Religion og videnskab er modsætninger

Der er selvfølgelig en fundamental modsætning mellem religiøse og videnskabelige forklaringer på både verden og menneskene.

Denne modsætning mellem religion og videnskab fremgår bl.a. indirekte af, at de mest religiøse samfund i verden, f.eks. Saudi Arabien og Iran, stort set intet bidrager til den internationale forskning, mens de forholdsvis sekulære lande som Danmark, Sverige og Holland hører til de lande, som i forhold til deres størrelse bidrager mest til den internationale forskning.

Modsætningen fremgår også ved undersøgelser over enkelte mennesker, hvor det ikke særligt overraskende viser sig, at der som regel er et modsætningsforhold mellem videnskabelige værdier og religiøse værdier.

De mennesker, som i deres egen tilværelse lægger særlig vægt på religiøse værdier, lægger gennemgående væsentlig mindre vægt på videnskabelige værdier - og omvendt.

Men dette modsætningsforhold opfattes formodentlig oftest som udtryk for et bevidst valg (både på det individuelle og det samfundsmæssige plan) mellem en henholdsvis religiøs og videnskabelig livsopfattelse.

Justerer begejstringen

Nu har to amerikanske forskere, Jesse Preston og Nicholas Epley, fra et universitet i Chicago imidlertid gennemført to undersøgelser, som viser, at der tilsyneladende forekommer et mere ubevidst og 'automatisk' (dvs. uigennemtænkt) modsætningsforhold mellem religiøse og videnskabelige værdier, selvom det jo ofte hævdes, at de to livsopfattelser udmærket kan eksistere side om side i harmoni med hinanden.

I den første undersøgelse lod de to forskere 130 studerende gennemlæse en populærvidenskabelig rapport om nutidens videnskabelige opfattelse af universets opståen, 'Big Bang teorien'.

For den ene halvdel af de studerendes vedkommende var denne artikel vedhæftet en kritisk bemærkning om, at »denne teori er det bedste nutidens videnskabsmænd kan stille op med, men man må anse teorien for stærkt tvivlsom, og den rejser flere spørgsmål, end den besvarer«.

For den anden halvdel af de studerendes vedkommende var artiklen efterfulgt af en stærkt rosende kommentar: »Denne teori hviler på en omfattende videnskabelig forskning af nutidens vigtigste forskere, og den ser ud til at være i stand til på overbevisende måde at forklare stort set alt den indsamlede viden om universet«.

Test af det ubevidste

Efter således at have forsøgt at 'skrue' henholdsvis ned og op for de studerendes aktuelle begejstring for den videnskabelige livsopfattelse, udsatte forskerne dem enkeltvis for en test, der skulle kunne afsløre deres ubevidste holdning til både videnskab og religion.

I denne test blev hver forsøgsperson anbragt foran en tv-skærm, hvor der en gang imellem kom et ord til syne, og så skulle forsøgspersonen ved at trykke på den ene af to knapper afgøre, om det var et positivt eller et negativt ord (f.eks. positive ord som 'fin' og 'dejlig' og negative ord som 'grim' og 'afskyelig').

Ubevidst negativ holdning

Uden forsøgspersonernes viden blev de imidlertid lige forud for hvert ord påvirket 'ubevidst' med et ord, der kom så kortvarigt til syne på skærmen, at det normalt ikke blev opfattet bevidst. Men ifølge tidligere undersøgelser kunne dette lynhurtige ord godt påvirke forsøgspersonerne ubevidst og dermed influere deres reaktioner.

De ord, der blev benyttet som ubevidste påvirkninger af forsøgspersonerne, var blot de to ord 'religion' og 'videnskab'. Hvis en forsøgsperson var relativt længe om at trykke på den positive knap ved synet af ordet 'fin' efter at være ubevidst påvirket med ordet 'religion', mente forskerne, at det var et udtryk for en relativ negativ holdning til religion.

Og hvis den pågældende forsøgsperson også var særlig hurtig til at trykke på den negative knap ved ordet 'skidt' efter ligeledes at være blevet påvirket ubevidst med ordet 'religion', så bestyrkede dette indtrykket af en ubevidst negativ holdning til religion. Og på helt samme måde ved den ubevidste påvirkning med ordet 'videnskab'.

Kommentarer vækker uventede følelser

Ved at regne på reaktionstiderne ved henholdsvis positive og negative ord forudgået af henholdsvis ordet religion og ordet videnskab, mente forskerne således at kunne opnå et pålideligt mål for de studerendes ubevidste holdninger til religion og videnskab.

Denne undersøgelse viste, at de studerende, der lige havde læst en populærvidenskabelig artikel om en videnskabelig forklaring på universets opståen med positive kommentarer, havde en klart mere positiv holdning til videnskab end til religion på det omtalte mål for ubevidste holdninger til de to ting.

Den gruppe, der havde læst den samme artikel efterfulgt af en temmelig nedgørende bemærkning, havde en ligeså udpræget forskel i den modsatte retning - her var der tilsyneladende tale om en klart mere positiv holdning til religion end til videnskab på det ubevidste plan.

Det er jo ikke så mærkeligt, at den ubevidste holdning til videnskab kan gå lidt op og ned efter læsning af den positive og negative kommentar til den videnskabelige artikel, men det er nok så påfaldende og interessant, at holdningen til religion - der overhovedet ikke var omtalt i den udleverede artikel - var gået mindst ligeså meget op og ned i modsat retning!

Religiøse værdier

I den anden af de to undersøgelser startede forskerne med at påvirke forsøgspersonernes religiøse værdier.

Det foregik på den måde, at den ene halvdel af forsøgspersonerne blev sat til at skrive om 'Seks ting i din tilværelse, som beror på Gud'. Dette skulle få de pågældende til at tænke på Gud som den styrende magt i tilværelsen, og dermed øge tilliden til den religiøse livsopfattelse.

Den anden halvdel skulle skrive om 'Seks ting, som kan påvirke eller forklare Gud'. Dette skulle få de pågældende til at tænke i noget mindre gudsfrygtige baner og dermed svække deres aktuelle religiøsitet.

Umuligt at forene

Bagefter blev disse forsøgspersoner helt ligesom i den første undersøgelse testet for deres ubevidste holdninger til religion og videnskab. Helt svarende til den første undersøgelse fandt man, at de, der var blevet påvirket positivt i deres gudsfrygt, udviste en mere positiv, ubevidst holdning til religion end til videnskab.

Lige modsat udviste de forsøgspersoner, der havde fået den mindre gudsfrygtige opgave, en mere positiv, ubevidst holdning til videnskab end til religion. Og disse forskelle i de ubevidste holdninger til videnskab var ligesom i den første undersøgelse fremkommet på trods af, at der ikke forud for testen havde været nogen omtale af videnskab overhovedet.

Så selvom vi i vores moderne samfund nok mener, at vi kan undervise børn og unge i både religion og videnskab, uden at det ene behøver at gå ud over det andet, altså at der kan opstå en fredelig sameksistens mellem de to livsopfattelser på det bevidste plan, så gælder det nok ikke - ifølge disse amerikanske undersøgelser - på det ubevidste plan!

Lavet i samarbejde med Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.