Annonceinfo

DMI på tynd is i klimadebat

En pressemeddelelse fra DMI, som skulle afvise en kontroversiel klimateori holder ikke vand, mener flere forskere. DMI afviser kritikken.

Emner:
Den videnskabelige debat om klimaet koger stadig. Nu stilles der spørgsmåltegn ved sagligheden i DMIs seneste indlæg i debatten. (Foto: Coloubox)

DMI var ude på ualmindelig tynd is, da klimadebatten i sidste uge brød løs igen, mener flere danske klimaforskere.

Forskningsinstitionen, som også rummer Danmarks Klimacenter, udsendte tirsdag en pressemeddelelse om nye data som skulle afkræfte sammenhængen mellem den globale opvarmning og solens aktivitet - en kontroversiel teori, der stiller spørgsmålstegn ved menneskets udledning af CO2, som den afgørende faktor i klimaændringerne.

Men forskningen er forældet og misvisende, mener blandt andre astrofysiker Christoffer Karoff fra Birmingham university i England:

»Der er mange ting, som DMI ikke tager højde for, når de forsøger at afvise idéen om, at Solen skulle have en indflydelse på Jordens klima. Og det er synd for den videnskabelige debat,« siger han.

Han støttes af den danske professor Ole Humlum, Afdeling for fysisk geografi, Geofysisk Institut ved Oslo Universitet, som ligesom Karoff undrer sig over timingen af pressemeddelelsen. Den blev offentliggjort dagen efter at to danske geofysikere havde fremlagt nye resultater, der viste en sammenhæng mellem Jordens magnetfelt og klima.

»Jeg tør ikke at sige, hvorfor DMI handler på den måde. Måske føler DMI at de hele tiden må markere, at de skam støtter CO2-hypotesen? Ellers forstår jeg det simpelthen ikke,« siger Ole Humlum.

DMI på glatis

Den forskning, som DMI reagerer på, er et nyt resultat, som blev fremlagt af de to geofysikere Mads F. Knudsen og Peter Riisager fra Geocenter Danmark. De mente, at deres nye resultater understøttede en kontroversiel klimateori om, at Jordens klima i høj grad styres af forhold i rummet, for eksempel ændringer i Solens aktivitet og Jordens magnetfelt. Teorien blev fremsat af seniorforsker Henrik Svensmark fra DTU Space for omtrent et årti siden.

Ved at offentliggøre de nye data meldte DMI sig ind i kampen om befolkningens opmærksomhed i klimadebatten, og med den tackling lykkedes det DMI at føre kampen over på egen hjemmebane.

»Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved de resultater, som de to geofysikere har fremlagt. Men vi vil gerne vise, at sammenhængen mellem magnetfeltet og klimaet ikke kan forklare den globale opvarmning, der finder sted for øjeblikket. Den globale opvarmning, som vi har set de seneste år, skyldes efter alt at dømme hovedsageligt den menneskeskabte drivhuseffekt,« pointerer seniorforsker Peter Thejll, der har udarbejdet to grafer i DMI's pressemeddelelse. Den ene graf viser middeltemperaturen for landjorden på den nordlige halvkugle over de sidste. Den anden viser variationer i længden af solcyklussen over den samme periode.

Men både Ole Humlum og Christoffer Karoff mener, at DMI-forskerne er på glatis. Og de påpeger, at der er nogle fundamentale problemer ved den måde, som DMI har præsenteret deres data.

Således henviser Christoffer Karoff til, at DMI i kampens hede har opsat deres data på en forældet måde. Fremstillingen blev i 2000 brugt til at modsige en teori, der blev fremsat i 1991, men som for længst er forkastet, og som ikke er videre interessant for klimadebatten i dag.

»De grafer, som Peter Thejll har lavet, bruger længden af solcyklusen, men det er en forældet måde at stille det op på. Hvis grafen derimod skulle relatere til de sidste 14 års aktuelle forskning, skulle den i stedet have vist solaktiviteten - eksempelvis antallet af solpletter, eller endnu bedre mængden af kosmiske stråler vi modtager på Jorden,« siger han og fortsætter:

»De data, som optræder i DMI's pressemeddelelse, har umiddelbart ikke nogen relation til Knudsen og Riisagers opdagelse. DMI's data taler om en relation mellem længden af Solens cyklus og middeltemperaturen på den nordlige halvkugle over 150 år - de to geofysikeres resultater afslører derimod en korrelation mellem Jordens magnetfelt og nedbørsmængden i troperne over 5000 år, og det er noget ganske andet,« mener Christoffer Karoff.

Svensmarks effekt på korte skalaer

Peter Thejll er helt med på, at de to geofysikere har studeret sammenhænge over et betydeligt længere tidsinterval. Men han mener, at den fysiske mekanisme bag geologernes studier også virker på de korte tidsskalaer. Derfor er der efter hans mening god grund til at antage, at hans data giver et indtryk af, hvor stor effekten af Henrik Svensmarks mekanismer er set i forhold til betydningen af drivhusgassen kuldioxid.

»Ja, der er en sammenhæng mellem vores data og mængden af kosmiske partikler, som er det springende punkt i Henrik Svensmarks teori. Længden af solcyklus viser solaktivitetsniveauet og fortæller noget om, hvor meget Solens heliosfære påvirker rummet udenom Jorden, og dermed også hvor mange kosmiske partikler, der strømmer ind mod Jorden ude fra galaksen og dermed kunne være med til at påvirke dannelsen af lavtliggende skyer,« siger Peter Thejll.

Denne forklaring kan astrofysiker Christoffer Karoff dog ikke helt følge.

»Mængden af kosmiske stråler, som vi modtager her på Jorden, er hovedsageligt er bestemt af hvor godt Solen er i stand til at beskytte os mod de kosmiske stråler - men hvordan relationen er mellem Solens evne til at beskytte atmosfæren mod de kosmiske stråler og længden af Solens cyklus ved man ikke præcist,« forklarer han.

Det skader debatten

Derudover påpeger Christoffer Karoff, at selv om de lavtliggende skyer har en stor effekt på temperaturen på Jorden, så er denne sammenhæng mere kompliceret end 1:1. Således har Svensmark vist, at mens lavtliggende skyer har en kølnende effekt i vores egne, så har de en opvarmende effekt på Antarktisk.

»Det tager DMI ikke højde for, når de forsøger at afvise idéen om, at Solen skulle have indflydelse på Jordens klima ved at vise en graf med middeltemperaturen på den nordlige halvkugle som funktion af længden af Solens cyklus,« siger han.

