Hvis du er mand, har du sikkert svært ved at følge, at mange af nutidens veluddannede kvinder har det meget svært i hverdagen.
Kvinderne har jo en god baggrund, kan få et godt job og tjene en masse penge. Og når de har plejet karrieren, kan de mødes med veninderne på cafeen og bagefter vende hjem til en dejlig familie med mange børn i en lækker lejlighed eller et lækkert hus – og selvfølgelig med en helt fantastisk mand ved sin side.
Så hvad i alverden er problemet?
Kvinder finder trøst hos De Unge Mødre eller Twilight
Problemet er, at karrierekvinderne har virkelig svært ved at finde balancen mellem på den ene side de mange professionelle muligheder og på den anden side lige så mange krav til hverdags- og familielivet, som man skal leve op til, når man gerne vil fremstå som den perfekte kvinde.
Den hårde kamp for at gøre alt perfekt er blevet afdækket i to specialer fra Roskilde Universitet. Med års mellemrum har specialerne afdækket, at nogle kvinder elsker at se dokumentarprogrammet De Unge Mødre, mens andre falder pladask for det eventyrlige vampyr-univers i kærlighedsserien Twilight-sagaen – simpelthen fordi de får det bedre at se andre kvinder, som kæmper endnu mere for at klare sig, eller fordi det skaber et åndehul fra hverdagen at flygte ind i den romantiske litteratur.
Kvindeekspert har set samtlige afsnit af Sex and the City
Kvindernes liv og dagligdag og deres syn på kærlighed og parforhold er generelt dårligt belyst i forskningen, men området har i flere år optaget etnolog Sarah Holst Kjær. I 2009 lavede hun ph.d.-afhandling om det gode parforhold i storbyen, baseret på en række interview.
I øjeblikket er hun i gang med at hjælpe turistbranchen med at finde ud af, hvordan den bedst sætter kløerne i romantisk anlagte par. Forskeren skriver samtidig på en bog om synet på kærlighed gennem de seneste århundreder og analyserer, hvordan middelklassekvinder i dag takler kravene til hverdagen.
Sarah Holst Kjær arbejder ud fra et kæmpemateriale, som omfatter både sociologiske teorier og artikler fra nyhedsaviser – ligesom hun for en god ordens skyld har set samtlige afsnit af Sex and the City.
Videnskab.dk har bedt om hendes syn på sagen, blandt andet:
Kan det virkelig passe, at veluddannede kvinder skal have leve op til alle de høje krav, før de føler, at de er en succes?
»Helt bestemt. For middelklassekvinderne i dag handler det om, at alt skal være ideelt på alle tænkelige parametre, for det giver status. Man skal være veluddannet, bo pænt, have pæne børn i den rigtige daginstitution og have en nydelig og klog mand, der tjener mange penge. Det er projektet,« siger Sarah Holst Kjær, postdoc på Center for opplevelsesøkonomi på BI, Handelshøyskolen i Norge.
»Det er motiveret af, at middelklassens historiske lod er idealet om at stige op til borgerskabet. Vi vil hele tiden stræbe opad, og vi føler, at vi er lykkedes, når f.eks. skjorterne hænger lige i skabet, og alle de rigtige elementer er på plads.«
I de to specialer lyder det, som om det er en naturlig del af ’projektet’, at man skal synes, at man har det lidt hårdt, mens man jagter sit ideal?
»Det er det også. Vi lever i en terapikultur, hvor det handler om at have et problem, ellers har vi ikke noget at tale om. Vi lever i et senfreudiansk samfund, hvor middelklassen har lært af Sigmund Freud og psykoanalysen, at vi kan snakke om vores problemer, at vi bør kommunikere i parforholdet, og at vi hele tiden skal udvikle os og realisere og selv. Og vi bliver hele tiden bekræftet i det af mediernes historier og programmer, i livsstilsmagasinerne, i litteraturen og på universiteterne.«
»Grundpræmissen er, at der er et problem, som tilhører en kategori, jeg kalder for ’selvopfundne livsstilsproblemer’. Det er dem, der giver middelklassen identitet: ’Ej, det er hårdt, at jeg ikke kan få enderne til at mødes, selvom jeg får 42.000 kroner udbetalt om måneden og har tre yndige børn, sommerhus i Nordsjælland og en lækker dyr bil, og selvom jeg rejser hele tiden og ser pissegodt ud med mine Gucci-tasker og -sko. For der er det problem, at jeg ikke går i seng med min mand.’«
Samme problem for kvinder i Skandinavien og England
»Problemet bliver til et emne hos terapeuten eller blandt veninderne, selvom det jo er det, man på et højere plan ville kalde et ’ikke-problem’. Dem med de virkelige problemer drikker sig ihjel på bænken, er ikke elsket af nogen, får aldrig besøg af deres børn, spiser forkert og ryger og har ingen tænder. Men dem hører vi sjældent om, for al vores fokus ligger på ’at lykkes’.«
»Og det er ikke kun mig, der siger, at middelklassekvinderne er drevet af deres projekt på den måde. Det gælder alle de forskere, jeg kender, for det er præcis det samme i resten af Skandinavien og England; det er en middelklassetrend i Nordeuropa, hvor kvinder har så mange muligheder. Det er et overskudsfænomen, som i den grad er historisk betinget.«
Hvilke rødder ser du tilbage i historien?
Bogen er det redskab, kvinden altid bruger til at synke ind og væk. Der er mange ægteskaber, der er blevet reddet, fordi kvinder går i seng med en bog.
