Sådan har julepynt udviklet sig igennem 200 år

»Hjerter klippet med en saks
af den fingernemme slags,
kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank,
kurve, kugler, fugle, flag,
op og ned og for og bag«

Andet vers i Mogens Lorentzens julesang 'Juletræet med sin pynt' fra 1939 opsummerer på fin vis, hvad det var for noget julepynt, der på denne tid prydede de danske juletræer.

Og det er ikke meget ved siden af, hvad vi pynter træerne med i dag.

Men hvordan så julepynten ud, da det lidt underlige fænomen med at slæbe et grantræ ind i stuen begyndte at brede sig?

Videnskab.dk har med hjælp fra Den Gamle By i Aarhus undersøgt, hvordan danskerne har fejret jul gennem tiden.

1811: Et træ i stuen? Du må være gal

Idéen med at fælde et grantræ, tage det med ind i stuen og pynte det, stammer oprindeligt fra Tyskland, hvorfra fænomenet bredte sig til andre lande i slutningen af 1700-tallet.

Det første juletræ i København er fra 1811. Træet stod i stuen hos statsembedsmanden Martin Lehmann, som var af holstensk afstamning, og det vakte stor opsigt. Det beskriver en af gæsterne Alfred Hage, der holdt jul hos Martin Lehmann.

»Alle Værelserne til Gaden var oplyste især eet, og uden for Vinduerne stod der ved Femtiden mange Mennesker, der højlydt gav deres Forundring til Kende. Det var nemlig rygtedes i kvarteret, at Folk i Ny Kongensgade havde set, at der nogle Dage i Forvejen var bragt et loftshøjt Grantræ ind i Stuerne. Godtfolk spærrede øjnene op. «

»Sladderen gik, det Forlød, at Træet skulde have tændte Lys på Grenene. Derfor var nysgerrige stimlet sammen for at se, hvorledes det vilde gaa. Nogle troede vel, den unge Doktor og hans yndige Frue var blevet gale. De, der ej kunne styre deres alt for store iver efter at kikke ind af andres Ruder, satte stiger op til dem, for at kunne titte ind under Gardinerne,« skriver Alfred Hage.

Julepynten var holstensk

Juletræer var altså en yderst udsædvanlig skik i starten af 1800-tallet, og det var kun det bedre borgerskab, der havde dem.

Hvis man sammenligner juletræet fra 1811 med vore dages juletræer, gjorde det da heller ikke meget væsen af sig. Pynten var nemlig ganske sparsom og primært spiselig, fortæller Jens Ingvordsen, der er juleinspektør hos Den Gamle By.

»Den tidligste pynt består af lys i rød, hvid og blå farver, som symboliserer Holstens farver. Dertil var der honningkager som pynt, forgyldte æbler og laurbærblade, samt roser af marcipan på træet,« fortæller han.

1848: Højt fra træets grønne top

Ligesom Mogens Lorentzen, der beskriver juletræet med sin pynt i 1939, giver den danske digter Peter Faber i ’Højt fra træets grønne top’ også et godt indblik i den danske jul tilbage i 1848. Allerede her kan man se, at julepynten er steget i mængde og form.

»Vi kan se, at der allerede nu er kommet mere gang i julepynten, og de holstenske farver er skiftet ud med nationalfarverne. Der er også begyndt at komme papirpynt i form af kræmmerhuse med pebernødder og figner, men det er stadig det bedre borgerskab, der har juletræer,« fortæller Jens Ingvordsen.

Men Peter Fabers jul har dog været et lille mysterium for Jens Ingvordsen.

»Jeg har spekuleret meget på, hvad der menes, når man synger 'ikke rør ved den rosin'. Hvad var det for en rosin? Men nu er vi kommet frem til, at det formentlig har været konfektrosiner, der har hængt i klaser på træet, som børnene kunne spise,« siger han og forklarer, at konfektrosiner laves af særligt store og søde druer fra Spanien, som man tørrer.

1895: Nationalismen hyldes på træet

Juletræet i 1890'ernes hjem afspejlede den overdådige klunkestil, der blev ført i hjemmene. Her var der nips, billeder og masser af ponponer på møbler og gardiner og juletræet var overlæsset med importeret glaspynt fra Tyskland.

»Det var ikke kun julekugler, man hængte på træet, men også små tepotter, sågar zeppelinere af glas, som jo intet har med julen at gøre. Det kan måske have været en måde at hylde teknologisk fremdrift på,« siger Jens Ingvordsen og ryster på hovedet over den underlige pynt.

