De unge, der er aggressive og har mest tendens til at udføre vold som f.eks. et spark, gør det faktisk for selv at få ’et kick’ – det er spænding, der driver værket i dette tilfælde. (Foto: Colourbox)

Det er den spændingssøgende, impulsive aggression, mere end den mere målrettede, planlagte form for aggression, som er tættest knyttet til lovbrud, vold og destruktivitet i ungdomsalderen.

Det viser et samarbejdsstudie mellem Atferdssentret i Oslo og Universitetet i Nottingham, England, publiceret i tidsskriftet Personality and Individual Differences.

I studiet undersøgte man, hvordan unge, som scorede højt på fire forskellige former for alvorlig aggression, fungerede på andre områder.

De fire aggressionsformer var:

• Spændingssøgende aggression (thrill-seeking)
   
• Eksplosiv aggression (explosive/reactive)
   
• Hævngerrig aggression (vengeful/rimunative)
   
• Kold, målrettet aggression (coercive)

De to første aggressionsformer er af impulsiv eller ikke-planlagt karakter, mens de to sidstnævnte fra udøverens side typisk er planlagt eller af målrettet karakter.

Unge på institution

Udvalget bestod af 101 unge med alvorlige adfærdsforstyrrelser i aldersgruppen 12-18 år, samtlige var på institution.

De unge selv og deres lærere besvarede en række spørgsmål knyttet til social kompetence, sociale og emotionelle problemer og hvordan de agerede på skolen.

Af de fire aggressionstyper fremstod de, som viste mest eksplosiv aggression som dem, der havde allerstørst problemer, særligt i skolen. Det var dem, der viste allermest udfarende adfærd i skolen, og som oftest var blevet smidt ud af skolen.

Desuden havde de ifølge lærerne ofte meget dårlig selvkontrol. Eksplosiv aggression var svagt til moderat relateret til alle former for kriminalitet, men særligt voldsrelateret kriminalitet. Oveni var denne form for aggression ofte stærkt koblet til angst- og depressionsproblemer.

De spændingssøgende er mest udsatte

Mange af de unge, der har en aggressiv adfærd, har store samarbejdsvanskeligheder i skolen. (Foto: Colourbox)

De, der viste hævngerrig aggression scorede lavest med hensyn til udførte lovbrud.

Men denne form for aggression var nært forbundet med både koncentrationsbesvær og tankeproblemer (som at ’hænge sig i’ en bestemt tanke eller handling, høre eller se ting, som ikke er der, stirre gentagende tomt ud i luften).

Denne gruppe scorede for øvrigt dårligst af alle på samarbejdsfærdigheder. Ud over at vise en del tegn på udfarende adfærd i skolen, rapporterede disse unge også om angst- eller depressionsproblemer.

De, der viste mest spændingssøgende aggression scorede samtidig højest af alle både på mere og mindre alvorlige former for kriminalitet. Særligt når det kom til vold, det at gå med skjulte våben og at udøve hærværk, var denne gruppes resultat skidt.

De, der viste kold, målrettet aggression lignede en del den spændingssøgende gruppe, men scorede en del lavere på alle former for selvrapporteret, udført kriminalitet. De fremstod imidlertid som generelt meget aggressive, både som de vurderede sig selv og som lærerne vurderede dem.

Matcher tidligere studier

Studiets resultater matcher andre tidligere gennemførte studier og viser, at aggression og alvorlig kriminalitet blandt unge, inklusiv vold, som oftest er stærkt motiveret af det at opleve spænding – det er ’få et kick’.

Resultaterne peger dermed i retning af, at det er den spændingssøgende, impulsive aggression, mere end den mere målrettede, planlagte form for aggression, som er tættest knyttet til de mest alvorlige former for lovbrud, vold og destruktivitet blandt unge.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson