Forskere: Europas reaktion på flygtningekrisen truer arbejdsmarkedet
Flygtningekrisen er en varm kartoffel, der kan true arbejdsmarkeder i Europa, hvis der ikke handles, mener to forskere. De giver her nogle bud på, hvad der bør gøres.
Europas lande formår ikke at opfylde deres forpligtelser til at styre krisen, skriver de to forskere Nikos Passas og Nicolas Giannakopoulos. (Foto: Shutterstock)

 

Det signalerede hverken begyndelsen eller enden på Europas flygtningekrise, da liget af den treårige syriske dreng Aylan Kurdi blev skyllet i land på en strand i Tyrkiet i september 2015.

Han var bare én af de 3.770 personer, der mistede livet i forsøget på at krydse Middelhavet det år, hvor mere end en million mennesker flygtede fra borgerkrigen i Syrien til Europa, Afghanistan og andre steder.

Flere prognoser forudsiger, at antallet af mennekser, der vil prøve lykken, kommer til yderligere at stige med flere millioner, da der ikke er udsigt til, at konflikterne, der er skyld i udvandringen, vil ende.

Europæisk respons er en 'katastrofal fiasko'

Læger uden Grænser beskrev for nylig de europæiske regeringers respons som en 'katastrofal fiasko'.

Den internationale, humanitære organisation, der yder medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer i hele verden, kommenterede skarpt, hvordan de enkelte landes 'lunefulde og vægelsindede' politiske beslutninger om at lukke og åbne grænserne har skabt 'meningsløs stress og farlige forhold for passage'.

I takt med at krisen fortsætter, og de europæiske lande reevaluerer håndteringen af udfordringerne, er det vigtigt, at vi tager os tid til at forstå problemet i en større sammenhæng, og at vi overvejer nogle af de spørgsmål, der er blevet forsømt - særligt den negative effekt på de lokale arbejdsmarkeder.

Vi er begge forskere, som har specialiseret os inden for ulovlig tilstrømning, kriminalitet på tværs af grænser, korruption og udvikling.

Vores mål er at belyse, hvordan en dårlig og mangelfuld håndtering af integrationen af flygtningene i de lokale arbejdsmarkeder ikke alene vil skade indvandrerne, men også sætte det system, der siden Anden Verdenskrig har muliggjort opblomstringen af vores velstand og rettigheder, over styr.

Det handler om meget mere end krigen i Syrien

Meget er blevet skrevet om årsagerne til udvandringen fra Mellemøsten, men det er værd at huske på, at indvandrerne generelt flygter fra katastrofer forårsaget eller forlænget af vestlige politiske beslutninger.

De forlader deres hjem, fordi de ikke har et valg - på trods af hvad visse amerikanske og europæiske politikere hævder.

Mennesker forlader ikke uden en god grund og i så stort et omfang deres fædreland, ejendom, besiddelser, familie og kære for en farlig og usikker passage til et fremmed land, som måske - eller måske ikke - vil byde dem velkommen.

Og årsagerne stikker langt dybere end borgerkrigen i Syrien.

Flugt fra elendighed, sult, massakrer og usikkerhed

Mangel på socio-politisk, økonomisk og magtmæssig symmetri - såsom manglende sikkerhed og stabilitet, ulighed og trusler mod levevilkår - ligger til grund for den storstilede flugt fra elendighed, sult, massakrer og usikkerhed, som Vesten enten har forårsaget eller gjort meget lidt for at lindre.

Flygtningene er drevet af det universelle behov for værdighed, uddannelse, arbejde og en sikker fremtid for deres familier. Ved at klassificere deres arbejdsbestræbelser som værende ulovlige, forværrer man kun problemet, skriver de to forskere. (Foto: Chaoyue via Flickr)

Lovlige, men forfærdelige, forretningsmetoder har i flere årtier produceret finansielle og miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssige katastrofer.

Interventioner i Afghanistan, Irak, Syrien, Egypten, Libyen og Somalia samt manglende fremskridt i løsningen af de kurdiske og palæstinensiske tilstande nærer menneskestrømmene og udgør de negative 'eksternaliteter' af den amerikanske og europæiske udenrigspolitik.

Flygtningekrisen er simpelthen konsekvensen af vores egne fejlslåede politiske beslutninger, der er vendt tilbage til den hjemlige andedam.

 

Den europæiske integration er i fare

Mens flygtningenes situation er desperat, har krisen også frygtelige konsekvenser for nogle af de vigtigste resultater af den europæiske integration: Åbne grænser, social velfærd og menneskerettigheder.

Det var også tilfældet før den aktuelle mediestorm om indvandrernes deltagelse i seksuelle overgreb og andre forbrydelser i Tyskland, Østrig og andetsteds, men de seneste begivenheder har formørket atmosfæren og givet et yderligere løft til fremmedfjendske reaktioner.

De har også haft en effekt på driften af de europæiske arbejdsmarkeder på måder, der er blevet dårligt forstået. Forståelsen af denne effekt er det vigtigste spørgsmål, vi ønsker at gribe an her, fordi velfærd, fred, menneskerettigheder og åbne grænser er afhængige af regeringernes evne til at skabe velstand gennem arbejde og produktion.

