Annonceinfo

Skoleelever lærer mindre, når læreren skælder ud

ForskerZonenNår en lærer skælder én elev ud, kan det bremse læringsprocessen hos andre elever i klassen. Ny forskning viser nemlig, at mange elever ikke tør bede om hjælp, hvis læreren først har været vred.

Elever i 5. klasse oplever, at en lærers skældud kan være ekstremt forstyrrende for resten af undervisningen. Ofte tør de f.eks. ikke række hånden op, efter at læreren har hævet stemmen. (Foto: Colourbox)

Det er givet, at skældud påvirker en elev.

For eksempel fortæller nogle elever, at de et stykke tid efter at have fået skældud frygter, at læreren ringer hjem, at de ikke tør sige noget i resten af timen – eller, at hvis de har fået skældud over at have ødelagt en ting, uden det var med vilje, så får de lyst til at smadre noget mere!

Forskel på irettesættelse og skældud

I min erhvervs-ph.d. om lærer-elev-relationer i folkeskolen følger jeg undervisningen og interviewer lærere og elever på mellemtrinnet.

Indtil videre viser min forskning, at eleverne ikke oplever det som skældud, når læreren hæver stemmen og beder en enkelt elev eller hele klassen om ro.

For at lærerens irettesættelser bliver opfattet som skældud, kræver det tilsyneladende, at læreren følelsesmæssigt er involveret ved rent faktisk at være vred.

Dvs. at der er forskel på, om læreren hæver stemmen og kræver ro, fordi vedkommende vurderer, at det er hensigtsmæssigt – og så at stemmen hæves i vrede over forstyrrelserne.

»Det er fucking ikke nogen børnehave«

Tre drenge i 5. klasse er for eksempel enige om, at en af deres lærere i hvert fald skælder ud, hvis de larmer:

»Så siger han alle mulige sindssyge bandeord; ’Nu har I pisset op og ned af min ryg i en halv time’, og ’Det er fucking ikke nogen børnehave.’ Så føler man sig så’n lidt bange.«

I interviews af elever i 5. klasse beskriver de, hvad det betyder for dem, når læreren skælder nogle af klassekammeraterne ud.

Fakta

Denne artikel er skrevet af erhvervs-ph.d.-studerende Louise Klinge Nielsen, som netop har vundet Erhvervs-PhD-foreningens formidlingspris for den.

Prisen blev uddelt ved fejringen af Akademiet for de Tekniske Videnskabers 75 års jubilæum.
Læs mere om jubilæet på Videnskab.dk i næste uge.

Det viser sig, at det har en negativ påvirkning på mange af eleverne.

Flere fortæller, at de ikke tør bede læreren om hjælp eller række fingeren op i resten af timen. Også selvom de ikke selv er blevet skældt ud.

Får svært ved at koncentrere sig

Eleverne i 5. klasser fortæller eksempelvis:

  • »Så føler man sig så’n lidt bange.«
     
  • »Så er man lidt bange for at række hånden op og spørge.«
     
  • »Nogle gange tør jeg fx ikke sige ’jeg har ikke forstået det’, fordi nogen gange er hun bare rigtig sur.«

Elever frygter, at læreren bliver mere sur, og de har svært ved at koncentrere sig om timens faglige indhold, fordi de for eksempel er optagede af at tænke på, hvorfor læreren er så sur.

For nogle børn varer følelsen af frygt ved resten af skoledagen, fordi de bliver ved med at tænke på det, der var ubehageligt.

En pige beskriver, hvordan hun indimellem kommer til at råbe ’GÅ!’ til dem omkring sig, fordi hun er blevet så stresset indeni af en lærers råben. Og når hun kommer hjem, orker hun ikke andet end at lægge sig til at sove.

Urolige elever er ofte hægtet af

Lærerens skældud kan naturligvis have en betydning for en elevs læringsproces, hvis eleven ikke tør bede om hjælp til det, han eller hun ikke forstår i undervisningen.

Men dette kan imidlertid vise sig også at blive et problem for læringsmiljøet i hele klassen.

Forstyrrelser og uro i en klasse skyldes nemlig ofte elever, der ikke kan følge med, hvilket naturligvis forværres, hvis eleven ikke tør bede om hjælp.

I sin erhvervs-ph.d. om lærer-elev-relationer i folkeskolen følger Louise Klinge Nielsen undervisningen og interviewer lærere og elever. Se Louise uddybe sine observationer i TV2 Lorry. (Privatfoto)

En dreng forklarer, at han forstyrrer undervisningen, hvis han er blevet hægtet af, og læreren så fortsætter med at tale videre.

Så mister han koncentrationen og synes, det er umuligt at ’hoppe på igen’, selvom han prøver, fordi han har misset en hel masse.

Og hvis han så skal arbejde selvstændigt eller i en gruppe, forstyrrer han de andre, fordi han ikke ved, hvad han skal lave.

Skældud er en uhensigtsmæssig strategi

En lærer beskriver i et interview, at det i dén grad tænder hende af, når en elev forstyrrer, fordi det generer alle de andre elever. Hun fortæller:

»Der er faktisk også indimellem en respekt i det over for resten af gruppen, at man faktisk siger til en elev, at nu er det simpelthen nok, nu skal du stoppe. Og så de kan høre, at man i den grad altså mener det.«

Men lærerens ønske om at hjælpe helheden og skabe et godt læringsmiljø ved at skælde ud kan have den helt modsatte effekt.

For hvis mange af de andre elever i klassen bliver påvirket så negativt af lærerens skældud, at de ikke tør bede om hjælp resten af timen, bremses deres læringsprocesser.

Tal stille og roligt

Hos mange elever går det igen, at de bestemt vil have, at læreren skal være med til at sørge for, at der er arbejdsro i klassen.

Mange ønsker imidlertid, at læreren beder om ro stille og roligt i stedet for at råbe, og at læreren fortæller, hvad eleverne skal gøre, i stedet for at pointere hvad de ikke skal gøre.

Fakta

Louise Klinge Nielsen, cand.mag. i dansk og filosofi, er erhvervs-ph.d.-studerende på Professionshøjskolen Metropol og Københavns Universitet.

Hun forsker i lærer-elev-relationer i grundskolen, herunder lærerens professionelle relationskompetence.

Louise Klinge Nielsen har undervist børn og unge på alle klassetrin og afholder nu workshops om pædagogik for forældre, pædagoger og lærere.