Sammen med den rigelige julepynt af glas har Dannebrog også fundet vej til juletræet, men af lidt mere triste årsager, fortæller Else Marie Kofoed, der forsker i traditioner.

»Efter 1864 er danskerne helt ødelagte, og de havde det forfærdeligt med tyskerne. Det betød, at man i endnu højere grad havde brug for at vise den danske nationalisme – også på juletræet, som vi pynter med danske flag,« siger Else Marie Kofod, der er leder af Forsknings- og formidlingsenheden og ansvarlig for dokumentationen af den immaterielle kulturarv hos Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.

Julens traditioner er tyske

Mange af julens traditioner stammer faktisk fra Tyskland, og derfor bliver der en vis afstandstagen fra nye traditioner, forklarer Else Marie Kofod.

»Flere af de juletraditioner, vi har, stammer fra Tyskland, men fra 1864 og helt frem til 1930'erne tager vi afstand fra alt det, der kommer fra Tyskland og lader os mere inspirere af engelske og amerikanske juletraditioner. Først i midten af 1930'erne kommer julekalenderen fra Tyskland, som vi tager til os,« siger hun.

Selvom juletræet er propfyldt med julepynt, er der ifølge Jens Ingvordsen ikke særlig meget julepynt i resten af huset. Kun et enkelt krybbespil har fået plads på en kommode i hjemmet fra 1890'erne.

1914: Juletræet bliver almindeligt

Juletræet får sit gennembrud i 1910'erne, hvor det kommer ind i de almindelige danske hjem. I denne periode stiger mængden af pynt også i form af flettede julehjerter i danske farver, fehår og elektriske lys.

De flettede julehjerter er ifølge Jens Ingvordsen det mest danske julepynt, vi har. Det kan dokumenteres tilbage til 1873, og det første billede af et flettet julehjerte er fra 1901. Men det er ikke kun julehjertet, der er særligt dansk, fortæller Else Marie Kofod.

»Æbleskiverne og klejnerne er danske, men ud over det, kan jeg kun komme på én ting, som er opfundet i Danmark, og det er kalenderlyset. Det er fra midten af 1930'erne, hvor en dansk journalist skrev nogle bøger om fester. Her kom hun med et forslag om, at man kunne lave 24 streger i et lys, så børnene kunne tælle ned. Der gik ikke mange år, før det blev en produktionsvare,« siger Else Marie Kofoed.

Julepynten begynder for alvor i denne periode at brede sig til resten af hjemmet i form af nisselandskaber og generelt nissefigurer, som bliver den ypperste repræsentant for julen.

1927: Hattemagerens jul

På den anden side af 1920, hvor Danmark har fået Sønderjylland tilbage, sker der en opblomstring i anvendelsen af flag på træet.

Danskheden skal stadig hyldes, men der er kommet mere pynt til fra udlandet.

»På træet fra 1927 har vi masser af Dannebrogsflag samt glimmer fra Tyskland og knallerter, der er importeret fra England,« fortæller Jens Ingvordsen, der glæder sig over, at meget af den lidt underlige glaspynt i form af tepotter og sommerfugle er væk.

1974: Julen eksploderer – men ligner sig selv

Vi tager et stort spring på næsten 50 år frem i tiden til 1974. Her begynder julen at ligne noget, som Gertrud Sand fra The Julekalender ville være stolt af.

Kravlenisserne sidder på reoler, hylder og vægge, mens juledekorationerne står på hvert et bord og endda på køleskabet. Vinduerne får også en gang pynt i form af stjerner eller store julekugler, der hænges op.

»Julen er for alvor eksploderet, og der er julepynt alle steder. Vi har selvfølgelig stadig den gamle pynt i form af julehjerter, julekugler og julelys på træet, men den store forskel er, at der er jul alle steder,« siger Jens Ingvordsen.

Pynten på træet er også i højere grad ikke-spiselig, da man kan købe juleslik, småkager og andet guf, som man kan spise gennem hele december. Jens Ingvordsen forklarer, at de spiselige elementer på træet i gamle dage, var noget, man så frem til gennem hele året, fordi det ellers var sparsomt, hvad man fik af søde sager.

Selvom julepynten har fået et par tilføjelser gennem tiden, er der ikke meget, der er forandret, konkluderer Jens Ingvordsen.

»Julepynten er faktisk en meget statisk dekoration, der ikke har ændret sig det store i 200 år.« siger han.