»Han elsker mig, han elsker mig ikke... Han elsker mig.. Elsker mig ikke...«
En marguerit var engang nok til at give drømmende piger svar på, om deres udkårne nu også elskede dem.
I dag er blomsten skiftet ud med smykker, middage og romantiske weekendture. Materielle goder og oplevelser er nemlig blevet den moderne målestok for, om man elsker hinanden.
Det mener etnolog Sarah Holst Kjær fra Norwegian Business School (BI). Hun er i gang med at forske i, hvad moderne kærlighed er for en størrelse.
»I det moderne parforhold knytter vi forbrug sammen med følelser. Det vil sige, at vi tolker hinandens indbyrdes følelser gennem forbrug,« fortæller Sarah Holst Kjær, som tidligere har skrevet en ph.d.-afhandling om moderne parforhold og nu er i gang med at skrive en bog om emnet.
Forbruget kendetegner moderne kærlighed
En gennemgang af den nyeste forskning om moderne kærlighed viser ifølge Sarah Holst Kjær meget tydeligt, at økonomien har sneget sig ind i vores forhold og er blevet et udtryk for vores følelser.
»I det moderne parforhold måler vi lykken på, hvad vi kan gøre sammen økonomisk. Det kan være weekendturen, den gode middag, madkurven på stranden eller andre forbrugsvarer. Sådan var det ikke i gamle dage.«
»Før 1930 brugte man ikke det offentlige rum til at vise affektion. Dengang tog man på hjemmebesøg hos sin udkårne. Og her var det samtalerne, og det at man havde de samme interesser og for eksempel havde læst de samme bøger, som var det essentielle,« fortæller Sarah Holst Kjær.
Jo mere man elsker, jo mere betaler man
Den tid er forbi, hvor det var nok at samtale i hjemmet. I dag skal der penge op af lommen, hvis man skal vise hinanden og omverdenen, at man har et godt og interessant forhold.
At købe sig til kærlighed og lykke kan med andre ord rent faktisk lade sig gøre i dag, mener Sarah Holst Kjær.
Og jo mere, man elsker hinanden, jo dyrere bliver det at være kærester.
»Overflod i forbrug er ganske enkelt blevet lig med overflod af gode følelser,« forklarer Sarah Holst Kjær.
Købt kærlighed er ikke mindre ægte
Moderne kærlighed er dog ifølge Sarah Holst Kjær ikke mindre ægte, end den var i 1930’erne, til trods for at nutidens forelskede par ikke kan leve af kærlighed og kildevand.
For selv om de materielle goder i princippet er et overfladetegn, som man i bund og grund kan anskaffe, uanset hvad man føler, så opfatter vi dem faktisk som symboler på ægte kærlighed, mener Sarah Holst Kjær.
»Det kan lyde overfladisk, at vi bruger de materielle goder til at måle, om vi bliver elsket. Men de kulturelle symboler som for eksempel diamantringen er den moderne måde, vi kan fortælle omgivelserne, at vi har et succesfuldt forhold.«
»Og når nogen fremviser overflodssymboler som for eksempel en buket blomster, så accepterer vi i fællesskabet, at det er udtryk for, at de har en godt og lykkeligt forhold uden at stille spørgsmål ved det,« fortæller Sarah Holst Kjær.
Det skal være ligesom på film
Ifølge Sarah Holst Kjær handler det i bund og grund om at vise, at man behersker de kulturelle koder og kan leve op til de idealer i samfundet, som vi alle – både mænd og kvinder - synes er eftertragtede og forbundet med lykke, mener Sarah Holst Kjær.
»Det vil sige alt det, vi ser på romantiske film. Og det kan være svært at leve op til,« fortæller Sarah Holst Kjær.
Moderne forhold er hårdt arbejde
Jo mere vores liv ligner en romantisk film, jo lykkeligere er vi. Det, vi ser på romantiske film bliver målestokken for, om vi selv har et godt forhold.
Sarah Holst Kjær, etnolog
Man må for eksempel ikke være træt og uoplagt i det moderne forhold. Tværtimod skal man hele tiden præstere og være nærværende, sådan som idealet om det perfekte forhold foreskriver det.
»I det perfekte forhold er det ikke okay at komme hjem for at sætte sig ned og glo ud i luften. Derfor kan man sige, at for de fleste par og familier starter en helt anden form for arbejde, når de træder ind ad døren derhjemme. Det er ikke som i vores bedsteforældres generation. Dengang blev man gift, og så kunne man godt bare sidde i sofaen,« erklærer Sarah Holst Kjær.
Parforholdet er blevet et cirkus
Resultatet er, at mange bliver stressede af hele tiden at skulle leve op til samfundets idealer om, hvad der skal til for at have et velfungerende og perfekt forhold, pointerer Sarah Holst Kjær.
»Jeg mærker, at der er mange, der er overmætte af at skulle præstere hele tiden. De føler, parforholdet er blevet et cirkus, hvor det er en evig proces at leve op til de kulturelle og økonomiske idealer om at være perfekt,« siger Sarah Holst Kjær.
Svært at stå af ræset
Ønsket om at stå af vognen er dog ikke helt ligetil, fordi det både vil blive betragtet som en afvisning af den anden og som et symbol over for omverdenen på, at man har et dårligt forhold, forklarer Sarah Holst Kjær.
Derfor føler mange sig alene om følelsen af at blive trukket rundt i manegen af forventninger. En tendens hun håber at skabe fokus på med sin nye bog, der udkommer i starten af 2012.
»Jo mere man kan gøre det klart, hvem det egentlig er, der definerer lykken, og hvorfra historierne om det lykkelige parforhold kommer, jo bedre kan vi vurdere, om det er noget, vi ønsker at være del af.«
»Og måske vil man indse, at det faktisk kan være en kærlighedserklæring at sætte hinanden mere fri,« erklærer Sarah Holst Kjær.