Hun skriver desuden til forældre på bloggen holdaf.dk

I én klasse fremhæver alle interviewede elever særligt en lærer, der aldrig bliver sur eller råber.

I et af mine interviews med læreren, spurgte jeg, hvad der gør, at hun ikke skælder ud, når hun underviser – end ikke de to elever, som jævnligt forstyrrer undervisningen, og som klassens andre lærere skælder ud utroligt ofte. Hun svarede:

»Jeg prøver hele tiden at se, om det er noget, jeg sætter i gang, det prøver jeg altid at se, og så kan jeg jo nogle gange hurtigt sige: ’Det er ikke mig, det her.’ Så prøver jeg også at se: ’Jamen, hvordan har Anton det i dag – hvad er det, han har behov for?’ Har han behov for lige at poppe op og så vide, det er okay, han er der, og jeg har set ham, eller har han behov for lige et øjeblik at være klassens klovn? Jeg oplever faktisk ikke Anton som problematisk, det gør jeg ikke. Jeg ved godt, at der er nogle andre, der gør. Ligesom med Jesper har han sindssygt meget på hjerte, og det er sådan, jeg tænker om ham.«

Når Anton og Jesper forstyrrer i denne lærers timer, minder hun dem blot venligt om, at de andre også skal have plads, og derfor skal drengene huske at række fingeren op.

Og mine observationer af lærerens undervisning viser fokuserede og engagerede elever, der alle i høj grad respekterer deres lærer.

Lærer-elev-relation er ekstremt vigtig

Mange lærere skaber mirakler i deres klasser ved at få alle elever til at blomstre både menneskeligt og fagligt.

Jeg ønsker blandt andet med mit ph.d.-projekt at få læreres værdifulde erfaringer frem i lyset til gavn og inspiration for andre.

Megen forskning har vist, at lærer-elev-relationen er den vigtigste faktor for elevers læringsproces, så det er vigtigt at få indblik i, dels hvad der skaber de positive og konstruktive relationer, og dels hvordan læreren bedst rustes til denne opgave og for eksempel undgår megen skældud.

Det undervises der nemlig ikke systematisk i på læreruddannelsen i dag, men det håber jeg, mit ph.d.-projekt kan være med til at forandre.

Indlæring skal være spændende

Den der med den dyreste skole i verden, er en udokumenteret påstand fra liberalistisk side, som ikke holder i virkeligheden. Men selvfølgelig bruges der flere penge på skoler her i landet, end i Afrika og lignende steder. Alene klimaet gør det uhensigtsmæssigt, at undervise i det fri.
At vi får mindre for pengene, end vi kunne have fået uden alle de reformer, er rigtigt. Der er et gammelt ordsprog, som siger det er dyrt at være fattig. Det gælder også på skoleområdet. I 40 år har skolerne hele tiden måttet vælge kortsigtede løsninger, der som regel bliver dyrere i længden. Samtidig er læreuddannelsen gjort dårligere.
Når jeg kalder din metode for robotundervisning, skyldes det at din undervisningsform bygger på, at børn som robotter bare skal sidde stille, medens lærdommen køres ind i hovedet på dem, som usammenhængende programmer og data.
Det er der nogle børn som kan handle. Ganske vidst uden det store engagement, men deres hoveder er i stand til, at huske de forskellige data. Senere i livet ved de ikke hvad de skal bruge de data til, da de ikke får sammenhæng i indlæringen. Hvor mange tror du f.eks. der har brugt tre ligninger med tre ubekendte i deres voksenliv. Mange kan ikke engang regne deres skatteprocent ud, eller kontrollere deres bankkonto. Samtidig er al glæde, ved at tilegne sig ny viden, for mange lagt i graven, når de forlader skolen.
Det er derfor jeg taler for indlæring gennem leg. Derved bliver børnene engageret i stoffet, fordi de kan se hvad det kan bruges til. Samtidig bliver de glade for at gå i skole. Det er en god forudsætning for indlæring. De får også lejlighed til, at bidrage med deres egen kreativitet, som giver dem større lyst, til at inddrage de lidt svagere elever i fællesskabet. Det skal være sjovt at gå i skole.
Når børn bliver uopmærksomme, er det enten fordi de ikke forstår en pind af hvad der foregår, eller har forstået det til bevidstløshed.
Til nu har samfundet indrettet handling af børn, helt fra de bliver født, til de bliver sat ind i produktionsapparatet efter voksentro. Det er faktisk de samme principper, som får kvinder i nogle religioner, til at skamfere deres børns kønsorganer, selvom de bør kunne vide, hvor slemt de selv har haft og har det med det. På samme måde, videreføres undervisnings systemet af voksne på den gamle måde, uden at huske på hvor dårligt det var for en selv.
Der er endda mennesker som siger, at børn i dag har det alt for godt??????????? Hvordan fanden kan børn have det for godt? Er det misundelse på egne børn?

Undlad venligst personangreb

Personangreb er ikke velkomne her på Videnskab.dk. Fortsær venligst denne debat på en måde, der forholder sig til hinandens holdninger i stedet for hinandens personer.

Redaktionen

Forstyrrende elementer?

Det har skolen altid haft. Ikke fordi børnene er onde, men fordi deres generelle livsbetingelser gør, at de reagerer på en for den sociale sammenhæng forstyrrende måde. Det kan man ikke straffe væk. De får sansynligvis straf i rigeligt mål i forvejen.
Det skal behandles pædagogisk og psykologisk, fordi vi får brug for alle i disse små årgange, og for at give disse børn en tålelig tilværelse, uanset hvad de har været/er udsat for.
At straffe dem fysisk eller psykisk er bare nye søm i den kiste, som de vil havne i i bander eller anden asocial sammenhæng.
Når et barn er uroligt og forstyrrende i en skoleklasse, så er det allerede ved at være for sent at redde dem. Eller sagt mere positivt, det er allersidste chance for at redde dem. Og det skal gøres med den omsorg og kærlighed, som de ikke har fået og som har ført dem til, hvor de er.
Hvis ikke de skulle rummes i skolen og hjælpes der, hvor så?

Uanset hvordan man er placeret....

...må det primære dog være ikke at forstyrre undervisningen i en sådan grad, at der bliver brug for "skældud".

Men du mener åbenbart, at den moderne undervisningsform nødvendigvis må indeholde forstyrrende elementer?

