Skoleelever lærer mindre, når læreren skælder ud
Når en lærer skælder én elev ud, kan det bremse læringsprocessen hos andre elever i klassen. Ny forskning viser nemlig, at mange elever ikke tør bede om hjælp, hvis læreren først har været vred.
Elever i 5. klasse oplever, at en lærers skældud kan være ekstremt forstyrrende for resten af undervisningen. Ofte tør de f.eks. ikke række hånden op, efter at læreren har hævet stemmen. (Foto: Colourbox)

Det er givet, at skældud påvirker en elev.

For eksempel fortæller nogle elever, at de et stykke tid efter at have fået skældud frygter, at læreren ringer hjem, at de ikke tør sige noget i resten af timen – eller, at hvis de har fået skældud over at have ødelagt en ting, uden det var med vilje, så får de lyst til at smadre noget mere!

Forskel på irettesættelse og skældud

I min erhvervs-ph.d. om lærer-elev-relationer i folkeskolen følger jeg undervisningen og interviewer lærere og elever på mellemtrinnet.

Indtil videre viser min forskning, at eleverne ikke oplever det som skældud, når læreren hæver stemmen og beder en enkelt elev eller hele klassen om ro.

For at lærerens irettesættelser bliver opfattet som skældud, kræver det tilsyneladende, at læreren følelsesmæssigt er involveret ved rent faktisk at være vred.

Dvs. at der er forskel på, om læreren hæver stemmen og kræver ro, fordi vedkommende vurderer, at det er hensigtsmæssigt – og så at stemmen hæves i vrede over forstyrrelserne.

»Det er fucking ikke nogen børnehave«

Tre drenge i 5. klasse er for eksempel enige om, at en af deres lærere i hvert fald skælder ud, hvis de larmer:

»Så siger han alle mulige sindssyge bandeord; ’Nu har I pisset op og ned af min ryg i en halv time’, og ’Det er fucking ikke nogen børnehave.’ Så føler man sig så’n lidt bange.«

I interviews af elever i 5. klasse beskriver de, hvad det betyder for dem, når læreren skælder nogle af klassekammeraterne ud.

Fakta

Denne artikel er skrevet af erhvervs-ph.d.-studerende Louise Klinge Nielsen, som netop har vundet Erhvervs-PhD-foreningens formidlingspris for den.

Prisen blev uddelt ved fejringen af Akademiet for de Tekniske Videnskabers 75 års jubilæum.
Læs mere om jubilæet på Videnskab.dk i næste uge.

Det viser sig, at det har en negativ påvirkning på mange af eleverne.

Flere fortæller, at de ikke tør bede læreren om hjælp eller række fingeren op i resten af timen. Også selvom de ikke selv er blevet skældt ud.

Får svært ved at koncentrere sig

Eleverne i 5. klasser fortæller eksempelvis:

  • »Så føler man sig så’n lidt bange.«
     
  • »Så er man lidt bange for at række hånden op og spørge.«
     
  • »Nogle gange tør jeg fx ikke sige ’jeg har ikke forstået det’, fordi nogen gange er hun bare rigtig sur.«

Elever frygter, at læreren bliver mere sur, og de har svært ved at koncentrere sig om timens faglige indhold, fordi de for eksempel er optagede af at tænke på, hvorfor læreren er så sur.

For nogle børn varer følelsen af frygt ved resten af skoledagen, fordi de bliver ved med at tænke på det, der var ubehageligt.

En pige beskriver, hvordan hun indimellem kommer til at råbe ’GÅ!’ til dem omkring sig, fordi hun er blevet så stresset indeni af en lærers råben. Og når hun kommer hjem, orker hun ikke andet end at lægge sig til at sove.

Urolige elever er ofte hægtet af

Lærerens skældud kan naturligvis have en betydning for en elevs læringsproces, hvis eleven ikke tør bede om hjælp til det, han eller hun ikke forstår i undervisningen.

Men dette kan imidlertid vise sig også at blive et problem for læringsmiljøet i hele klassen.

Forstyrrelser og uro i en klasse skyldes nemlig ofte elever, der ikke kan følge med, hvilket naturligvis forværres, hvis eleven ikke tør bede om hjælp.

En dreng forklarer, at han forstyrrer undervisningen, hvis han er blevet hægtet af, og læreren så fortsætter med at tale videre.

Så mister han koncentrationen og synes, det er umuligt at ’hoppe på igen’, selvom han prøver, fordi han har misset en hel masse.

Og hvis han så skal arbejde selvstændigt eller i en gruppe, forstyrrer han de andre, fordi han ikke ved, hvad han skal lave.

Skældud er en uhensigtsmæssig strategi

En lærer beskriver i et interview, at det i dén grad tænder hende af, når en elev forstyrrer, fordi det generer alle de andre elever. Hun fortæller:

»Der er faktisk også indimellem en respekt i det over for resten af gruppen, at man faktisk siger til en elev, at nu er det simpelthen nok, nu skal du stoppe. Og så de kan høre, at man i den grad altså mener det.«

Men lærerens ønske om at hjælpe helheden og skabe et godt læringsmiljø ved at skælde ud kan have den helt modsatte effekt.

For hvis mange af de andre elever i klassen bliver påvirket så negativt af lærerens skældud, at de ikke tør bede om hjælp resten af timen, bremses deres læringsprocesser.

Tal stille og roligt

Hos mange elever går det igen, at de bestemt vil have, at læreren skal være med til at sørge for, at der er arbejdsro i klassen.

Mange ønsker imidlertid, at læreren beder om ro stille og roligt i stedet for at råbe, og at læreren fortæller, hvad eleverne skal gøre, i stedet for at pointere hvad de ikke skal gøre.

Fakta

Louise Klinge Nielsen, cand.mag. i dansk og filosofi, er erhvervs-ph.d.-studerende på Professionshøjskolen Metropol og Københavns Universitet.

Hun forsker i lærer-elev-relationer i grundskolen, herunder lærerens professionelle relationskompetence.

Louise Klinge Nielsen har undervist børn og unge på alle klassetrin og afholder nu workshops om pædagogik for forældre, pædagoger og lærere.

Hun skriver desuden til forældre på bloggen holdaf.dk

I én klasse fremhæver alle interviewede elever særligt en lærer, der aldrig bliver sur eller råber.

I et af mine interviews med læreren, spurgte jeg, hvad der gør, at hun ikke skælder ud, når hun underviser – end ikke de to elever, som jævnligt forstyrrer undervisningen, og som klassens andre lærere skælder ud utroligt ofte. Hun svarede:

»Jeg prøver hele tiden at se, om det er noget, jeg sætter i gang, det prøver jeg altid at se, og så kan jeg jo nogle gange hurtigt sige: ’Det er ikke mig, det her.’ Så prøver jeg også at se: ’Jamen, hvordan har Anton det i dag – hvad er det, han har behov for?’ Har han behov for lige at poppe op og så vide, det er okay, han er der, og jeg har set ham, eller har han behov for lige et øjeblik at være klassens klovn? Jeg oplever faktisk ikke Anton som problematisk, det gør jeg ikke. Jeg ved godt, at der er nogle andre, der gør. Ligesom med Jesper har han sindssygt meget på hjerte, og det er sådan, jeg tænker om ham.«

Når Anton og Jesper forstyrrer i denne lærers timer, minder hun dem blot venligt om, at de andre også skal have plads, og derfor skal drengene huske at række fingeren op.

Og mine observationer af lærerens undervisning viser fokuserede og engagerede elever, der alle i høj grad respekterer deres lærer.

Lærer-elev-relation er ekstremt vigtig

Mange lærere skaber mirakler i deres klasser ved at få alle elever til at blomstre både menneskeligt og fagligt.

Jeg ønsker blandt andet med mit ph.d.-projekt at få læreres værdifulde erfaringer frem i lyset til gavn og inspiration for andre.

Megen forskning har vist, at lærer-elev-relationen er den vigtigste faktor for elevers læringsproces, så det er vigtigt at få indblik i, dels hvad der skaber de positive og konstruktive relationer, og dels hvordan læreren bedst rustes til denne opgave og for eksempel undgår megen skældud.

Det undervises der nemlig ikke systematisk i på læreruddannelsen i dag, men det håber jeg, mit ph.d.-projekt kan være med til at forandre.