Sarah Holst Kjær
»Da det vestlige samfund blev industrialiseret i 1700-tallet, blev der skabt idealer om funktionsopdelte sfærer som f.eks. mand/kvinde og offentlig/privat. Mændene tog sig af det offentlige område, kvinderne det private. Kvinden fik hovedansvaret for hjem, børn, følelser, mandens ve og vel og familiens trivsel.«
»Den forventning har samfundet og vi selv levet med i 300 år, op gennem eksistentialismen og videre gennem terapeutiseringen, hvor vi alle sammen har lært at arbejde med os selv og udvikle os. Vi har hele tiden bygget ovenpå, og i dag er det stadig et ideal, at middelklassekvinden skal være smilende, flatterende og yndig, samtidig med at hun skal realisere sig selv og sørge for karrieren ved siden af.«
Så det er på grund af den historiske ballast, at kvinder i dag føler sig så klemt, at de kan bruge De Unge Mødre og Twilight til noget?
»Det er helt klassisk, at kvinder bruger litteraturen til at flygte fra hverdagen. Det har de gjort i mange år, fordi mændene tog af sted i krig og efterlod kvinderne med Jane Austens bøger eller Goethes ’Den unge Werthers lidelser’ om kærlighed, fornuft og følelser og alt det dér.«
»Det er en klassisk ventil-funktion. Der er brug for den, så hamsteren ikke brænder sammen, når den løber sin daglige runde i hamsterburet for at realisere sig selv og leve det lykkelige liv, der handler om at fremvise alle sine statussymboler. Det er helt almindelig filosofi og sociologi, at kvinderne sætter sig ned og giver sig hen til elementer i kulturen, fordi det både lindrer og pirrer deres ellers travle liv.«
»De Unge Mødre udfører den funktion, at kvinderne kan adskille sig fra de lavere klasser for derigennem at kunne demonstrere endnu mere, hvor meget de er lykkedes.«
»Twilight lyder mere, som om det er noget erotisk, der skal have udløb. Tanken om en vampyr, der gnasker i dig vildt og voldsomt ved nattetide minder om den freudianske, seksuelle indestængthed fra den victorianske tid, hvor hjemmet var så ordnet og skjorterne hang så lige i skabet, at man måtte bruge f.eks. forestillingen om en vampyr for at blive rystet ud af neuroserne.«
Når mænd skal rase ud over problemer, går de ud og får nogle bajere. Hvorfor gør kvinder ikke bare det samme i stedet for at flygte ind i kulturfænomener?
»Nu er det jo også et kulturfænomen at drikke bajere, og mænd har historisk set fået andre ventilfunktioner eller ’værktøjer’ til at håndtere problemer. Det offentlige rum, værtshusene, er hans. Det ser f.eks. meget suspekt ud, hvis en kvinde går alene på værtshus og sætter sig i baren. Så skal alle lige finde ud af, om hun er prostitueret, mangler venner eller er uattraktiv på anden vis. Ingen får de samme tanker, hvis en mand går alene på bar, for det er jo hans domæne.«
Det er historisk betinget i den forstand, at havde vi ikke levet i et samfund, som havde udviklet sig til at blive så velstående og til at lukke kvinderne ind i uddannelsessystemet på et tidspunkt, så havde de her kvinder aldrig nogensinde haft de her problemer. Så skulle de bare sørge for at stå ved kødgryderne.
Sarah Holst Kjær
»Det er det, jeg talte om med industrialiseringen. Kvinden får romanen, hun kan synke ind i, når hun ikke skal brodere eller passe børn, mens manden får værtshuset, det offentlige rum og de værktøjer, der hører med til det: ’Min kone forstår mig ikke’ er den virkeligt klassiske løsning.«
Når problemet rækker 300 år tilbage, er det så blevet så indgroet i kvinderne, at det er umuligt at gøre noget ved?
»Der er en vigtig krølle på hele historien: Tit opfatter man alle disse krav til både karriere og familie og parforhold som forskellige og modstridende. Men et sted i ligningen har man ’glemt’, at der ikke findes nogen modsætning mellem et ’jeg’ og et ’vi’. Selvom ’lykkelighedsprojektet’ er i overensstemmelse med samfundets idealer, så udspringer alle aktiviteterne først og fremmest af individets egne ønsker.«
»I dag kan middelklassen jo både forhindre uønskede børn, skifte sin partner ud og tage en uddannelse for at realisere sig selv. Derfor er hele denne her præstationssnak og prioriteringspanik – som anses for at være den eneste mulige måde at forholde sig til virkeligheden på – egentlig ikke et udtryk for individets uoverstigelige problemer, men snarere en demonstration af det overflødighedshorn af gældende lykkeidealer, man er så heldig at tumle med. Prioriteringssnakken er snarere et udtryk for, hvor meget man er i stand til at lykkes, end det er et reelt ønske om at vælge noget til eller fra.«
Pressede kvinder vil ikke bytte med nogen
»I terapiens tidsalder, hvor middelklassen taler om sig selv og alle de ‘svære’ krav, får vi samtidig også mulighed for til at demonstrere, at vi – i modsætning til andre der ikke realiserer sig – netop formår at leve op til kulturens lykkeidealer om et meningsfuldt liv.«
»Så vil man bytte det besværlige, overfyldte skema ud? Nej. For det vil være det samme som at give afkald på lykkeidealerne. Og det er altså også prestigefyldt at have travlt, særligt i arbejdsløshedstider,« bemærker Sarah Holst Kjær.
Bogen ’Kærlighed’ udkommer efter planen på Aarhus Universitetsforlag sidst på året.
Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab.dk Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen.