Også du er åbenbart lydhør Johab

Du startede med spanskrør og skældud og fremmede, der ikke kunne sproget. Nu hedder det opfordring til at være opmærksom på læreren, når denne har noget at gøre opmærksom på.
Men husk lige, at det er meget få steder man arbejder med kateter undervisning mere. Som regel arbejdes i grupper, hvor læreren indgår.
Bare så du ikke tror at poderne sidder for sig selv og en lærer med butterfly går rundt og lurer med den store lineal frem og tilbage mellem rækkerne. Børn bliver betragtet som mennesker i dag, som også har en mening.
Velkommen til virkeligheden.

Hans Eriksen

Er du nu sikker på det?

Og Kaossen fjoller stadig rundt med sine henvisninger til dit og dat - og råber højt om, at anderledes tænkende end han, skal fratages al jordisk gods.

Kaossen huserer endda på ing.dk med en løftet pegefinger til folk der ikke er så kloge som kaossen - ifølge kaossen selv.

Men bortset fra disse ovenfor nævnte nulliteters ævl, ændrer det ikke ved, at det, der af følsomme sjæle kaldes skældud, kunne udgås, hvis eleverne simpelt hen kunne holde kæft i undervisningstimerne og tilegne sig den lærdom, som skatteyderne til verdens dyreste folkeskole betaler for.

uden for pædagogisk rækkevidde

Du har ret, han er uden for pædagogisk rækkevidde. Det er så at håbe han ikke har nogen indflydelse på børns tilværelse.
Jeg er glad for, at spanskrøret ikke har haft den destruktive indvirkning på mig.

Kors hvor I ævler og gør jer kloge

Ingen grund til at skælde ud på eleverne når disse har mere travlt med at chatte og være på "fjæsbogen" og al mulig anden gøgl i undervisningstimerne en at høre efter underviseren?

Nej nej da. En opfordring (skældud?) til at høre efter læreren bliver jo betragtet som mental ødelæggelse for eleven resten af livet.

Ja, vi er jo enige

Problemet er bare mere indviklet at løse end at analysere. Der nedsættes kommissioner bestående af folk med de rette titler, men uden den rette viden om, hvordan det skal skrues sammen. Hovedsageligt fordi de har en alder, hvor de tilhører den kultur, som er kørt skævt. Men også fordi de ikke har haft fingrene nede i substansen.
Så forslagene bygger alene på teori.
Imens bliver kommunerne mere og mere fattige og gør ikke deres pligt over for fremtidens borgere, om disse er stærke eller svagere. Eller rettere sagt: de har pengene, men de bruges i højere grad på golfbaner og turisme.
Læg mærke til de konstante reklamer fra Merkury Urval om topledere til kommunerne. De går alle på at udvikle turisme og erhvervsmuligheder på tværs af andre grænser. Og så slutter reklamen altid med "Merkury Urval" fordi mennesker betyder alt".
Jeg har ikke løsningen, men jeg har en del af den. Det kræver en masse skriveri evt sammen med andre med erfaring. Jeg har tilbudt socialministeren min hjælp, da hun er ven med mig på Facebook. Hun har endnu ikke svaret, formentlig fordi der allerede er sat en kommission i gang. Den gamle socialminister var lettere at få ørenlyd hos. Desværre blev hun jo væltet ved valget. Det siger jeg uden at være borgerlig. Men det har ingen betydning, hvilken farve regeringen har. Bare den er lydhør over for løsninger.
Der er dog den forskel, at den røde regering tror mere på kommunerne end andre. Men de svigter groft. Det er det største problem.

Håber snart vi får en bedre udvikling

Jeg ved godt det kræver en omlægning af undervisningen, at gøre den spændende for børnene, men selvfølgelig kan det lade sig gøre. Børn er skabt enormt nysgerrige og videbegærlige. De er oven i købet skabt med fantasier, som tit er kreative, hvis vi bare gider lytte tril dem. Desværre har den opbevaringspolitik i vuggestuer og børnehaver ødelagt meget. Det er ikke fordi jeg har noget imod disse institutioner, hvis de var mere beregnet til børn. Børn skal opleve, for at udvikle sig. De fleste oplevelser skal være positive, men de kan også lære at handle de negative, hvis de har voksenstøtte, til at forstå det. Hvis børn skal udvikle sig til harmoniske mennesker, han man ikke dele deres udvikling op i kasser.
Første kasse: En stresset familie, som ikke får nogen opbakning nogen steder fra, fordi familierne i dag er splittet, for at opfylde kravet om arbejdskraftens frie bevægelighed og et langt arbejdsliv for alle familiemedlemmer. Oven i købet er hjælpen fra samfundet sparet væk.
Anden kasse: Vuggestuen hvor de bliver bragt hen af stressede forældre tidligt om morgenen. Passet af desillusioneret og underbemandet personalet. Hentet igen af trætte forældre, som har drønet af sted, for at nå vuggestue før den lukker, hvis dem overhovedet har haft åben. Mad og i seng, for man skal jo være klar til næste dag.
Tredje kasse: Børnehaven som et nyt opbevaringssted, på de samme betingelser som vuggestuen. Konstant under økonomiske nedskæringer. Det eneste kommunerne forlanger, er at de overholder de stramme budgetter og at børnene ikke kommer synligt til skade. Hvis børnene opføre sig som børn og er lidt ”vilde” får de nogle piller. Lykkepiller, ADHD medicin eller noget andet beroligende.
Fjerde fase: I solen skal de sidde stille og høre efter, ellers kan de få nogle flere piller.
Det er utroligt, at de fleste børn slipper nogen lunde gennem det forløb.
Det viser at børn er robuste, men med mange traumer, og ofte uden særlig viden.
For nogle kan barndommen være helt forfærdelig, hvis de har valgt de forkerte forældre, og den forkerte kommune.
Men som mange politikere siger: ”De kan jo bare tage sig sammen”.
Der er måske ikke så meget at sige til, at der er et stigende antal unge mennesker, som søger ind i de forskellige rockerklubber. Der finder de da et fællesskab. Men det er ikke særligt godt for samfundet.
Problemet er nok, at vi er underlagt en liberalistisk tankegang, hvor det kun er, hvad der kan sættes nøjagtig værdi på, som kan bruges, resten er kun økonomiske byrder.

Videre.

Men vi kan også spørge, om vi har råd til at lade være. Vi skal ikke være professorer alle sammen. Ved at bruge leg til læring, ville vi ligestille bogligt orienterede med praktisk orienterede. Op til den grænse, hvor interesser og evner sætter grænser for, hvor vi går hen. Så kunne undervisningen målrettes uden at legeaspektet helt forsvandt. Uanset hvad vi skal lære og tilsidst være, så skal vi alle kunne arbejde med it.

