På Københavns Rådhus er der en guldbelagt afbildning af biskop Absalon. Den hædrer ham som Københavns grundlægger, men den teori er helt forkert, viser nye udgravninger. (Foto: Christopher Raun)

Københavns historie skal skrives om.

Hidtil har det være almindelig børnelærdom, at landets nuværende hovedstad ikke var andet end et lille undseeligt fiskerleje, da den berømte biskop Absalon fik byen i gave af Kong Valdemar i 1160erne.

I løbet af de efterfølgende 50 år skulle den lille ansamling af huse, alene takket være Absalons enestående lederskab, være vokset eksplosivt helt ud til de nuværende Vestre og Nørre Voldgade, hvor en bymur blev anlagt. Den berømte biskop er derfor i århundreder blevet hædret som Københavns grundlægger.

Men nu kan arkæologerne fra Københavns Bymuseum dokumentere, at København allerede i 1000-tallet var forholdsvis stor og for længst havde markeret sig som et vigtigt handelscentrum, længe før Absalon overhovedet kom til verden.

»Man har været meget fokuseret på, at København er Absalons værk. Han får det lille fiskerleje i 1160erne, og så banker han det op til noget virkelig stort i løbet af ingen tid. Der er da ingen tvivl om, at Absalon gør en masse for København. Men vi har nu beviser på, at der var en stor bymæssig bebyggelse længe før Absalon kommer til. København har klaret sig fint uden Absalon,« siger museumsinspektør Jane Jark Jensen fra Københavns Bymuseum.

Tidlige København større end antaget

Flere arkæologiske fund fra de senere års mange udgravninger rundt om i København viser, at byen allerede i begyndelsen af 1000tallet strakte sig helt fra det nuværende Kongens Nytorv til Rådhuspladsen.

I den ene ende af byen lå der en prægtig stormandsgård. I den anden ende lå en stor handelsplads samt en hidtil ukendt og meget tidlig kirke med tilhørende kirkegård, der er dateret til 1000-tallet. Det er 100 år før man byggede den berømte Sankt Clemens Kirke, der ellers regnes for at være Københavns ældste kirke.

København har klaret sig fint uden Absalon

- museumsinspektør Jane Jark Jensen

Kirken blev bygget kort tid efter, at Danmark var blevet kristent, og dengang lagde man kun kirker i de markante byer, med stor aktivitet.

Historien skal skrives om

Arkæologernes udmeldinger kommer som en kæmpe overraskelse for historiker og ekspert i Københavns historie Karl-Erik Frandsen fra Saxo-instituttet, Københavns Universitet.

»I 100 år har vi diskuteret, om det var en sølle landsby, som Absalon fik af paven, eller om det var noget større. Jeg har indtil nu været overbevist om, at det var et lille ubetydeligt fiskerleje omgivet af en lav byvold,« fortæller Karl-Erik Frandsen.

»Vi historikere må sættes os til tasterne nu og skrive Københavns tidlige historie om, for de nye fund vil revolutionere vores syn på København helt fundamentalt. Vi havde aldrig troet, at der var så store bebyggelser så tidligt, bortset lige fra Hedeby,« siger han.

Nu leger arkæologerne bag de banebrydende fund med tanken om, at byens første overhoved i 1000-tallet boede på stormandsgården ved Kongens Nytorv, og at det var måske var ham, der fik byen til at udvikle sig.

Læs mere om de mange nye fund her: Arkæologer graver ny teori om København op af mulden