Den danske professor Ole Humlum, Afdeling for fysisk geografi, Geofysisk Institut ved Oslo Universitet synes, at de nye data er spændende, men stiller sig også noget tvivlende overfor DMI's konklusioner. Hvor DMI mener, at graferne nedtoner betydningen af Solaktivitet og geomagnetisme, så mener Ole Humlum snarere, at de bekræfter dem.

Den globale kurve, som Ole Humlum har brugt en aftentime på at tegne, får temperaturstigningen mellem 1975 pg 2000 til at se mindre unik ud, end når kurven for kun landområder på den nordlige halvkugle vises (DMI-nyheden). Stigningen 1915-1940 var globalt set lige så markant som stigningen 1975-2000, hvorfor sidstnævnte ikke kan hævdes at være i særklasse (hvilket IPCC gør i deres seneste rapport).

»Jeg synes, at DMI's graf er interessant. Peter Thejlls arbejde viser en overraskende fin overensstemmelse mellem solaktivitet og temperatur i landområderne på den nordlige halvkugle frem til 1975. Overensstemmelsen mellem 1850 til 1975 støtter imidlertid hypotesen om solaktivitet og muligvis også geomagnetisme, som tidligere beskrevet af Svensmark og senest af Knudsen og Riisager,« siger han og påpeger, at det er vigtigt at arbejde videre med hypotesen om, at den kosmiske stråling har en indflydelse på klimaet.

'Det skyldes ikke CO2'

Ole Humlum synes, det er helt berettiget, at Peter Thejlls fokus på tiden efter 1975 er interessant, fordi de to kurver her stikker af fra hinanden. Men han er meget skeptisk over for tanken om, at uoverensstemmelsen skyldes den menneskeskabte drivhuseffekt.

»At de to kurver stikker af fra hinanden tilskriver DMI den menneskeskabte drivhuseffekt, dvs. CO2. Men laver man et lille ræsonnement (se alle argumenterne i boksen i bunden af artiklen, red.), finder man dog hurtigt ud af, at det ikke kan være forklaringen på uoverensstemmelsen,« siger han, hvorefter han giver sig til at fundere over, hvad forklaringen ellers kunne være.

»Jeg har ikke noget klart svar lige nu, men jeg får dog en enkelt tanke: Tidspunktet for kurveafvigelsen falder sammen med at antallet af meteorologiske stationer frem mod årtusindeskiftet blev reduceret kraftigt fra omkring 6000 til 2000. Det tidsmæssige sammenfald af disse to begivenheder viser, at vi nok bør se nærmere på den mulige effekt af denne reduktion i antallet af meteorologiske stationer,« siger han.

Antallet af målestationer reduceret

Seniorforsker Peter Thejll fra DMI er enig i, at spørgsmålet om antallet af målestationer er vigtigt at få belyst. Umiddelbart mener han dog ikke at der er noget, der tyder på, at der skulle være et reelt problem.

»Spørgsmålet om antallet af målestationer er vigtigt. Men sammenligner man målestationernes data med målinger, som er hentet på andre måder så er den kurve, som vi opnår, ikke helt hen i skoven. Hypotesen om, at antallet af målestationer skulle have en betydning, er ikke noget, som vi har taget stilling til. Men umiddelbart tror jeg ikke på at de målinger, der blev lavet før reduceringen er mere repræsentative end de data, der findes nu,« siger Peter Thejll, der understreger, at grafen er baseret på opdaterede historiske og nutidige temperaturmålinger.

Ole Humlum derimod er mere optaget af, at DMI har valgt at fremvise en temperaturkurve, der alene gælder landområder på den nordlige halvkugle, og ikke en kurve, der viser den globale middeltemperatur.

Peter Thejll forsvarer dog valget med, at han gerne ville vise data, der var konsistente med hans tidligere forskning, der strækker sig tilbage til starten af 90'erne.

»Jeg har valgt at præsentere temperaturkurven for landområder på den nordlige halvkugle, fordi jeg synes, det er vigtigt, at man som forsker refererer tilbage til noget, som man tidligere har gjort. Der lægges altså vægt på, at der er en kontinuitet i min forskning. De nye data er i bund og grund en videreførelse af nogle forskningsresultater, der blev offentliggjort tilbage i 1991, hvor temperaturerne altid var delt op i nordlige halvkugle, sydlige halvkugle, samt land og vand. Så at jeg har valgt disse data er et spørgsmål om historik,« siger han.

Globalt i stedet for lokalt

Den forklaring synes Ole Humlum er tankevækkende. Når man taler om global opvarmning, refererer man altid til den globale middeltemperatur, så hvis man vil studere den globale opvarmning, bliver man nødt til at betragte kloden som en helhed.

citatAlt dette tager DMI ikke højde for, når de forsøger at afvise idéen om, at Solen skulle have en indflydelse på Jordens klima. Og det er synd for klimadebatten
- Christoffer Karoff

For at demonstrere sin pointe, har Ole Humlum brugt en aftentime på at lave en graf for den globale middeltemperatur, som han synes DMI burde have vist (grafen findes som illustration her på siden).

»Hvis de havde valgt at plotte den globale middeltemperatur, så ville de have fået en stigning mellem 1975 og 2000, der ser betydeligt mindre ud. På denne kurve er temperaturstigningen mellem 1915 til 1940 globalt set lige så markant som stigningen 1975-2000, som derfor ikke kan siges at være i særklasse,« siger han.

Det medgiver Peter Thejll.

»Hvis man i stedet viste en kurve for den globale middeltemperatur, ville man stadig på en markant stigning fra 1975 og fremefter. Men stigningen ville være knap så stejl og kun gå op til 0,5 og ikke 0,8. Men jeg mener nu stadig, at stigningen er unik,« siger han.

En sidste ting, som Ole Humlum vil gøre opmærksom på er den såkaldte byeffekt, som opstår fordi nogle målestationer er placeret tæt på byerne, hvor temperaturen generelt er højere end den er langt ude på landet væk fra civilisationen. Hvis denne effekt er tilstrækkeligt stor, vil den kunne forstyrre målingerne. Og da antallet af målestationer er blevet kraftigt reduceret, er der større risiko for at dataene ikke er korrekte.

At dette skulle være et problem har Peter Thejll dog umiddelbart svært ved at forestille sig.

»De fleste forskere er enige om at byeffekten er lille - måske mindre ned 1/10 grad C. De data, som CRU stiller til rådighed, er ikke korrigeret for byeffekten, men CRU angiver i en artikel fra 2004 om disse data at den mulige byeffekt er lille - måske kun 0.0055 grader per dekade, dvs ca 1/20 grad på 100 år,« siger Peter Thejll.

Lille eller stor?