Så vi er ikke uenige.

@Hans

Nej jeg er absolut ikke uenig i, at læring kan ske gennem leg. Stort set er det det, der sker, når børnene danner hinanden ved siden af den voksent styrede indlæring.
Vi skal bare tænke på, at det er begrænset, hvor højt op i alderen det kan virke. Men selv leg med digitale spil er læring, da det giver børnene en naturlig tilgang til mediet. Jeg husker tydeligt, hvor uendeligt svært det var at komme på en arbejdsplads første gang, hvor de brugte it. Jeg måtte have en kollega til at starte dyret om morgenen og slukke den igen om aftenen.
I de år jeg gik på universitetet skrev vi på røde Phillips skrivensskiner og betalte for hvert kopi, vi stod i kø for at få lavet.
Koblingen mellem førskolealderen, børnehaveklassen, bruger i høj grad læring gennem leg.
At lege tingene ind giver en lyst til arbejdet. Jeg har ikke gået i børnehave. Men jeg lærte uendeligt meget om vinkler, vandmodstand, handel og meget mere, når jeg i fritiden konstruerede store speedbåde, som vi sejlede med på engens kanaler. Vi foregav at dykke efter skatte, som vi solgte til imaginære købmænd på ruten. Et fantastisk liv og en fantastisk læring.
Ingen tømrer eller læremester i en forretning kunne have lært os mere om brug af værktøj eller handelstakenter.

Disse ting kunne godt gøres mere faste virkemidler i skolen. Vi kunne koble lærere og fagfolk sammen i projekter, som lignede leg, men som var målrettede mod læring.
Det kræver blot resourcer, som folkeskolen ikke har i dag.

Indlæring gennem leg.

Hvis du ser det tredie indlæg, så har jeg sendt et konstruktivt et. Jeg ved godt du er uenig.

Svar til Kim

Ja, man indretter stadig specialklasser til de mest tidsrøvende elever. De er oftest bemandede med en lærer og en socialpædagog.

Men hvorfor er det blevet vanskeligere at holde børnene konsentrerede?
Vi lever i en anden tidsånd, hvor børn og unges struktur og kulturopfattelse er ganske forandret fra da vi gik i skole.
Med et gammelt ord er "folkekarakteren" blevet anderledes. Det skyldes, at vi nu har omkring tre generationer, som har været passet og opdraget af det offentlige, lige siden de blev født. Først vuggestue så børnehave videre børnehaveklasse og så skolen. Og det stopper ikke der. Nogen læser jo videre.

Det betyder at de dannelsesfigurer, som børnene igennem alle disse år er omgivet af har ingen betingelsesløs kærlighed til dem. Og iøvrigt er de ofte stressede eller endnu værre lider af PTS.

Når børn og forældre endelig er sammen, er det ikke det Disney eventyr, vi ser i film. De laver tit hver deres ting og mødes i kort tid omkring spisebordet. Selvfølgeliger dette sat på spidsen, men tendensen er der.
Forældrene er allerede narcististiske i væsentlig grad, da de selv har været turen igennem. Og det blive er en tand værre med de nye generationer.
Respekt er blevet et fremmedord. Man kan ikke straffe børn til respekt. Forsøger man, får man i stedet angste børn.
Er respekt for læreren ikke en selvfølge? NEJ. Respekt kan man ikke gøre krav på. Det skal man gøre sig fortjent til.
Men når man efterhånden har været udsat for "parkeringsvagter " hele sin barndom, så skal der megen empati til fraen lærer for at få bare ét barns respekt.
Denne mangel på respekt over for voksne mennesker ser vi også i de unges totale mangel på respekt til politiet.

Men skolebørnene. De bliver enten indadvendte, hvilket er det værste, men det synes man ikke. De laver jo ikke ballade. Eller de bliver hyperaktive og får en diagnose. ADHD. Forældre står i kø forat få denne diagnose til deres urolige barn. Som så medies medicineres med Amfetamin og kommer i specialklasser.

Jeg vil godt skrive mere om, hvad jeg synes der skal gøres. Men jeg er træt og skal tidligt op. Men vi høres ved.
Vh Jens

Indlæring gennem leg

Tja, sådan kan man skrive i mangel af bedre!

Indlæring gennem leg.

Jeg synes Johan Sparre fylder for meget med sin robotprogrammering. Hvad med at skrive om noget konstruktivt?

Skæld ud er ikke psykisk vold som skrevet

De elever der udviser forstyrrende adfærd i klasseværelset og efter gentagne opfordringer - nogle vattede personer opfatter en sådan opfordring som ødelæggende af den kære elevs selvværd - om at holde kæft, skal selvfølgelig fjernes fra de elever der ønsker at lære, og som er sig bevidst om, at lærdom er vejen til et bedre socialt liv fremover.

Det er i disse unge videbegærlige mennesker Danmarks fremtid ligger. Deres vej op ad kundskabsstigen skal selvfølgelig ikke bremses af forstyrrende elementer, hvoraf mange af disse forstyrrende elementer knapt kan dansk ved skolestart.

Økonomisk betyder det selvfølgeligt ikke så meget for de elever der føler sig provokeret af at skulle lære og utilpas i folkeskolen og dermed intet lærer til brug for egen forsørgelse fremover, idet vort landsødelæggende sociale system vil belønne disse afvigere økonomisk, således at disse ikke skal tænke på at bruge tiden på arbejde for at tjene til livets ophold, men kan koncentrere sig om ballade og kriminalitet - eller bare livet igennem i lediggang.

Og til Jens Kamstrup Larsen: Det var Wilhelm Lorenzen Fabricius der trak emnet hen i det sexuelle ved d. 3. juni 2012 kl. 19:33 at skrive:...men kunne du sparre os for dine erotiske fantasier her på sitet!

Så opfør dig ordenligt her i debatten hr. Larsen!

Forstyrrende elementer

Der er en ting der bliver ved med at gnave – hvad gør man med de elever der er så fortabte i skolesystemet at de ikke kan deltage i den almindelige undervisning? – Ofte oplever man at der klages over at der er elever der forstyrrer så meget at det er umuligt at gennemfører timen på en sådan måde at de øvrige elever rent fagligt få et udbytte.

