USAs absolutte top samlet i det såkaldte Situation Room i Det Hvide Hus. Herfra fulgte præsident Obama og hans nærmeste rådgivere den militære aktion, der endte med likvideringen af Osama bin Laden. Eller gjorde den? (Foto: Pete Souza)

Med likvideringen af Osama bin Laden har USAs præsident Barack Obama skabt fundamentet til en ny stor konspirationsteori.

Mens ansvaret for og årsagerne bag angrebet på USA 11. september 2001 stadig bliver diskuteret, så har verdens skeptikere fået mere at spekulere over i denne uge.

Hvorfor gav præsident Obama ordre til at likvidere Osama i stedet for at kræve ham tilfangetaget og stillet for en dommer?

Hvorfor havde USA så travlt med at komme af med liget, at han blev stedt til hvile til søs kort efter sin død?

Den officielle forklaring er, at Osama bin Laden blev dræbt i ildkamp, og at han blev stedt til hvile i havet inden for 24 timer for at overholde muslimske ritualer.

Men USA må have været klar over, at skeptikere ville tvivle, hvis de ikke enten stillede en levende Osama bin Laden for en dommer eller i det mindste fremviste et lig.

»Når en næsten mytologisk person bliver likvideret af en ligeså mytologisk modstander, så vil det under alle omstændigheder give basis for en massiv konspirationsteori,« siger lektor på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet Torben Rugberg Rasmussen.

Er det et bluffnummer?

Maria Brockhoff, cand.mag. i litteratur og idéhistorie fra Aarhus Universitet og ekspert i konspirationsteorier mener, at likvideringen af Osama bin Laden har en række af de elementer, som skaber store konspirationsteorier.

»Umiddelbart virker USA's handlinger i denne sag ikke specielt snu, og der er lagt op til en spændende konspiration. Skeptikere vil spørge, er han overhovedet død? Hvad er der sket med liget? Er det hele et bluffnummer?« siger Maria Brockhoff.

I internationale medier er muslimer i både vestlige og arabiske lande allerede begyndt at udtrykke tvivl om, hvorvidt Osama bin Laden er dræbt.

Uklare hændelser

Maria Brockhoff mener, at likvideringen af Osama bin Laden rummer et af de vigtigste elementer i en konspirationsteori.

»Lige så snart der er mystiske og uklare hændelser, er der basis for en konspirationsteori. Et andet grundelement er, at der er en konflikt. En konspirationsteori er muligheden for at anklage sin modstander for at gøre ting i det skjulte, og i den optik er det ikke særlig smart at få Osama bin Ladens lig til at forsvinde på den måde,« siger Maria Brockhoff.

Hun afviser, at USAs offentliggørelse af et DNA-match, der viser, at den dræbte er Osama bin Laden, ændrer noget.

Hvis mistilliden til USA er så stor, at man betvivler likvideringen af Osama bin Laden, så afviser man naturligt det matchende DNA som bevis.

Lukket teori, åben analyse

Lektor Torben Rugberg Rasmussen udgav sidste år en analyse af konspirationsteorier i mellemøsten. Han ser tydelige konturer til en ny konspiration.

»Den muslimske og arabiske verden har i forvejen en tendens til at påtage sig en offerrolle for en amerikansk konspiration rettet mod den muslimske folkesjæl. Konspirationstænkning dyrkes i arabiske medier og understøttes af uddannelsessystemet, fordi modsvaret til konspirationsteorier er analytisk og empirisk funderet fri tænkning. Så der er absolut basis for en ny konspirationsteori,« siger Torben Rugberg Rasmussen.

Maria Brockhoff peger også på konspirationsteorier som analysens modsætning.

»Forskellen på en analyse og konspirationsteori er, at man i en konspirationsteori samler fakta, som understøtter de svar, man har besluttet sig for på forhånd. Konspirationsteorier bygger på en ophobning af fakta og data, som man påstår, hænger sammen, men som i realiteten kan være uden indbyrdes sammenhæng,« siger Maria Brockhoff.

Måtte han ikke tale?

Umiddelbart efter offentliggørelsens af likvideringen satte den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp spørgsmålstegn ved, om USA overhovedet har fattet den skepsis, deres adfærd under og efter 11. september 2001 er blevet mødt med i resten af verden.

»Jeg tror ikke et øjeblik på, at man har smidt ham i havet. Hvis de virkelig har gjort det, er det så infantilt, at de individer, som har ansvaret, burde stilles for en krigsret for at have lavet sådan en brøler. Så har de intet fattet i de ti år, det har stået på. Først siger de, at de tog hans lig i varetægt, og så at de pludselig besluttede at smide ham over bord. Det er et af de mest ynkelige indslag, jeg har hørt i de seneste ti år. Selvfølgelig skal de kunne fremvise hans lig. Man behøver jo ikke præcisere, hvor han bliver begravet efterfølgende,« sagde Magnus Ranstorp ifølge Politiken.

Men måske forklarer verdens vel nok mest anerkendte mellemøstkorrespondent Robert Fisk baggrunden for likvideringen og afskaffelsen af liget.

I avisen The Independent skriver han:

»Og så er der selvfølgelig endnu et ubesvaret spørgsmål: Hvorfor fangede de ikke bin Laden? (…)”Retfærdighed” kaldte Obama hans død. I gamle dage betød retfærdighed en rettergang, en høring, et forsvar, en retssag. Men en retssag ville have bekymret flere mennesker end Bin Laden. Trods alt ville han jo måske tale om sine kontakter med CIA under den sovjetiske besættelse af Afghanistan, eller om sine hyggelige møder i Islamabad med Prins Turki, lederen af Saudi Arabiens efterretning. Præcis som Saddam – der blev retsforfulgt for drab på kun 153 mennesker i stedet for tusindevis af gassede kurdere – blev hængt, før han kunne fortælle om de gaskomponenter, der kom fra USA, sit venskab med Donald Rumsfeld, den militære støtte USA ydede under invasionen af Iran i 1980«.

Mens disse linjer skriver overvejer præsiden Barack Obama at frigive billeder af Osama Bin Ladens lig. Det afviste USA i første omgang af fare for at hidse den muslimske verden unødigt op.