Dommedag 2012: Rammes Jorden af Planet X?
Jorden går under, når den rammes af en anden planet - Planet X eller Nibiru - i 2012. Sådan lyder budskabet fra forskellige grupper, der gør sig bemærket på internettet. Men den historie køber astronomerne ikke.

Ifølge astronomerne behøver vi ikke at frygte et kosmisk sammenstød, der truer menneskeheden. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Hvis man skal tro på de websites, der dukker op, når man søger på Planet X, Nibiru eller 2012, så er verdens undergang nær.

I løbet af 2012 kommer vi nemlig i nærkontakt med en anden planet, og så er det slut med menneskeheden.

Heldigvis er der intet at frygte, selv om bunker af websites og mere end 100 bøger siger det modsatte. Ifølge alle seriøse astronomer findes Planet X eller Nibiru overhovedet ikke.

Det gælder for eksempel David Morrison, der er seniorforsker ved NASA's institut for astrobiologi. Han er manden bag websitet Ask an Astrobiologist, hvor folk kan stille spørgsmål om astronomi.

Websitet har modtaget tæt på 1.000 spørgsmål om Nibiru og 2012, og David Morrison fortæller om folk, der ikke kan sove om natten af frygt for den kommende dommedag.

Her på videnskab.dk har vi såmænd også fået et par mails fra bekymrede borgere, der vil vide mere om Nibiru. Derfor spoler vi lige filmen tilbage, og tager fortællingen om dommedagsplaneten helt fra begyndelsen.

Der manglede en planet

Historien om Planet X starter tilbage i midten af 1800-tallet. Den franske matematiker Urbain Le Verrier mente, at en ekstra planet kunne forklare uregelmæssigheder i Uranus' bane om Solen. Og ganske rigtigt: I 1846 blev Neptun fundet, hvor Le Verrier havde regnet ud, at der måtte være en planet.

Men ikke alt var fryd og gammen, for de ydre planeters bevægelser kunne stadig ikke forklares fuldt ud ved hjælp af Newtons love. Der måtte være en planet mere, der forstyrrede Uranus' og Neptuns baner. Den amerikanske rigmand Percival Lowell satte sig for at finde denne planet, som han kaldte Planet X, hvor X'et står for ubekendt lige som i en matematisk ligning.

I 1894 finansierede han et stort teleskop, Lowell Observatory, som blev brugt i jagten på den ukendte planet. Lowell døde i 1916, men jagten fortsatte, og i 1930 var der gevinst: Pluto blev fundet.

En mystisk planet med kurs mod Jorden

I 1978 fandt astronomerne ud af, at Pluto er ganske lille - den vejer kun 0,002 gange så meget som Jorden. Det var ikke nok til at forklare uregelmæssighederne i Uranus' bane, så spekulationerne om endnu en planet fik ny næring. Der blev fremlagt forskellige hypoteser for størrelsen og banen for den ukendte planet, men der var ikke noget at se på himlen.

Forklaringen på Uranus' underlige bane kom først i 1993. Astronomen Myles Standish brugte data fra rumsonden Voyager 2 til at beregne Neptuns masse mere præcist end nogensinde før, og det viste sig, at planeten var en halv procent lettere, end man hidtil havde regnet sig frem til. Når det nye tal for Neptuns masse blev sat ind i ligningerne, opførte Uranus sig pludselig som forventet, og der var ikke længere brug for en Planet X.

Fakta

MASSER AF PLANETER I UNIVERSET

Vores solsystem rummer otte planeter, nemlig Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

Desuden er der en række dværgplaneter, der kaldes sådan, fordi de nok er store nok til at blive runde under presset fra deres egen tyngde, men på den anden side ikke er store nok til at kunne rydde deres baner for andre himmellegemer.

Hidtil har den internationale astronomiske union udnævnt fem dværgplaneter:

  • Ceres (i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter),
  • Pluto,
  • Eris,
  • Haumea og
  • Makemake (i baner længere ude end Neptun).

Flere kommer til i de kommende år, efterhånden som observationerne bliver bedre.

Der findes også planeter om andre stjerner end Solen. Hidtil er der fundet over 400 af disse såkaldte exoplaneter. De kredser fredeligt om stjerner milliarder af kilometer væk, og kan aldrig komme i nærheden af vores solsystem.

Problemet var løst, men på det tidspunkt havde ideen om en mystisk Planet X fået sit eget liv. Den ukendte planet appellerede åbenbart til visse folks fantasi, og et nyt navn kom til: Nibiru.

Jorden har haft besøg af rumvæsener

Allerede tilbage i 1976 havde forfatteren Zecharia Sitchin skrevet den første af en række pseudovidenskabelige bøger, hvoraf det fremgår, at Jorden har haft besøg af rumvæsener fra planeten Nibiru. Ifølge Sitchin blev Jorden faktisk dannet, da Nibiru kolliderede med en anden planet kaldet Tiamat.

Nibiru skulle kredse om Solen i en meget aflang bane med en omløbstid på 3.600 år. Med jævne mellemrum har rumvæsener fra den avancerede civilisation på Nibiru besøgt Jorden, og for at det ikke skal være løgn, er det moderne menneske designet af disse rumvæsener. Det er alt sammen beskrevet i den sumeriske mytologi - ifølge Sitchin.

Sandheden om navnet Nibiru er imidlertid, at der er tale om et himmellegeme, der omtales i det babylonske (og altså ikke sumeriske) digt Enuma Elish - og at der her sandsynligvis henvises til Jupiter. Men det skulle ikke afholde den amerikanske dommedagsprofet Nancy Lieder i at tage ideen op i 1995, hvor internettet var blevet udbredt.