I min skoletid - for en lille million år siden - var jeg så heldig at komme en skole der eksperimenterede med nye undervisningsformer og hverken skæld ud eller fysisk afstraffelse var en del af min skoletid – der var dog enkelte lærer der var af den ”gamle skole” men de forsvandt og blev erstattet af lærer der gik ind for den nye pædagogik hvor samtale var kernen i vores opdragelse.

Men jeg husker også at elever forsvandt og med tiden blev man klar over de var blevet overflyttet til andre skoler i vores bydel – det var elever med læsevanskeligheder eller adfærdsproblemer der ikke kunne løses med samtale og korte ophold i periodeklassen – I bakspejlet kan man godt se at der var skoler der var indrettet til ”taberne” og hvor pædagogikken var anderledes og enkelte steder mere gammeldags end den vi oplevede i vores lille smørhul.

Om det er den rette løsning ved jeg ikke - men det betød at de elever der kunne fungere fik en førsteklasses undervisning uden forstyrrende elementer - hvorimod de andre mindre heldige blev smidt over på en skole hvor der ikke var så vigtigt at de fik en god uddannelse - men mere blev brugt som et sted de kunne opbevares til de var gamle nok til at komme i lærer eller hvad der nu skulle ske med dem.

Er det sådan i dag at man stadigvæk fjerner de mest forstyrrende elementer og er det en god ide – under forudsætning at disse elever - ikke som på min tid – får et godt undervisningstilbud uden at de på samme tid trækker de mere skole og/eller undervisning egnet ned?

Er det ulejligheden værd

at tale pædagogik med folk som sexualiserer emnet. Ikke bare dette, samtidig med at påstande fremsættes, trækkes tilbage og fremsættes igen.
Og det er ikke bare dette emne. Det lykkedes pågældende person at gøre en artikel om universet og mørkt stof til en sag om pervers sex.

Vi burde være for kloge til at holde ham i gang på sine præmisser. Lad os, hvis vi vil bruge tid på ham, tale om pædagogik. Dels handler artiklen om det i relation til psykisk vold som skæld ud er. Jeg gætter på, at vedkommende ikke kan være med i en diskussion, som holder sig inden for emnets rammer.
Jeg synes også, at vi som garvede debattører, har et ansvar over for de unge studerende, som er sidens målgruppe.
Hvad har de mon fået ud af denne linie, andet end at blive bekræftet i den opfattelse, som en af dem gav udtryk for, nemlig at det er en flok gamle, sure mænd, der skændes.
Dermed slutter jeg i hvert fald med at bruge tid på ham. Kim, iøvrigt tror jeg skjorten er brun med skrårem, der ikke altid bruges til at holde bukserne oppe.
Og så tilbage til pædagogikken.

Vh Jens

Jeg skrev skam tidligere her, at...

...jeg IKKE går ind for brug af spanskrøret, men efterlyser lærere, eleverne har respekt for.

Men den kære Wilhelm betragter vel stadig spanskrøret som et sex-legetøj?

Sparre-modellen

Johan Sparre:".....Denne "skole" jeg tænker på, bliver et forbudt område for sociologer, pædagoger etc., som i deres uddannelse/lærebogsmateriale u-undgåeligt er smittet af de nævnte socialistiske slynglers fingeraftryk.

Forær os hele Auderødlejren med tilhørende feltbane og overlad de unge der har behov, i vor varetægt.

Under opholdet, erhverves også håndværks/boglige kompetencer til at komme videre i samfundet - et samfund der trænger til genopbygning..."

BETÆNKNING VEDRØRENDE OPDRAGELSESMÆSSIGE METODER I OPDRAGELSESHJEM

AFGIVET AF
DET AF SOCIALMINISTERIET DEN 17.
JANUAR 1950 NEDSATTE UDVALG OM
ÆNDRING AF HUSTUGTSREGLEMENTET
FOR OPDRAGELSESHJEMMENE M. V.
J. H. SCHULTZ A/S
UNIVERSITET S-BOGTRYKKERI
KØBENHAVN
1952

A. Reglementet for anvendelse af hustugt i anerkendte opdragelseshjem.

Formålet med hustugtsreglementer har været at sikre en stadig større indskrænkning i arten og omfanget af de disciplinærmidler, der må anvendes til opretholdelse af god tone og orden i opdragelseshjemmene og stadig stærkere kontrol med anvendelsen af disse midler for så vidt muligt at undgå misbrug af den hjemlede ret til at udøve hustugt. Det har derimod selvsagt aldrig været meningen med disse at angive almindelige retningslinier for opdragelsen i opdragelseshjemmene.

I samtlige udstedte reglementer findes en bestemmelse om, at forstanderne og deres ansvarlige medarbejdere, forinden hustugt bringes i anvendelse, bør prøve venlig påmindelse og alvorlig formaning eller irettesættelse og kun bør anvende hustugt, når disse veje til overvindelse af opståede vanskeligheder forgæves er forsøgt eller i det enkelte tilfælde øjensynligt vil være utilstrækkelige.

II. Redegørelse for vilkårene for det opdragende arbejde i opdragelseshjem
samt for de opdragelsesmæssige metoder, der anvendes i disse.

Af overinspektionens bemærkninger til indberetningerne fra den sidstnævnte
periode skal følgende fremdrages:

I ungdomshjem for drenge er der i forhold til finansåret 1949—50 en lille stigning i tildeling af slag på sædet med spanskrør — ialt er der dog kun tildelt 23 slag med spanskrør — kun eet (af 5) ungdomshjem har anvendt denne form for revselse, medens der er en væsentlig nedgang i tildeling af slag på kinden.

I ungdomshjem for piger er tildeling af legemlig revselse kun anvendt i 4 (af 7) hjem og i et omfang, der nærmest er uforandret i forhold til sidste indberetningsår. Alt i alt anvendes legemlig revselse kun yderst lidt ved disse hjem.

I skolehjem for drenge er der sket en meget væsentlig nedgang i de tilfælde, i hvilke der er tildelt slag med spanskrør og en stigning med hensyn til tildeling af slag på kinden, medens der er en mindre tilbagegang i antallet af slag med ilad hånd på sædet…….Med hensyn til legemlig revselse i børnehjem er billedet omtrent som for optagelseshjemmenes vedkommende, idet der er sket en halvering af de tilfælde, hvor der er anvendt spanskrør, kun ialt 7 (af 144) hjem har anvendt denne form for revselse, ligesom der er en ikke uvæsentlig nedgang i antallet af slag på sædet med flad hånd og slag på kinden; dog er antallet af elever, der har fået tildelt slag med flad hånd på sædet næsten uændret.

