det blotlægger havområder, hvor der er gode chancer for at finde olie. De sidste to år har olieselskaber ivrigt boret ned i undergrunden på dybt vand med håb om at få jackpot. Jagten ser meget lovende ud, for så sent som i går kom det frem, at man har fundet spor af olie i en af de i alt fem prøvebrønde.
Olieboringerne har dog en bagside i form af risiko for alvorlige oliespild, og selv en lille olieforurening i den sårbare grønlandske natur kan være alvorlig. Myndighederne og industrien har dog fået et nyt værktøj til at kunne takle en olieforurening i form af et nyt miljøatlas, som forskere fra Aarhus Universitet og Grønlands Natuinstitut har brugt mange år på opbygge. Atlasset udpeger de mest sårbare områder af den grønlandske natur.
Atlas indgår i beredskabsplanerne
De mange forskningsdata er mundet ud i et uhyre detaljeret og meget omfattende atlas, der udpeger de kyststrækninger på Grønland, som vil være mest udsatte for en olieforurening. Med det nye atlas ved myndighederne lige præcis, hvilke områder, de skal fokusere på, hvis de vil undgå de allerværste skader.
Det fortæller gruppeleder og seniorforsker Anders Mosbech fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, der rådgiver Råstofdirektoratet omkring miljø i forbindelse med olieaktiviteter.
Videnskab.dks udsendte journalist møder ham under ’Polarforskerdagen’, der tirsdag blev afholdt på Danmarks Tekniske Universitet.
»Grønlandske havområder er meget følsomme over for oliespild, men det nye atlas indgår nu i beredskabsplanerne for håndtering af den slags katastrofer. Takket være atlasset kan man se, hvor det er vigtigt f.eks. at lægge oliespærrer ud for at begrænse en forurening mest muligt,« siger seniorforsker Anders Mosbech.
Ved et oliespild skal atlasset også bruges til at vælge den bedste bekæmpelsesstrategi f.eks. i form af afbrænding eller nedblanding - dispergering - af olien, der giver mindst skade på miljøet.
Satellitsendere følger dyrene overalt
\ Fakta
Atlasset er dynamisk og vil blive opdateret. Der er stadig et stort behov for at forbedre atlasset med undersøgelser, der giver mere detaljeret viden om en række arter og der skal også tages højde for de ændringer der sker på grund af klimaet.
Forskerne har brugt et årti på at bygge atlasset op, for det har krævet en kortlægning af særligt vigtige områder for Grønlands dyrebestande, lige fra gydeområder for den lille stimefisk, lodde, over trækfugle til havpattedyr. Ét af de projekter, som Anders Mosbech har været dybt involveret i, var at følge fugle og havpattedyrs bevægelser ved hjælp af satellitsendere og dataloggere – en metode, der blandt biologer kaldes for ’telemetri’.
En af de fuglearter, Anders Mosbech og hans kolleger har sporet, er den lille havfugl ’Søkongen’. Hele 75 procent bestanden yngler i Grønland og er dermed ekstremt følsom over for miljøkatastrofer.
»Der har været behov for en grundlæggende kortlægning af de områder, som er særligt vigtigt for fugle, fisk og havpattedyr. Det gælder bl.a. de områder af Grønland, hvor der i perioder samles mange fugle, som har fældet deres vingfjer og dermed ikke umiddelbart kan flyve væk. Disse fugle vil selvsagt være særligt sårbare, hvis der kom en oliepøl drivende gennem området,« siger Anders Mosbech.
Atlas skal både hjælpe myndigheder og industri
Men atlasset rummer mere end det, som f.eks. detaljerede oplysninger omkring et hav af fiskearter samt angivelser af hvor og hvornår der sker opblomstring af alger og zooplankton om foråret, ja, i det hele taget præcise beskrivelser af kystområdernes økologiske hotspots.
Dette atlas er guld værd, ikke kun for olieindustrien, som bliver mere bevidste om, hvor de skal passe ekstra meget på, når de borer ned i havbunden, men også for myndighederne og industrien i deres samarbejde med at opbygge det mest optimale beredskab til når uheldet er ude.
»Udviklingen i Grønland går hurtigt og der er kommet rigtigt godt i gang i olieboringerne igennem de sidste fem år. Det værste, der miljømæssigt kan ske, er et oliespild i forbindelse med en olieboring, et såkaldt blowout, hvor boringen ryger ud af kontrol og olien vælter ud, og hvis det sker, skal man vide præcis, hvad det er, man skal gøre, for hurtigt og effektivt at begrænse skaderne,« siger Anders Mosbech og slutter:
»Det nye atlas gør, at myndigheder og virksomheder ikke famler i blinde, men har det fulde overblik over, hvor de sårbare områder er, og så det effektivt kan besluttes hvor og hvordan kampen mod olien skal sættes ind«.