Ole Humlum bekræfter, at den officielle holdning til byeffekten er, at den er lille. Men han påpeger, at vurderingen først og fremmest er lavet på basis af skrivebordsstudier, og ikke ud fra rigtige målinger foretaget i den virkelige verden, hvor man specifikt har valgt at undersøge denne problemstilling.

»Da jeg selv interesserer mig for problemstillingen, har jeg derfor selv foretaget en serie målinger i forskellige byer. Dette er langt fra et systematisk studie, men resultaterne taler alligevel for sig selv. Mit lille hjemmestudium viste, at temperaturen i det indre af Oslo kan være 8-9 grader højere end samtidig udenfor byen. Det samme gør sig gældende mange andre steder, og selv for mindre bebyggelser synes der at være en klar effekt,« fortæller han.

Han har ikke noget klart bud på, hvor stor byeffekten reelt er på den globaletemperatur. Men han egne observationer tyder på at effekten ikke bør ignoreres uden videre.

Christoffer Karoff og Ole Humlum stiller sig altså tvivlende overfor DMI's slutninger. Men en ting er sikkert. Kampen om klimaet fortsætter.

Ole Humlum: Derfor kan CO2 ikke forklare forskellen mellem de to kurver efter 1975

Professor Ole Humlum mener ikke at der er belæg for at sige, at den markante temperaturstigning efter 1975 vist af grafen for landjorden på den nordlige halvkugle skyldes en øget mængde CO2.

»I 1975 er koncentrationen af CO2 i atmosfæren omkring 330 ppm, stigende til ca. 370 ppm i år 2000. Stigningen er med andre ord ca. 40 ppm, hvilket ifølge DMI resulterer i en afvigelse på omtrent én grad celcius mellem de to kurver,« siger han.

»Den teoretiske effekt af CO2-stigningen fra 330 til 370 ppm giver isoleret set en beregnet temperaturstigning på ca. 0,16 grader. Hvis den menneskeskabte drivhuseffekt er ansvarlig for afvigelsen på én grad mellem de to kurver, må hjælpeprocesser knyttet til vanddamp og skydække derfor bidrage med de resterende 0,84 grader. Med andre ord skaleres den isolerede CO2-effekt op med en faktor 6,25 som følge af hjælpeprocesserne, ifølge DMI-diagramet,« forklarer han.

»Går vi i stedet vi tilbage i tiden, og ser på det atmosfæriske indhold af CO2 omkring år 1880, så var det ifølge iskerneundersøgelser ca. 290 ppm. Der eksisterer godt nok et par andre måder at bestemme fortidens CO2-indhold i atmosfæren, og disser andre metoder giver et andet resultat. Men lad os i denne sammenhæng antage at iskernerne har ret, hvilket også antages af IPCC i sine analyser.«

»Mellem 1880 og 1975 stiger den atmosfæriske mængde CO2 fra 290 til 330 ppm, dvs. også en stigning på omkring 40 ppm. Da udgangskoncentrationen af CO2 er lavere, beregner vi en lidt større isoleret CO2-effekt, ca. 0,18 grader, som følge af denne stigning. Samtidig må vi forvente, at hjælpeprocesserne på daværende tidspunkt også var aktive, hvorfor dette resultat også skal skaleres op med faktoren 6,25. Hermed kommer vi til at de to kurver mellem 1880 og 1975 burde afvige med godt og vel 1,1 grader. Det gør tydeligvis de ikke; de følges derimod smukt. Dette viser at CO2 med hjælpeprocesser mellem 1880 og 1975 åbenbart ikke havde nogen synderlig effekt, med udgangspunkt i DMI-analysen.«

»Da den grundlæggende effekt af CO2 med tilknyttede hjælpeprocesser må formodes at være nogenlunde konstant over tid kan temperaturafviget efter 1975 dermed heller ikke skyldes CO2 med hjælpeprocesser. Vi kan jo ikke have en CO2-hypotese der kun virker efter 1975. Derfor må afviget mellem de to kurver skyldes noget andet.«

Stakkels Steig røg på en

Stakkels Steig røg på en limpind ved at bruge GISS-data, hvor der ikke er styr på kvalitetskontrollen --- Lad os lav en Steig-undersøgelse af Danmark: 42 stationer ialt, heraf 8 på Bornholm + 7 på strækningen Esbjerg-Ringkøbing + 1 i Midtjylland + 1 ved Ringsted + 35 langs kysterne - dermed bliver udvalget rigtig repræsentativt. -- Placeringen af Steigs målestationer: http://noconsensus.files.wordpress.com/2009/02/42-locations.jpg?w=430&h=...

Christoffer Bugge Harder

Christoffer Bugge Harder skriver: "Sådan kan man sidde og pille enkelte stationer ud". --- Jeg foretog ikke et udvalg af stationer med på forhånd kendte trends, den slags er værdiløst; med undtagelse af Tokio og Mendoza klikkede jeg **vilkårlige** steder på GISSs verdenskort og valgte **vilkårlige** storbyer. Tokio valgte jeg, fordi navnet tilfældigt poppede op i mit hoved, og Mendoza blev valgt, fordi jeg har boet et halvt års tid i byen og fandt det fortvivlende idiotisk, at den betegnes som bystation med 597.000 indbyggere. Ikke blot har Mendoza kun ca. 130.000 indbyggere (det store tal er fremkommet, fordi befolkningen i nogle nabodistrikter, Guaymallén, Godoy Cruz, Las Heras, Maipú og Luján de Cuyo *administreres* fra delstatens hovedstad. Mendoza har en egentlig bybebyggelse (bygninger højere end 3 etager) på ca. 1½ kvkm, resten er fladt som en pandekage og består af parcelhuskvarterer, men lufthavnen med vejrstationen ligger i et decideret landdistrikt, 19 pesos taxikørsel fra bymidten. -- Pudahuel (33.4 S 70.8 W 304855740000) har iflg. GISS 3.615.000 indbyggere!!!! 3/4 af Santiagos befolkning på 4.650.000 må være flyttet, siden jeg var der i midten af december - mærkelig nok har Guillermo fra Santiago, som for tiden besøger mig, ikke omtalt denne flytning. 20-22.000 indbyggere er mere korrekt for Pudahuel, stationen ligger 26 km fra Santiago, langt ude på landet, jeg var der for 2 måneder siden. - GISS har tydeligvis et alvorligt problem med vurderingen af stationer som bymæssige eller landstationer. -- Der er ligeledes et betydeligt problem med lukning af stationer med lange serier, klik vilkårlige steder på GISS verdenskort og se, hvor mange endnu eksisterende stationer, som ikke længere indgår i GISS statistikker. --- Alt dette ændrer imidlertid ikke ved, at havisudbredelsen omkring Antarktis ikke har ændret sig væsentligt i de 30 år, man har kortlagt den med satellit og at der i 2007 har været rekordstor havisudbredelse hhv. "Gleichzeitig zeigten Satellitenaufnahmen die höchste Ausdehnung der Eisdecke im antarktischen Sommer seit Aufzeichnungsbeginn" og ej heller ved Antarktis marts 2008: "Im Winter blieb die Eisdecke nahezu konstant." --- Jorden består ikke kun af den nordlige halvkugle. Analysér den sydlige, sammenlign, og se, at de to halvkugler ser ud til at være i modfase, noget fortidens klima også tyder på.