I oplæringshjem har der ligesom sidste år kun i ringe omfang været anvendt legemlig revselse og kun i form af slag på kinden..

http://www.krim.dk/undersider/retskilder/betaenkning-vedr-opdragelsesmae...

Kim & Wilhelm

Det ses, at den socialistiske undervisningspolitik har haft en ødelæggende virkning på mentalt niveau for Eder.

Men fred med jer.

Ikke forgæves

Man kan sige at Sparres indlæg giver dyb indsigt i hvilke mennesketype man udvikler sig til når man er opdraget med vold og et spanskrør betragtes som et pædagogisk hjælpeværktøj - så det har bestemt ikke været forgæves at han har skrevet alle disse indlæg her på videnskab.dk de understreger alle at visse undervisningsmetoder ikke er brugbare og resultatet er pauvert og står ikke mål med det ønskede udkomme.

Spanskrør hjælper ikke meget, lader det til

Således lykkedes det endnu en gang Johan Sparre, at afspore en debat. Det er næppe umagen værd, at diskutere pædagogik her. Kan være spanskrøret dansede på dine rygstykker, men det lærte du ikke noget af:

"Tja, men jeg kan fortælle jer klynkehoveder, at Spanskrøret er af en meget hård træart!!" - skriver du. Nej, det er en stængel fra en palme (Calamus sp.) og ret bøjelig! Selv ikke de simpleste fakts kan man tilsyneladende tæve ind i nogen ;-)

Man kan her på falderebet konstatere, at det første der tæves ud af et ungt menneske er humoren. Tilbage er kun vreden og den bliver ved. Alt, alt for længe. Den giver fantasier om de gode, gamle dage, let genkendelige syndebukke, afstraffelse, stærke mænd og konsekvente værdier. Suk!

mvh
wlf

Svar: Arbejdslejr og støvletramp

Takker for at du bringer mit velmenende indlæg fra sin tid frem.

Din barnlige konklusion af mit indlæg gider jeg ikke kommentere.

Arbejdslejer og støvletramp

Når man sidder her og læser Johan Sparres indlæg så kommer jeg til at tænke på hans tidligere indlæg med samme indhold – her var det dog arbejdslejere han foreslog:

"Indsats målrettet det enkelte køn".

Skrevet af Johan Sparre, 30, september 2010 kl. 15:21

Nemt at slynge ud. Skatteborgerne betaler!

Næ, giv os gamle forhærdede slyngler magt som vi har agt (os der allerede i 60´erne ikke hoppede på løgnen om socialismens velsignelser) til at få kløerne i disse unge af i dag, der vantrives, netop på grund af eftervirkningerne af de venstreorienteredes ageren fra 68` og frem til nu, hvor disse samfundsødelæggende "agenter" endelig ses, at blive konfronteret med de menneskelige ruiner og det til dels ødelagte samfund af i dag, de har efterladt sig.

Nå vi gamle slyngler med et langt livs erfaring har haft disse ovenfor omtalte unge "under behandling" er der ingen ad disse der herefter er "følelsesmæssigt sårbar" eller depressiv, men i bagagen en god portion selvværd.

Denne "skole" jeg tænker på, bliver et forbudt område for sociologer, pædagoger etc., som i deres uddannelse/lærebogsmateriale u-undgåeligt er smittet af de nævnte socialistiske slynglers fingeraftryk.

Forær os hele Auderødlejren med tilhørende feltbane og overlad de unge der har behov, i vor varetægt.

Under opholdet, erhverves også håndværks/boglige kompetencer til at komme videre i samfundet - et samfund der trænger til genopbygning!

Og mit svar var:

Genopdragelse

Skrevet af Kim Kaos, 1, oktober 2010 kl. 09:23

Jeg er helt på linje med dem hr. Sparre når de kalder socialismen noget møg – men det undre mig at de så derefter vælger en metode som er mest udbredt i to af verdens mest socialistiske arbejderparadis; nemlig Kina og Nordkorea.

Her benytter man sig nemlig også af genopdragelse i lukkede lejre – styret med hård hånd af ”brutalister” med den rette holdning og forståelse for hvad der er godt for STATEN og SAMFUNDET.

Ingen blødsøden her men kolde afvaskninger og fysisk hårdt arbejde alt imens timelange foredrag om kærlighed til STATEN drøner ud fra højtalere alle vegne, mens I mænd af den rette støbning nedbryder de unges fantasi, kreativitet og evnen til at tænke selvstændigt.

Det ville være at gå over grænsen at påstå jeg hører støvletramp i deres dunder tale – men der er noget der lugter brændt her.

Det store spørgsmål er så: Hvad er kriterierne for at kunne lukke de unge slamberter ud i samfundet igen? – Skal de alle kunne samtlige af Kingos salmer og GRUNDLOVEN på rygraden? - Kun gå i nystrøgne hvide skjorter eller foretrækker de en anden farve?”

http://videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-lever-den-19-arige-dansker#comm...

Som jeg kan se det så foretrækker Johan Sparre stadigvæk at alt opdragelse skal foregå i arbejdslejer – ledsaget af opmuntrende støvletramp og kongerækken huskes på rygraden og fremsiges taktfast som indlært med et spanskrør over bagdelen. Og så er jeg stadigvæk lidt i tvivl over hvilke skjortefarve han foretrækker.

Jens Kramstrup Larsen

Det er da beklageligt for dig, at du ikke evner at tolke min beskrivelse af Ulf Pilgaards ageren som lærer for en tyve år siden, som skuespillerens ironi over for tidens begyndende socialistiske holdningsløse undervisning i Folkeskolen.

Skæld ud er ikke psykisk vold,...

...men derimod et meget klart signal til en uromager i klasseværelset om at holde kæft og høre efter hvad læreren forsøger at putte ind i hovedet på vedkommende.

Det er sgutte nogen undskyldning at lave uro fordi man ikke forstår undervisningsmaterialet og hvordan læreren formidler det.

Her ville det være bedre at sluse sådanne elever over i klasser for sinker.

Men det er jo velkendt, at mange af disse uromagere i Folkeskolens klasseværelser er en stor mundfuld for en folkeskolelærer, på grund af elevens manglende kendskab til det danske sprog.

Nåh. fra en revy.

Ja, ja. Så er niveauet jo lagt.
Så behøver du ikke skrive mere. For hvem, selv store skolebørn, tror du tager dig alvorligt nu?

Ulf Pilgaard sagde det i en revy eller lign.

