I takt med at samfundet udvikler og fornyer sig, stiger også kravene til juridiske teksters forståelighed. Den gængse holdning er, at lovtekster er det rene volapyk for almindelige mennesker, og derfor mener mange, at der bør ske en modernisering og forenkling på området.

Men ifølge professor i videnskommunikation Jan Engberg fra Handelshøjskolen på Århus Universitet kan det ikke lade sig gøre i praksis.

»Man hører ofte et krav til lovtekster om at de skal være forståelige for alle. Hvis det betyder, at alle, der læser en lovtekst, skal få det samme mentale billede ud af at læse teksten, må man ud fra viden om, hvordan tekster fungerer i kommunikation sige, at det ikke kan lade sig gøre. Lovtekster kan ikke laves sådan, at alle vil forstå dem på samme måde,« siger Jan Engberg.

Om Jan Engberg Jan Engberg er netop tiltrådt en stilling som professor i videnskommunikation på Institut for Sprog og Erhvervskommunikation på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Han underviser især inden for det tyske fagområde og beskæftiger sig i sin forskning med genreanalyse, juridiske begreber samt tekstanalyse. Jan Engbergs forskning i betydningsbeskrivelse, forståelse og vaghed i juridiske tekster kan bidrage til, at vi som samfund kan blive opmærksomme på, hvor problemerne i de juridiske tekster er, og med hvilke formuleringer og sproglige midler, vi kan bidrage til at løse dem.

»Det hænger sammen med, at ord i tekster til en vis grad betyder noget forskelligt, når forskellige mennesker læser dem - alt efter hvilken baggrundsviden læseren har. Derfor vil en uddannet jurist forstå noget andet og mere omfangsrigt, når hun læser et ord i en lovtekst, end når en borger uden juridisk uddannelse læser samme ord,« mener professoren.

Jurister har mere ret

Jan Engberg forklarer videre, at det er selve retssystemet, der er afgørende for, i hvilken udstrækning teksterne kan være forståelige for en bredere målgruppe.

»Fordi vi i retssystemet af gode grunde har givet juristens udlægning en højere prioritet end den almindelige borgers, er det juristens udlægning, der i sidste ende er den 'rigtige',« siger Jan Engberg.

Lovtekster kan ikke laves sådan, at alle vil forstå dem på samme måde

- Professor Jan Engberg

»Den almindelige borger kan dermed kun forstå et ord 'rigtigt' (= ligesom juristen), hvis han har fulgt med i, hvordan juristerne udlægger de ord i lovteksterne, som han vil forsøge at forstå. Det vil altså sige, at lovtekster, som vi alle kan forstå, er en umulighed, så længe der er nogen, der har mere ret til at udvikle ordenes betydning end andre. Og den situation vil vi altid være i,« konstaterer han.

Ifølge Jan Engberg er lovteksternes forståelighed eller mangel på samme dog ikke et problem, så længe juristerne og det omgivende samfund er opmærksomme på, at det forholder sig sådan og sørger for at holde en dialog i gang om udviklingen af de juridiske begreber, også uden for juristernes kreds.

»Vi kan godt forenkle de juridiske tekster på overfladen, så de er mere tilgængelige og lettere at læse for os alle. Og det vil jeg da også anbefale, at vi gør. Man skal blot ikke tro, at teksterne bliver fuldt forståelige for alle af den grund,« slutter Jan Engberg.

Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Århus Universitet