Christoffer Bugge Harder

Christoffer Bugge Harder skriver: "Sådan kan man sidde og pille enkelte stationer ud". --- Jeg foretog ikke et udvalg af stationer med på forhånd kendte trends, den slags er værdiløst; med undtagelse af Tokio og Mendoza klikkede jeg **vilkårlige** steder på GISSs verdenskort og valgte **vilkårlige** storbyer. Tokio valgte jeg, fordi navnet tilfældigt poppede op i mit hoved, og Mendoza blev valgt, fordi jeg har boet et halvt års tid i byen og fandt det fortvivlende idiotisk, at den betegnes som bystation med 597.000 indbyggere. Ikke blot har Mendoza kun ca. 130.000 indbyggere (det store tal er fremkommet, fordi befolkningen i nogle nabodistrikter, Guaymallén, Godoy Cruz, Las Heras, Maipú og Luján de Cuyo *administreres* fra delstatens hovedstad. Mendoza har en egentlig bybebyggelse (bygninger højere end 3 etager) på ca. 1½ kvkm, resten er fladt som en pandekage og består af parcelhuskvarterer, men lufthavnen med vejrstationen ligger i et decideret landdistrikt, 19 pesos taxikørsel fra bymidten. -- Pudahuel (33.4 S 70.8 W 304855740000) har iflg. GISS 3.615.000 indbyggere!!!! 3/4 af Santiagos befolkning på 4.650.000 må være flyttet, siden jeg var der i midten af december - mærkelig nok har Guillermo fra Santiago, som for tiden besøger mig, ikke omtalt denne flytning. 20-22.000 indbyggere er mere korrekt for Pudahuel, stationen ligger 26 km fra Santiago, langt ude på landet, jeg var der for 2 måneder siden. - GISS har tydeligvis et alvorligt problem med vurderingen af stationer som bymæssige eller landstationer. -- Der er ligeledes et betydeligt problem med lukning af stationer med lange serier, klik vilkårlige steder på GISS verdenskort og se, hvor mange endnu eksisterende stationer, som ikke længere indgår i GISS statistikker. --- Stakkels Steig røg på en limpind ved at bruge GISS-data, hvor der ikke er styr på kvalitetskontrollen --- Alt dette ændrer imidlertid ikke ved, at havisudbredelsen omkring Antarktis ikke har ændret sig væsentligt i de 30 år, man har kortlagt den med satellit og at der i 2007 har været rekordstor havisudbredelse hhv. "Gleichzeitig zeigten Satellitenaufnahmen die höchste Ausdehnung der Eisdecke im antarktischen Sommer seit Aufzeichnungsbeginn" og ej heller ved Antarktis marts 2008: "Im Winter blieb die Eisdecke nahezu konstant." --- Jorden består ikke kun af den nordlige halvkugle. Analysér den sydlige, sammenlign, og se, at de to halvkugler ser ud til at være i modfase, noget fortidens klima også tyder på.

Det er da fundamentalt

Det er da fundamentalt forkert, at bruge "globalt, klima" osv. i konklusionen, og kun bruge den ene halvkugle som reference - for at overdrive. Når den slags kommunikeres som en pressemeddelelse, der til sidst danner opinion, vil jeg gå så langt som at kalde det videnskabeligt uredelig. At det oveni kommer "tilfældigvis" få dage efter den kontroversielle klimateori, gør det endnu mere suspect. Et videnskabeligt lavpunkt, må man sige!

@Niels: Jeg vil ikke forsøge

@Niels: Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på Peterson eller McIntyres forskellige justeringsforsøg for de amerikanske data (hvis McIntyre mener at have en betydelig indvending, må han jo lave en artikel og sende den ind) - men uanset hvad der gælder for USA, har vi talrige studier både for hele verden samt med detaljerede undersøgelser omkring enkelte særligt omdiskuterede lokaliteter - og de viser alle, at UHI-effekten globalt set er ret beskeden (måske bortset fra McKittrick og Michaels, der mente at påvise stor UHI-effekt på Svalbard, Grønland og lignende tætbebyggede steder :). Satellitdata er ligeledes (trods visse uklarheder) i rimelig god overensstemmelse med overflademålingernes opvarmning. Og endnu simplere kan man kigge på et kort over verdens temperaturanomalier (http://data.giss.nasa.gov/gistemp/2007/) - stor opvarmning over polerne, Sibirien, Østlige Stillehav o. lign., og ikke noget særligt over verden tættest bebyggede områder. Hvis der virkelig var så gigantiske by/land-trendforskelle, burde man kunne se i det mindste noget af dette. Så jeg tvivler stærkt på, at der kommer større overraskelser til klimavidenskaben på denne front - og jeg kan stadig ikke se, at Humlums studier i Oslo, som han gengiver dem, har vist andet end det, man har vidst siden 1820erne, nemlig at det kan være store absolutte temperaturforskelle mellem land og by.

Definition og udvælgelse af

Definition og udvælgelse af land- og bystationer er naturligvis afgørende for resultatet, hvis man vil forsøge at kvantificere en trendforskel og dermed en UHI-effekt. Det lader til, at Peterson, som CBH henviser til, i sin 2003-artikel har blandet en del landlige stationer ind i de bymæssige. På trods af denne unøjagtighed i Petersens udvælgelse af stationer, findes der i hans ujusterede rådata en forskel i trend over hundrede år mellem land- og bystationer på 0,7C, som jo ikke er en helt negligabel forskel. Man skal tro på Petersons mange justeringer af måledata for at lade sig overbevise af hans budskab om, at der ingen trendforskel er mellem land og by. Steve McIntyre har udvalgt reelle bystationer fra det amerikanske netværk og har fundet en trendforskel imellem land- og bystationer over 100 år på omkring 2C. Det er vanskeligt at tro, at en sådan forskel i trend ikke har "forurenet" data fra de vejrstationer, som de længste serier af temperaturdata stammer fra.
http://www.climateaudit.org/?p=1859