...som socialistisk indoktrineret skvatte-skolelærer for en tyve år siden: "Nå børn hvad vil i så lære i dag?"

Artiklen

Den tilgrundliggende artikel er ganske udmærket og siger mange rigtige ting om, hvad psykisk vold, sol skæld ud, er.
Venlig hilsen
Jens K. Larsen

@Sparre

Jeg kan forstå, at du mener, at det er de røde lejesvende, som har ødelagt folkeskolen. Bla ved ikke at benytte tortur til fremme af indlæringen. Hvorfor stoppe ved spanskrøret, hvis tortur er så godt et motivationsmiddel? Hvorfor ikke følge dinpolitiske holdning, hvad den så måtte være, og indføre elektrostimulation og andre afstraffelsesmidler.
Nu har jeg læst en række af dine indlæg uden at svare på dem. Men gør det så nu. Hvis det var lovligt her at sige, at det du skriver er noget bræk. Men det er det jo ikke, så jeg må ytre mig blidere, dog uden at kunne tage dig alvorligt.
Du aner intet om hvad både psykisk og fysisk vold gør ved børn. Hvorfor fremturer du så med at forsvare dette? Hvis der er noget, du har forstand på, så hold dig dog til det.
Ved du, at målgruppen her er unge mennesker, som står på randen af den tid, hvor de for alvor går ind i en højere læring. Hvad skal de bruge dine fordrejede ytringer til?
For det andet har flere af dem udtrykt, at de synes, at linien bruges af sure gamle mænd, som skændes med hinanden.
Det gør faktisk, at mange af målgruppen ikke skriver i linien.
Så dine synspunkter og deres vedholdenhed skader på mere end en måde.
Du plæderer for det vi kaldte "den sorte skole". Det er din ret. Men denne skole er død, så hvem vil du overbevise med dine udsagn om en skole, som drog de sidste krampetræmninger i 1950'erne?

@Sparre

Jeg kan forstå, at du mener, at det er de røde lejesvende, som har ødelagt folkeskolen. Bla ved ikke at benytte tortur til fremme af indlæringen. Hvorfor stoppe ved spanskrøret, hvis tortur er så godt et motivationsmiddel? Hvorfor ikke følge dinpolitiske holdning, hvad den så måtte være, og indføre elektrostimulation og andre afstraffelsesmidler.
Nu har jeg læst en række af dine indlæg uden at svare på dem. Men gør det så nu. Hvis det var lovligt her at sige, at det du skriver er noget bræk. Men det er det jo ikke, så jeg må ytre mig blidere, dog uden at kunne tage dig alvorligt.
Du aner intet om hvad både psykisk og fysisk vold gør ved børn. Hvorfor fremturer du så med at forsvare dette? Hvis der er noget, du har forstand på, så hold dig dog til det.
Ved du, at målgruppen her er unge mennesker, som står på randen af den tid, hvor de for alvor går ind i en højere læring. Hvad skal de bruge dine fordrejede ytringer til?
For det andet har flere af dem udtrykt, at de synes, at linien bruges af sure gamle mænd, som skændes med hinanden.
Det gør faktisk, at mange af målgruppen ikke skriver i linien.
Så dine synspunkter og deres vedholdenhed skader på mere end en måde.
Du plæderer for det vi kaldte "den sorte skole". Det er din ret. Men denne skole er død, så hvem vil du overbevise med dine udsagn om en skole, som drog de sidste krampetræmninger i 1950'erne?

Johan Sparre ævl

Du har taget skade. Den sidste der kan se det er en selv.

Hårdt arbejde med at dygtiggøre sig,...

... og skaffe sig selv kvalifikationer til et velbetalt godt arbejde skriver jeg - hvis du gider læse.

Nutidens tekniske hjælpemidler behøver du ikke belære mig om, idet jeg som tekniker, er særdeles godt orienteret om hvad der findes på markedet af disse.

Og nej, jeg har ikke taget skade af et rap af spanskrøret i nu og næ som den skoledreng jeg nu var med særdeles megen krudt indenbords, der skulle brændes af.

Nej, mishandling var der ikke tale om, men jeg går så sandelig ikke ind for genanskaffelse af spanskrøret.

Det jeg efterlyser, er lærere, der skaber respekt i klasseværelset ved deres blotte tilstedeværelse.

De venstreorienteredes moralske ødelæggelse af undervisningsklimaet i Folkeskolen gennem årtier, giver stadig den dag i dag problemer i Folkeskolen.

Det bliver et langt sejt træk igen at få Folkeskolen tilbage på sporet hvor der bliver UNDERVIST uden forstyrrende elementer i klasseværelset.

Det kan bløde undervisere/pædagoger/skolepsykologer ikke afhjælpe!

Johan Sparre ævl

Er du sikker på, at du ikke har taget skade af det spanskrør?

Det er en underlig holdning, at alt sammen kun skal gå ud på at hårdt arbejde. I dag har vi automatik og robotter til den slags. Det der skal til i fremtiden er kreativitet, til at forme samfundet i en mere venlig retning. Desuden er det liberalistiske besparelser der her skadet undervisningen.

Svar. Johan Sparre ævl

Ja, lad os lege igennem de hele i stedet for at få kompetence gennem flittighed og hårdt arbejde.

Det er de venstreorienteredes hærgen gennem tiderne der har ødelagt Folkeskolen - om du vil det eller ej!

Johan Sparre ævl

Jeg er nu også fra den tid, og det var bemærkelsesværdigt, hvor travlt de lærer der brugte spanskrør, havde det med at komme i enrum. Hvad de lavede der, kan jeg naturligvis ikke vide. Jeg syntes ikke det var de lærer der slog, som indgyede mest respekt. For nogle elever var det mere angst. Vi andre var ligeglade. Det blev en del af hverdagen. Jeg har stadig tinnitus på venstre øre, af en der slog efter øret. Mange mennesker har stadig traumer fra den tid, men børn er seje og de fleste kommer over det.
Hovedårsagen til at indlæringen ikke er så god som den kunne være, er at børn er udsat for store besparelser i et liberalistisk samfund, fordi de ikke regnes til at have nogen værdi, før de bliver til gavn for produktionen.
Som jeg tidligere skrev, så er det helt andre indlæringsfunktioner der skal til, for at polstre børnene til et moderne samfund. Nemlig indlæring gennem leg.