Ingen dommedag i 2003

Nancy Lieder sætter lighedstegn mellem Planet X og Nibiru og udbreder sine historier gennem websitet Zetatalk. Hun får angiveligt sine informationer via et hjerneimplantat, som rumvæsener har forsynet hende med.

I 1995 begyndte Nancy Lieder at sprede budskabet om, at Planet X nærmede sig, og at det ville betyde en katastrofe for menneskeheden. Hun var endda ikke bange for at sætte en dato på:

Planet X ville være tættest på Jorden d. 27. maj 2003. Så ville Jordens rotation ophøre, polerne ville bytte plads og der vil være frygtelige, verdensomspændende naturkatastrofer som jordskælv og orkaner.

Der skete som bekendt ikke det store d. 27. maj 2003, og i stedet blev dommedagsprofetien efterhånden kædet sammen med ideen om, at mayaernes kalender udløber i 2012. To og to blev lagt sammen, og resultatet var en planet, der passerer tæt forbi eller rammer Jorden i december 2012 - med katastrofale følger.

Sandsynligheden er nul

Men lad os bare slå fast: Der findes ingen planet, der rammer Jorden - hverken i år 2012 eller i en overskuelig fremtid. Astronom Henrik Stub, der sammen med sin kone Helle i årtier har skrevet og holdt foredrag om astronomi og rumfart, ryster på hovedet af rygterne og fejer dommedagsteorierne af banen:

»Sandsynlighed for, at en planet støder ind i Jorden i 2012, er nul,« beroliger han os. »Ganske eksakt nul - jeg kan dementere alle rygter!«

Hvis der var en planet på vej mod Jorden, ville astronomerne for længst have fået øje på den. Det ville vi andre for den sags skyld også, for hvis sådan et stort himmellegeme var så tæt på Jorden, ville det lyse kraftigt op på himlen. Og Henrik Stub tør endda godt garantere, at det i hvert fald ikke er ved en planetkollision, at Jorden kommer til at gå under i løbet af de kommende millioner år.

Det er en konspiration!

Dværgplaneten Eris er både større og tungere end Pluto, og den bevæger sig i en meget elliptisk bane langt fra Solen og for den sags skyld Jorden. Eris' måne Dysnomia ses som en lille prik til venstre for dværgplaneten. (Foto: NASA, ESA og M. Brown fra Caltech)

Men når nu alverdens astronomer affejer teorierne om en planet med kurs mod Jorden, kan man jo undre sig over, hvordan rygterne kan overleve. Og det lader da også til, at dommedagsspekulanterne har et ambivalent forhold til astronomi.

På den ene side tages seriøse astronomiske observationer til indtægt for eksistensen af Planet X/Nibiru. På den anden side mener tilhængerne af teorien, at myndighederne holder sandheden skjult for folket - at der er tale om en konspiration.

På websites som Your Own World USA, Surviving Nibiru, Church of critical thinking og Xfacts.com kan man læse, at Planet X eller Nibiru for længst er blevet observeret af astronomerne, men at befolkningen ikke må få sandheden at vide.

Men hvad med billederne?

Der henvises for eksempel ofte til data fra satellitten IRAS (Infrared Astronomical Satellite), der i 1983 gennemsøgte himlen i jagt på objekter, der afgiver infrarød stråling. Sammenkædningen af IRAS-observationer og Planet X/Nibiru er baseret på en ganske kort artikel, der stod at læse i avisen Washington Post d. 30. december 1983: 'Mystery Heavenly Body Discovered'.

Ganske vist var der noget, som astronomerne ikke umiddelbart kunne identificere, men det var ikke en ny planet i solsystemet. Det mystiske himmellegeme, som avisen skrev om, har sandsynligvis været en fjern galakse, for dem fandt IRAS mange af. Astronomerne fandt også tre asteroider og seks kometer ved hjælp af IRAS, men altså ingen nye planeter.

Et stort observatorium tæt på Sydpolen, South Pole Telescope, skulle også have observeret Nibiru/Planet X, og på internettet kan man endda finde 'hemmelige' billeder af planeten.

Men ifølge David Morrison fra NASA er det helt absurd, blandt andet fordi South Pole Telescope er et radioteleskop, der slet ikke kan bruges til at tage fotos som dem, man finder på nettet. I øvrigt giver det ingen mening, at sådan en planet kun skulle kunne ses fra Sydpolen.

De billeder, der angiveligt skulle forestille Nibiru eller Planet X, er typisk fotos taget op mod Solen, hvor reflekser i kameraets linser (lens flares) giver et falsk billede, fortæller David Morrison.

Eris er ingen Planet X

Men det er ingen hemmelighed, at astronomerne fra tid til anden identificerer forholdsvis store himmellegemer, der er en del af vores solsystem, men som aldrig vil komme i nærheden af Jorden.

Langt fra Solen og Jorden, på den anden side af den yderste planet Neptun, kredser en masse objekter. Nogle af dem er ganske store, for eksempel dværgplaneten Eris, der faktisk er større end Pluto, der længe blev betragtet som en planet, men som nu også er klassificeret som en dværgplanet.

Eris blev opdaget i 2005, og fundet af himmellegemet fik NASA til at udsende en pressemeddelelse med overskriften '10th Planet Discovered'. Det gav selvfølgelig straks dommedagsprofeterne blod på tanden.

Men uanset hvor mange anstrengelser Planet X/Nibiru-tilhængere gør sig for at få Eris til at passe ind i teorierne, ligger det fast, at Eris aldrig vil komme tættere på Jorden end seks milliarder kilometer. I hvert fald hvis man tror på astronomerne. Dommedag ligger ikke lige om hjørnet.