John Ståhle: Du viser data

John Ståhle: Du viser data fra 8-10 stationer, der er blevet relativt varmere. Lad mig blot modsat give dig et eksempel fra Australien (Cairns (by)=+ ca. 0,5 siden 1907; Burke (land)=+ca. 1,0)(http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/findstation.py). Sådan kan man sidde og pille enkelte stationer ud - og det tror jeg ikke, at hverken du eller jeg får noget særligt ud af. Men Peterson har analyseret data for alle sine knap 10.000 stationer verden over, og hans regnestykke er ret enkelt: 0,8 for kun landlige stationer, og 0,92 for samtlige stationer. Mange steder er den relative forskel tæt på 0; nogle steder er byerne blevet relativt meget varmere (som i dine 8-10 eksempler), og nogle steder igen er endda blevet relativt koldere som i mit eksempel. Hansen et al. (2001) lavede et lignende studium (http://pubs.giss.nasa.gov/docs/2001/2001_Hansen_etal.pdf) udelukkende for de amerikanske stationer og fandt faktisk frem til, at for 42% af stationernes vedkommende var byerne blevet relativt køligere end omgivelserne.
Her er en ret ny analyse af forholdene omkring både europæiske og asiatiske storbyer(http://www.skepticalscience.com/Does-Urban-Heat-Island-effect-add-to-the...). I absolutte temperaturer er der rigtignok en stor forskel mellem f.eks London og Rothamsted - men trenden er helt den samme. Jeg ville umiddelbart gætte på, at ganske det samme gjorde sig gældende for Humlums temperaturserier fra Oslo og omegn. Igen: Med forbehold for, at Humlum løfter sløret for yderligere hidtil unævnte raffinementer, virker det på mig som om, at Humlum - også her! - ophøjer en banal og ukontroversiel kendsgerning til en banebrydende indvending - selvom fænomenet (UHI) allerede er meget velkendt (gennem 180 år) og taget behørigt i betragtning af klimaforskerne gennem mange årtiers omhyggelige studier.

Niels Lønstrup: Du må

Niels Lønstrup: Du må undskylde, men alle dine påstande er altså temmelig klassiske misforståelser: 1) CO2-teorien er ikke fra 1980, men fra 1896; 2) sammenhængen mellem CO2 og temperaturer er a) bestemt ikke simpel, og b) heller ikke lineær, men logaritmisk; 3) det er steget fra 280 til 385-90 ppm i de sidste 200 år; 4) ”ændringen i kulstofkredsløbets ophav” er stort set udelukkende menneskelige udslip; 4) at det forholder sig som jeg siger, findes der faktisk tonsvis af tal på, som har været kendt meget længe (f.eks c13 og c14-isotopdata samt stigende CO2 i havene også - se f.eks denne udmærkede redegørelse af Jan Schlörer: http://www.radix.net/~bobg/faqs/scq.CO2rise.html) – det er så velkendt, at det er 1. årsstof på biologi/geologi 5) vulkaners CO2-bidrag er ligeledes velkendte: mellem 0,05 og 0,1 gigaton/år (sammenlignet med 6-8 gigaton fra menneskelige udslip, altså 1% heraf eller mindre – se http://scienceblogs.com/illconsidered/2006/02/volcanos-emit-more-co2.php), og 6) at vanddamp er den vigtigste drivhusgas, bliver vi ikke uenige om, men dens gennemsnitlige opholdstid i atmosfæren er 10-50 dage, mens CO2s er 10-200 år, dvs. 1000-10000 gange kortere – derfor er vanddamp i praksis en feedback, der kan forstærke f.eks CO2s eller solens påvirkning (forcing), men ikke i sig selv kan fremkalde en opvarmning/afkøling (http://www.realclimate.org/index.php/archives/2005/04/water-vapour-feedb...). Mvh Christoffer

Det er som i middelalder, at

Det er som i middelalder, at den den viden der er "statsanerkendt", ja den bruger vi, og så må planeterne rasle ind på solen, det behøver man ikke at tage sig af.
Der findes en pragmatisk klimateori fra 1946, den er åbenbart ukendt for DMI, og CO2-teorien for vores klima er blot en tese fra 1980 af to engelske forsker.
Som ingeniør i regulering har jeg med kolleger og studerne prøvet at opstille en model for klimaet og så lade den regne igennem, den bliver så kompliceret hvergang, at det nærmest er nonsens at tro på, at denne simple og tildels liniære sammenhæng mellem CO2 indeholdet og temperaturen i en lave del af atmosfæren skulle have en altafgørende sammenhæng.
Den stærkeste drivhusgas er vanddampene, de giver mere 95% af drivhuseffekten hver gang, og så er der de andre gasser der naturligt også bidrager.
Det der kunne være interessant at få kendskab til, er om den stigning af CO2 der faktisk kan måles, hvor ændringen i kulstofkredsløbet det har sit ophav? Det er der ingen der ved noget om, man har sagt, at det måtte komme fra afbrændningen af de fossile brændstoffer, men det er helt sikkert for simpelt, alene vulkaner er en faktor der må medregnes.
DMI burde skamme sig, de står i vej for en konstruktiv debat, og en bedre belysning af klimaet her på Planeten. Et er at få ret, et andet er at have ret, men det er nok bedst hvis begge dele falder sammen.

Man har en undersøgese der

Man har en undersøgese der viser at klimaet også påvirkes af magnetfeltet. Ligger der nogle undersøgelser der kan påvise sammenhæng mellem vejrmønstre og jordens svækkede magnetfelt?
Ørstedsatelitten har jo i over otte år kortlagt feltet og konstateret at der er små "lommer" af nordpol på sydpolen og omvendt, og disse lommer vokser, nogle forskere mener vi er nær en polvending. Ved vi om vejret ændrede sig under den sidste polvending 780.000 år siden. Kan disse lommer påvirke vejrmønstret? Det burde man jo kunne se, faktum er vel at vejret og klimaet ændrer sig i en grad som ingen klimamodeller, ikke engang de mest negative modeller kan beregne.
Betyder det så ikke at enten er vi ikke så kloge på processerne som vi tror, eller også er der noget andet der påvirker disse processer.
Med venlig hilsen Rune Drejer

Ole Humlum. Jeg besvarede

Ole Humlum. Jeg besvarede faktisk præcist de spørgsmål du stillede. Derudover påpegede jeg præcist, hvor din simple argumentation bristede. Endelig tillod jeg mig et lille hjertesuk over at kvalificerede personer forfalder til ukvalificerede analyser og fejlslutninger.
Vedrørende dine mange tp. fra her og hisset – jeg ved ikke hvad du havde forventet i den anledning. Jeg går ikke ud fra at du benægter, at den globale middeltemperatur er steget gennem seneste 200 år. Derfor forstår jeg ikke rigtig hvad en temperaturkurve fra enkeltlokaliteter har med sagen at gøre. At der har været varmt et sted et år på kloden i 1940 har jo intet med den globale middeltemperatur at gøre. Og det er vel den vi taler om?
Du kunne måske til gengæld forklare mig og læserne, hvad din dokumentation for, at temperaturen ikke har nogen indflydelse på feedback mekanismerne, og dermed legitimere din antagelse om ens feedback mekanismer før og efter 1975.
Og endelig. Hvis du nøjedes med at stille kritiske spørgsmål, ville ingen hæve et øjenbryn. Men du går jo to skridt videre. Først besvarer du selv dine egne spørgsmål. Dernæst drager du forkerte konklusioner på basis af dine egne svar. Og det er ikke en forpligtelse som forsker. Med venlig hilsen Øjvind Lidegaard.