Svar: Hmmm. Meget avanceret, Johan

Her er svar fra en person der åbenbart ikke aner et klap om tidligere tiders lærer-udrustning i klasseværelset, men fortæller lidt om kommentatorens sex-fantasier!

Men et rap af bambusrøret fik sgutte os til at miste selvværdet eller lære mindre af den grund eller påvirke os i negativ retning.

Dengang var der også frække unge uden behov for en skolepsykolog. Frække unge, der senere i livet blev dygtige sømænd, landmænd og håndværkere.

Hele den generation der lage grunden til stigende velfærd for landet ved hårdt arbejde og skattebetalinger.

Dengang var der lærere der indgød respekt og kunne lære fra sig.

Det kniber det med i dag. Derfor vælger flere og flere forældre Folkeskolen fra, og sætter deres børn i privatskoler - bl.a. Statsministeren og flere toppolitikere.

Netop på grund af for mange skvatrøve til lærere i Folkeskolen.

Men godt er det, at der nu er tiltag til at luge ud i ukvalificerede ansøgere til lærerseminarier med krav om højere karakterer fra gymnasiet.

Hvilket også var på tide efter årtiers degradering af undervisningsindholdet i Folkeskolen fra de venstreorienteredes side.

Men drøm du bare videre om at få smæk med spanskrøret Wilhelm Lorenzen Fabricius!

Hmmmm. Meget avanceret, Johan

....men kunne du ikke Sparre os for dine erotiske fantasier her på sitet.
mvh
wlf

@Wilhelm.

Et meget velskrevet og rigtigt synspunkt, som kommer til udtryk i dir indlæg. Børn er de farligste at tage selvværdet fra.
Ikke kun for deres egne muligheder i en uvis fremtid, men også hvordan de socialt kommer til at fungere i de sammenhænge, om nogen, de bliver en del af som voksne.
Og det på grund af en lærers, en vejledersegen manglende selvværd, som er det, der fører til den destruktive handling, som udskæld er.

skæld og skæld ud

Tja, men jeg kan fortælle jer klynkehoveder, at Spanskrøret er af en meget hård træart!!

'Skældud er når nogen slår børn med deres ord'....

sagde en pige i Erik Sigsgaards undersøgelse af skælduds virkning på børn. Vi ved allerede, at det er ubehageligt og forkert. Nu ved vi også, at læreren skyder sig selv i foden, når hun eller han gør det. De ødelægger egen undervisning. Så nej, Fatih Guclu, de tænker ikke over tingene når de bliver skældt ud - de tænker over læreren. Og det er ikke tanker, der skaber respekt. Frygt og modstand og ja, foragt, når det bliver for meget. Men aldrig respekt.

Jeg er selv afdelingsleder på en skole med store børn, der alle har meget svært ved at gå i skole og hvor de fleste er anbragte uden for eget hjem. Jeg garanterer dig, de er blevet skældt ud. Hold kæft, der er blevet råbt højt under deres opvækst. Af forældre, pædagoger og lærere, inden de kommer til os. Det har intet hjulpet. I deres øjne ligner voksne, der skælder ud, komplette idioter. Det kan jeg ikke fortænke dem i. Det synes jeg også. Og i arbejdet med de unge, der har sværest ved at komme videre i uddannelsessystemet, er det også skældud (og tæv!), der er grundreglen. Jo mere skældud, jo flere tæv, jo mere forhånelse, jo mindre chance for at komme til at leve et tilfredsstillende, selvforsørget liv.

Du tager fejl. Ganske enkelt. Jeg håber ikke, der er nogen, der skal lide under din fejltagelse. Skældud nedbryder selvværet. Det bedste forsvar mod det er, at lukke ørerne. Det opfordrer jeg alle børn - også vores egne elever - til. Luk ørerne for det.

Jeg ved af egen erfaring, hvor svært det er, at undgå at skælde ud. Vi falder alle i afmagt nogle gange. Men det skal ikke bortforklares. Man skal gå ind i sig selv og bearbejde sin pædagogiske afmagt. At skælde ud er, at tørre sin afmagt af på "den anden", fordi man ikke kan (eller vil) bære den selv. Det er ikke fair.

mvh
Wilhelm

Indlæring gennem leg.

Børn lærer bedst gennem kærlig vejledning og gennem leg. Skal børn virkelig lære noget, skal de vide hvad lærdommen kan bruges til, og ved at lege med tingene, få viden til at hænge sammen. Så beholder de også deres kreative tankegang.
Børn reagerer forskelligt på skæld ud. Nogle bliver nedtrygt, når læren ydmyger dem foran deres kammerater. Nogle er ligeglade, hvis de ofte er ude for det. Meget få har styrke, til at få noget positivt ud af det.
Det gælder også, for indlæring i hjemmet. Voksne tager somme tider for givet hvad ord betyder, men det gør børnene ikke, hvis de ikke får det indlært gennem forklaring.
Når et barn f.eks. skal til fødselsdag hos kammerater, siger forældre til: ”Nu skal du opføre dig pænt”. Hvis der aldrig er nogen der her fortalt dem hvad oret betyd, går de ud fra det betyder, hvordan deres forældre plejer at opføre sig til selskaber. Begge skide fulde. Moderen danser rundt på bordet og stripper, medens faderen sidder henne i sofaen og gramser på en anden.
Det værste man kan sige til et barn er: ”Fordi jeg siger det”: Hvis forældre bruger den vending, er det fordi det er så tåbeligt, så de ikke engang kan forklare det for sig selv.

skæld ud

At få skæld ud, for eleven til at tænke over tingene. Det gælder især de fejl, som eleven har lavet. Tænk før du gører noget. Det er det skæld ud betyder. Det er intet med viden at gøre. Det kan ikke påvirke børns viden. Forskeren bag dette her keder sig.

Skæld ud

Det er gammel psykologisk viden, at skældud har negativ virkning. Der er endog skrevet en bog med dette emne alene. Skældud er en form for straf, som i en gruppe virker kollektivt.
Det gælder også i familielivet. Skældud har ingen positiv virkning, mens irettesættelse forstået som medfølgende vejledning i adfærd.er meget bedre.
Det er store krav Army stille til stressede lærere eller irriterede forældre. Men vil man børnene det bedste, så er det den eneste vej.
De fleste har vel også oplevet en ven blive skældt ud, og selv følt en snert af straffen. Det er det samme som sker i skoleklassen.

Seneste fra Kultur & Samfund

Grønlandske stemmer

Bo Albrechtsen, museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, drømmer om at få et naturhistorisk museum i Grønland.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg