Det var ren rutine, da et hold arkæologer drog ud for at undersøge en mark i Nordøstsjælland, hvor der skulle bygges en ny station. Men arkæologerne måtte spærre øjnene op, da det gik op for dem, hvad de stod midt i.
»Det viste sig at være en kæmpestor gård fra den sene bondestenalder. Indtil nu har vi kun set fire gårde i samme størrelse fra den periode,« siger Jens Johannsen, der er arkæolog ved Roskilde Museum (ROMU). Han blev hurtigt klar over, at fundet på marken var usædvanligt.
»Huset er næsten tre gange så stort som andre huse fra perioden, og det er det eneste lignende hus fra samme område,« fortæller han.
Huset er 45,5 meter langt, 7,2 meter bredt og særdeles velbevaret og bliver beskrevet i et nyt studie, der netop er publiceret i Journal of Neolithic Archaeology.
Overklassen spirer i det danske bondesamfund
Huset, som er fra cirka år 2000 før vor tidsregning, er fundet i Vinge, som er en ny by, der er ved at blive opført i Nordøstsjælland. Husets indretning, placeringen og småfund fra området kan tilsammen give indblik i livet i bondestenalderens sidste del.
»Vinge-huset må have tilhørt datidens overklasse, fordi det er så stort. Og det er enormt interessant, fordi det er den første tidsalder, hvor vi ser tegn på en decideret samfundselite,« siger Jens Johannsen om perioden.
Han tolker ud fra fundet, at manden i familien har rejst rundt i Europa formentlig for at få kontakt med nogen, der kunne skaffe ham bronze. Det vidner husets byggestil om, da huset har træk fra andre europæiske byggestile – blandt andet fra Tyskland.
Herunder kan du se, hvad Jens Johannsen tolker ud fra husets indretning og småfund fra området:
Bondestenalderen er den sidste del af stenalderen og udgør perioden fra cirka 4000 til 1800 fvt. og er blandt andet kendt for brugen af kompliceret stenværktøj.
»På tærsklen til den nordiske bronzealder«
Selvom huset ikke tilføjer decideret ny viden om perioden, kan det være med til at nuancere arkæologernes billede af bondestenalderen, mener arkæolog Poul Otto Nielsen, der ikke har været med til udgravningen.
»Arkæologer har længe anset perioden for at være karakteriseret af en flad, social struktur uden de store sociale forskelle, fordi man ikke, ud fra gravfund, har kunnet se betydelige statusforskelle,« siger Poul Otto Nielsen.
At bondestenalderen var præget af en flad samfundsstruktur er imidlertid blevet udfordret i de senere år på grund af en række fund af større gårde fra perioden. De store gårde vidner om, at nogle bønder var rigere end andre.
»Vinge-huset er ikonisk for området, og alt det, vi kan udlede af huset, markerer et højdepunkt i en udvikling, der allerede var i gang. Der skete en udvikling af eliten, hvilket blandt andet vidner om, at vi står på tærsklen til den nordiske bronzealder,« forklarer Poul Otto Nielsen. Han har selv været med til at udgrave tilsvarende huse på op til 44 meters længde ved Limensgård på Bornholm.
Det længste hus fra denne periode, som er udgravet i Danmark, måler 47 meter og er fundet ved Stuvehøj Mark vest for København. Vinge-huset er altså det næstlængste.
\ Læs mere
En rigmandsfamilie, der vil vise status
Alt tyder på, at Vinge-familiens velstand var baseret på landbrugsproduktionen, der på det tidspunkt var i udvikling. Man har ikke kun dyrket én afgrøde men flere, og kvægholdet var stort.
Ifølge Jens Johannsen vidner husets størrelse og placering også om, at familien gerne har villet demonstrere deres magt og status for andre.
Som noget usædvanligt for perioden ligger huset nemlig på en skråning på toppen af et højdedrag.
»På den måde kunne de vise, at de var gode at handle med, og det kunne igen fremme deres position og give dem øget indflydelse,« mener Jens Johannsen.