Kære Ole Humlum, Du er i

Kære Ole Humlum,
Du er i øjeblikket offer for det gamle ordsprog:

1. Først latterliggør og nedgør man dem.

2. Så ignorerer man dem.

3. Så siger De "det har vi hele tiden vidst!

Vi er desværre kun ved punkt et i denne sag.

Historien vil vise at du nok nærmere har ret.

Med venlig hilsen

Rune Drejer.

En non-beliver.

Kære Øjvind Lidegaard. Det

Kære Øjvind Lidegaard.

Det var et skuffende svar du gav på mine spørgsmål. Jeg forventede et mere analytisk svar fra din side.

Det er ikke nødvendigt at belære mig om mit ansvar som forsker; det kender jeg sikkert lige så godt som du kender dit. I min del af videnskaben indebærer den forpligtigelse bl.a. det at stille argumenterede, kritiske spørgsmål.

Hvis hypotesen om CO2’s store betydning for klimaet er korrekt og solidt argumenteret, er der næppe stor risiko forbundet med at nogle personer ønsker at stille simple spørgsmål hertil? Jeg formoder, at sådanne kritiske spørgsmål skulle være enkle at imødegå med almindelige, sobre argumenter, uden at forfalde til noget der minder om negativ personkarakteristik?

Jeg noterer mig at mine simple spørgsmål til dig fortsat står som ubesvarede. Derfor anser jeg vor lille meningsudveksling som afsluttet fra min side.

God weekend, og venlig hilsen, Ole Humlum

Ole Humlum. Jeg mener præcist

Ole Humlum. Jeg mener præcist hvad jeg skrev, nemlig at en række af de positive feedback mekanismer, som udløses i forbindelse med den CO2 skabte globale opvarmning er temperatur afhængige. Derfor er din antagelse om, at det du kalder hjælpeprocesserne (=feedback makanismerne) skulle være de samme før som efter 1975 grebet ud af den blå luft. Af samme grund er din antagelse om at der både før og efter 1975 skal ganges med 6,25 også uden videnskabeligt grundlag. Følgelig bliver hele din argumentation meningsløs. Og jo, selvfølgelig var der også feedback mekanismer før 1975, men de kan have adskilt sig både kvantitativt og kvalitativt fra de, som har været gældende efter 1975. Det er derfor en helt uacceptabel forsimpling at hævde, at disse feedback mekanismer må have være de samme gennem hele perioden uanset tp. niveau.
Men en ting er at forsimple tingene langt ud over enhver rimelighed. Noget andet er at bilde sig ind, at man med sådanne simplistiske betragtninger kan feje tusindvis af tunge videnskabelige analyser og rapporter af bordet, og hævde, at CO2 ikke forårsager global opvarmning. Det er efter min mening hverken en forsker værdigt, og er – den ganske kritiske situation vi befinder os i taget i betragtning – ansvarsløst og uprofessionelt. Problemet er, at hver gang du som forsker lægger navn til at aflive den globale opvarmning, vil en vis procentdel af befolkningen ikke kunne gennemskue det uholdbare i din argumentation, men vil blot forvirres. Og det er jo trist i et år, hvor alle bestræbelser går i retning af at få samlet kloden om CO2 reducerende initiativer.

Kære Øjvind Lidegaard. Jeg er

Kære Øjvind Lidegaard.

Jeg er meget enig i din betragtning om at klimaet er påvirket af mange forskellige faktorer. På den baggrund synes jeg at din ide om den manglende start af CO2-forstærkningsmekanismer tidligere end 1975 er meget interessant. Ideen efterlader hos mig desværre også et par ubesvarede spørgsmål, som jeg vil bede dig belyse, hvis du har tid dertil:

Jeg opfatter din forklaring på den måde, at du mener at CO2 med hjælpeprocesser ikke kunne få gang i en timperaturstigning i tiden inden 1975. Efter 1975, derimod, fremkaldte andre forhold så en temperaturstigning, hvorefter CO2 med hjælpeprocesser – i modsætning til tidligere - kunne udfolde deres aktivitet. Er det rigtig forstået? Hvis svaret herpå er ja, hva mener du da var den egentlige årsag til temperaturstigningen efter 1975?

Du nævner også, at metan frigivet ved optøning af permafrostområder sandsynligvis var vigtig for temperaturstigningen efter 1975. Hvilke permafrostområder tænker du på i denne forbindelse? Og hvorfor skulle der først være betydende optøning efter 1975, men ikke tidligere? Grunden til at jeg spørger er de eksisterende temperaturserier fra de store permafrostområder.

For Nordamerikas permafrostområder er der generelt desværre ikke god meteorologisk information før engang efter 2. verdenskrig. Der er naturligvis nogle undtagelser, hvor et lille udvalg et nævnt nedenfor:

Se eksempelvis:
http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=42570261...

http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=42570026...
(denne skal vi godtnok være lidt forsigtig med, da den vides at være påvirket af ’urban heat island’)

http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=40371925...

Lidt bedre står det til i den russiske del af arktis, hvor man har en meteorologisk tradition der går længere tilbage i tiden. Årsagen hertil er bl.a. at Stalin tidlig i 1930’erne ønskede Nordøstpassagen åbnet for skibstrafik, da isforholdene på det tidspunkt bedredes i dette område.

Studerer man på disse temperaturserier (et lille udvalg fra vest til øst er nævnt nedenfor), ser man at der i den russiske del af Arktis har været tydelige temperaturvariationer i det 20. århundrede, bl.a. med en ret markant opvarmning frem til omkring 1940, samt naturligvis også efter 1975. For flere stationer – ikke alle, naturligvis - ser det faktisk du til at temperaturen omkring 1940 var lidt højere end i dag.

Se eksempelvis:

http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=63822550...

http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=22220674...

http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=22220891...

http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=22224143...

Hva mener du kan være årsagen til at optøning af permafrostområder og start af metan-mekanismen ifølge din forklaring først fik betydning i moderne tid, dvs. efter 1975, men ikke kom i gang tidligere, dvs i tiden op mod 1940 ?

Med venlig hilsen, Ole Humlum

Det er selvfølgelig

Det er selvfølgelig interessant at læse (via det link Benno Hansen giver os), hvad National Geographic har fået ud af Steig & al.s arbejde, men udtrykket '"Ignored" Satellite Data' forekommer mig noget malplaceret på baggrund af, at Danmarks Meteorologiske Institut for snart et år siden - baseret netop på satellitdata - kunne fortælle, at "Man har for eksempel ikke observeret et tilsvarende fald i havisudbredelsen omkring Antarktis, som man har set i Arktis. Havisudbredelsen omkring Antarktis har ikke ændret sig væsentligt i de 30 år, man har kortlagt den med satellit og netop i 2007 har der været rekordstor havisudbredelse." Den citerede text er godt (omhyggeligt?) gemt nederst i en tekst om et helt andet emne: ( http://www.dmi.dk/dmi/wilkins_isshelf_i_en_tynd_traad ). NASA fortalte os s'mæn' det samme i 2002 (herom senere) --- Det er også interessant at se, at National Geographic glemmer at fortælle, at Steig & al.s arbejde er baseret på en af de evindelige computermodeller - noget som ikke er glemt af det videnskabelige tidsskrift New Scientist "Climate model simulations provided clues about the cause of the warming, and point to the decline in regional sea ice cover and atmospheric circulation." ( http://www.newscientist.com/article/dn16460-even-antarctica-is-now-feeli... ) -- I lighed med DMI fortæller Alfred-Wegener-Institut für Polar- und Meeresforschung (AWI): "Gleichzeitig zeigten Satellitenaufnahmen die höchste Ausdehnung der Eisdecke im antarktischen Sommer seit Aufzeichnungsbeginn." Kilde: FAZ Wissenschaft ( http://www.faz.net/s/RubC5406E1142284FB6BB79CE581A20766E/Doc~EBD6B1BBA4D... ) AWI rapporterer fra Antarktis marts 2008: Isen vokser sådan set ikke, i de senere årtier er den bare ikke smeltet om sommeren og tiltager derfor. Om vinteren har isdækket være nogenlunde konstant. "Damit wurde ein Trend deutlich bestätigt, gemäß dem das Meereis in der Antarktis im Sommer über die letzten Jahrzehnte zugenommen hat. Allerdings bedeutet das keine wirkliche Zunahme der Eisbedeckung, sondern nur ein geringeres Abschmelzen im Sommer. Im Winter blieb die Eisdecke nahezu konstant." ( http://www.awi.de/de/infrastruktur/schiffe/polarstern/wochenberichte/all... ) -- NASA fortalte som omtalt helt tilbage i 2002: "SATELLITES SHOW OVERALL INCREASES IN ANTARCTIC SEA ICE COVER" "Parkinson examined 21 years (1979-1999) of Antarctic sea ice satellite records and discovered that, on average, the area where southern sea ice seasons have lengthened by at least one day per year is roughly twice as large as the area where sea ice seasons have shortened by at least one day per year. " ( http://www.gsfc.nasa.gov/topstory/20020820southseaice.html ) så helt ny er idéen med at benytte satellitdata altså ikke.

Ole Humlum argumenterer imod

Ole Humlum argumenterer imod at CO2 er hovedansvarlig for den globale opvarmning. Hans argument er, at fra 1880 til 1975 steg CO2 indholdet med 40 ppm, og i forbindelse hermed steg temperaturen mindre end fra 1975 til 2000, hvor CO2 også steg med 40 ppm. Ole Humlum mener åbenbart, at en given CO2 stigning skal afstedkomme samme tp. stigning uanset fra hvilket tp. niveau dette sker. Det er en fejlslutning. En række positive feedback mekanismer er temperatur-afhængige. Nogle aktiveres først når tp. når op på et vist niveau. Et eksempel er optøningen af de permafrostområder, som afstedkommer frigivelse af store mængder metan og CO2. Først når temperaturen når så højt op, at disse områder tør i sommerhalvåret, vil denne feedback kunne sætte ind. Flere andre kunne nævnes. Vi har at gøre med et komplekst og dynamisk system hvor rigtig mange faktorer indvirker. Simple betragtninger a la dem Ole Humlum fremkommer med, kan selvfølgelig ikke aflive CO2’s drivhuseffekt. Beklager.

HTML-fri links: * Spring

HTML-fri links:
* Spring Coming Earlier, Study Says - http://news.nationalgeographic.com/news/2009/01/090121-earlier-spring.html

*
Antarctica Heating Up, "Ignored" Satellite Data Show - http://news.nationalgeographic.com/news/2009/01/090121-antarctica-warmin...

Det er så vidt jeg kan se,

Det er så vidt jeg kan se, ganske interessant med korrellation mellem diverse kosmiske faktorer og jordens klima. Men langt fra noget, der rykker ved det større billede i klimamodellerne og slet ikke ved hvad vi som civilisation bør gøre, for ikke at risikere katastrofer.

Og det er da enormt prisværdigt, videnskab.dk leverer så omfattende dækning af disse danske "niche-resultater". Men der foregår altså mange ting inden for området. Se f.eks. disse to dugfriske artikler på National Geographic News: Antarctica Heating Up, "Ignored" Satellite Data Show
og Spring Coming Earlier, Study Says
.

Christoffer Bugge Harder

Christoffer Bugge Harder referer forskellige undersøgelser af forskellene mellem bynære- og landstationer. Her er rå data opsummeret fra et tilfældigt udvalg af bystationer: (2,5 + 2,0 + 1,3 + 2,0 + 4,1 + 2,4 + 1,7 + 1,9 + 1,5 )/9 = 2,2 gr./årh. ligner ikke en forskel på 0,12 gr./årh. mellem by- og landstationer, med mindre man antager en gennemsnitlig opvarmning på ca. 2,3 gr./årh. Hvorledes fremkommer da de 0,92 grader? Hvis man indblander stationer som Recife (i dag samme temperatur som i 1940), Mendoza Observatorio (samme temperatur som i 1905), Guadalajara (samme temperatur som i 1920) eller Capetown Safr (samme temperatur som i 1880), får man sænket de bynære stationers temperaturer til frit valg fra alle hylder. --- tit-tit hos GISS: http://data.giss.nasa.gov/gistemp/station_data/ --- Helt tilfældigt udvalgte bystationer fra GISS: Tokyo +13,2 til +16,6 grader 1880-2008 = 2,5 gr./årh. - http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=21047662... - Edinburgh Airport +8,5 til +9,5 1950-2000 år = 2,0 gr./årh. http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=65103160... - Edinburgh Royal Obs. +8,2 til +9,2 1880-1960 = 1,25 gr./årh. http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=65103160... - København +7,4 til +9,6 1880-1990 = 2,0 gr./årh. http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=61206186... - Hamburg-Fuhls +7,9 til +10,3 1950-2008 = 4,1 gr./årh. http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=61710147... - Manchester Airport +9,2 til +10,5 1950-2004 = 2,4 gr./årh. http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=65103334... - Buenos Aires +15,9 til +18,0 1880-2005 = 1,7 gr./årh. http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=30187585... - Wien/Hohe War +8,6 til 11,0 1880-2008 = 1,9 gr./årh. http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=60311035... - Berlin-Tempel +8,6 til +10,5 1880-2005 = 1,5 gr./årh. http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=61710384... --- Recife http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=30382900... ,
Mendoza Observatorio http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=30187418... ,
Guadalajara http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=41476612... ,
Capetown Safr http://data.giss.nasa.gov/cgi-bin/gistemp/gistemp_station.py?id=14168816...

Helt seriøst: Mener DMI ikke

Helt seriøst: Mener DMI ikke at solen har indvirkning på jordens temperatur? "skraldlatter!!!"
Nu spørger jeg så, hvad hvis vi slukker solen et stykke tid? Bliver jorden så ved med at have samme temperatur? Nej vel.
3000 klimaforskere kan tage fejl, specielt når pengene til deres forskning kommer fra CO2-propagandamaskinen.

Hej Endelig en der tør

Hej

Endelig en der tør skrive om de virkelige grunde til at jordens klima ændres.

Klimadebatten har jo siden 1989 været utrolig ensidig, de undersøgelser der er foretaget har stort set kun gået på at dokumentere menneskeskabt CO2 som den skyldige, simpelthen på grund af at man ikke kan beskatte sammenhængen mellem solen, kosmisk stråling, solsystemets placering i galaksearmene, jordens magnetfelt og skydækket. Ydermere er det jo snart tid til en istid igen, nu er det jo 13.000 år siden sidst, og hvordan flytter man vand rundt på jorden ? Man laver det om til damp, nøjagtigt ligesom moder jord gør i øjeblikket, helt uden menneskelig indgriben.

Det som man laver vejrprognoser efter jorden som et hermetisk lukket system, hvor ingenting udefra kan påvirke systemet, den flade jord om igen!

Jeg mener det er trist, at videnskaben må gå på bøje af for økonomiske kræfter, og kun forske i de emner der kan beskattes eller på anden måde udnyttes økonomisk. Jeg er forarvet over hvordan man latterliggører videnskabsfolk der har en anden opfattelse en den gængse, men sådan kører det åbenbart.
Først latterliggør man, dernæst ignorerer man, og til sidst siger man "det har vi altid vidst".

Bare en lille kommetar, til debatten ogjeg håber at I vil forsøge at udbrede denne forskning til den almene befolkning, Connie Hedegaard er desværre tabt!

Med venlig hilsen

Rune Drejer

Og så undrer jeg mig også

Og så undrer jeg mig også over Humlums noget forsimplede ræsonnement om, hvorfor "CO2 ikke [kan] forklare forskellen mellem de to kurver efter 1975". Hans argument giver for mig at se kun mening, hvis man antager, at klimasystemet responderer mere eller mindre øjeblikkeligt på en påvirkning? Og er det ikke helt alment anerkendt, at der er en meget betydelig forsinkelse fra påvirkningen (forcingen) og til man har set den fulde temperaturrespons - primært pga., at det tager meget lang tid at varme havene op? Som f.eks Wigley her har beregnet (http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/307/5716/1766), burde vi stadig have til gode at se op til 1Cs opvarmning, selv hvis vi stabiliserede atmosfærisk CO2 på 380 ppm - og det er altså responsen på den CO2, vi allerede har udledt indtil nu. Mig bekendt er ingen klimaforskere uenige i, at CO2 ikke spillede nogen dominerende rolle før fra en 1970-75 stykker og fremefter. Jvfr. den internationale "Detection and attribution"-gruppe(https://e-reports-ext.llnl.gov/pdf/315840.pdf) - og på baggrund af de betydelige forsinkelser i responsen er det jo ikke nødvendigvis specielt mærkværdigt, at man ikke straks kan observere hele den samlede, forventede virkning?

Jeg forstår ikke, hvordan Ole

Jeg forstår ikke, hvordan Ole Humlum kan påstå, at vurderingerne af byeffekten (UHI) "først og fremmest er lavet på basis af skrivebordsstudier, og ikke ud fra rigtige målinger foretaget i den virkelige verden, hvor man specifikt har valgt at undersøge denne problemstilling". Der er da talrige studier, der meget specifikt har undersøgt sammenhængen baseret på rigtige målinger??? F.eks Parker 2004 (http://www.cru.uea.ac.uk/cru/projects/soap/pubs/papers/jones_Nature2004.pdf), Peterson et al. 1999(http://www.agu.org/pubs/crossref/1999/1998GL900322.shtml) eller allerede Jones et al. tilbage fra 1990 (http://www.nature.com/nature/journal/v347/n6289/abs/347169a0.html). Peterson et al. (1999) sammenlignede trends for rent landlige stationer ifht. trends for alle stationernes datasæt og fandt en trend på 0.80°C/århundrede for de bynære, og 0.92°C/århundrede for hele sættet. Det er en forskel på ca. de 1/10 grad, som Thejll nævner, og den er ikke på nogen måde signifikant. At der kan være en absolut temperaturforskel på 3-5-9 grader mellem land og by er der mig bekendt ingen, der bestrider, men hvis blot de målte temperaturSTIGNINGER begge steder er de samme, har det jo ingen relevans? Den slags må Humlum da være klar over.....?

Sådan en artikel er med til

Sådan en artikel er med til at give et bedre klima - i hvert fald i videnskabelige kredse. DMI burde kun beskæftige sig med vejret, så vidste de hvor svært det er at forudsige noget somhelst - ikke mindst om klimaets udvikling.

Tak for en god artikel, der

Tak for en god artikel, der tager videnskabelige problemstillinger alvorligt! Dejligt, at skribenten fremlægger de modstridende data på en sober måde, uden at forfalde til at komme med forkerte snuptagsløsninger. Debatten er stadig åben!!

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.