 

Det sorte marked stortrives

Så snart flygtningene og de andre indvandrere kommer til Europa, begynder de at søge arbejde, uanset om de har arbejdstilladelse eller ej. De er nødt til at tjene penge for at kunne tage vare om deres familier og dem selv.

Denne sårbarhed skaber muligheder for arbejdsgiverne i en mættet marked. De kan udnytte dem, betale lave lønninger (eller slet ingen løn), undlade at tilbyde arbejdsgoder og forlange lange arbejdsdage.

I visse tilfælde beslaglægger de indvandrernes pas og udnytter deres illegale status til at fratage dem retfærdighed og grundlæggende rettigheder.

Konsekvenserne mærkes af alle - ikke kun dem, der bliver udnyttet. Regeringerne kan opkræve mindre skat fra indtægterne, mens lokalbefolkningen - og ikke kun de lavtlønnede og ufaglærte - mister arbejdspladser.

 

Spændinger kan sprede sig til andre dele af økonomien

Bølgen af migranter omfatter mange veluddannede og faglærte arbejdere, så spændinger og frustrationer mellem dem og den lokale arbejdskraft kan sprede sig til andre dele af økonomien.

Under disse anspændte forhold bryder de sædvanlige rammer omkring arbejdsforholdene sammen i takt med, at hverken indvandrere eller arbejdsgiverne følger reglerne.

Det fører til et blomstrende sort marked, hvor skatte-, velfærds- og arbejdsmarkedsreglerne rutinemæssigt bliver overtrådt.

I 2015 mistede 3.770 menesker livet i forsøget på at krydse Middelhavet og komme til Europa. En af dem var den bare treårige syriske dreng Aylan Kurdi, der blev blev skyllet i land på en strand i Tyrkiet i september 2015. (Foto: Defend International via Flickr)

Desværre findes der ikke gode studier omhandlende sort arbejdskraft i EU, og forholdet mellem den internationale migration og arbejdsmarkedet lider under en mangel på både studier og interesse, særlig fordi emnet er politisk vanskeligt.

 

Kriminalitet eller slaveri som den eneste løsning

Under alle omstændigheder gør det store og voksende netværk af flygtninge- og migrantsmuglere tingene værre ved tvinge mange flygtninge til kriminalitet eller slaveri som den eneste løsning. Det forstærker stereotyperne og føjer brændstof til de racistiske og fremmedfjendske flammer.

Problemerne er drastisk ved at transformere Europa med hensyn til regeringsførelse, social integration, sikkerhed og arbejdskraft. Og det er kun begyndelsen - visse prognoser varsler om, at flere millioner flygtninge vil søge mod nord i den nærmeste fremtid.

Frygten for, at terroristerne under dække af flygtningestrømmen vil snige sig ind i Europa for at begå grusomheder, ryster hele grundlaget for den europæiske integration og aftalerne om den frie bevægelighed, som er hele EU-projektets hjerte.

Flygtningene selv er drevet af det universelle behov for værdighed, uddannelse, arbejde og en sikker fremtid for deres familier. Ved at klassificere deres arbejdsbestræbelser som værende ulovlige, forværrer man kun problemet ved at trykke lønningerne og tvinge til mere kriminalitet.

Det handler ikke kun om velgørenhed, når vi forsøger at finde en måde at integrere flygtningene i arbejdsmarkedet. Det er også vigtigt at bevare Den Europæiske Union og dens værdier.

 

Politikere og fagforeninger har tabt tråden

Desværre er de officielle reaktioner i Europa præcis det modsatte af, hvad der kræves. Medarbejderrepræsentanter og fagforeninger er stort set lydløse eller inaktive.

Blokeringen af mennesker, som på desperat vis har efterladt ødelæggelserne derhjemme, har langt flere negative konsekvenser end positive virkninger.

Europas lande formår ikke at opfylde deres forpligtelser til at styre krisen. De bygger mure og blokerer grænser, skyder på flygtningene og fratager dem endda formueværdier på mere end 7.000 kroner.

Bestræbelserne på at slå ned på de sorte arbejdsmarkeder - primært ved at bygge dyre mure, pigtråd og strafferetlige foranstaltninger - har indtil videre været kontraproduktive og har kun tilskyndet organiseret kriminalitet og skabt dybere og mere sofistikerede skyggeøkonomier.

Med andre ord: 'Fort Europa' kommer ikke til at fungere.

 

Fagforeningernes inerti og egeninteresser

Med hensyn til fagforeningerne, og især Den internationale fagforeningenssammenslutning (ITUC), kan man forvente, at de er urolige over udhulingen af arbejdsmarkedets integritet og arbejdernes rettigheder (lokale og udenlandske) krævet af International Labor Organization. Alligevel har deres tavshed om dette emne været øredøvende.

En systematisk gennemgang af både nationale og internationale fagforeninger viser, at meget få af dem har taget en stærk position i forbindelse med migrantarbejderne, eller engageret sig i konkrete initiativer.

Så snart flygtningene og de andre indvandrere kommer til Europa, begynder de at søge arbejde, uanset om de har arbejdstilladelse eller ej. (Foto: Shutterstock)

Nogle står anklaget for inerti og for kun at passe deres egeninteresser. En bemærkelsesværdig undtagelse er EUs fagforeningsråd, som sigter mod at tale med én stemme på vegne af Europas arbejdere, og som udgiver en hel del mere end andre omhandlende migration.

Men selv her bliver krisens alvorlige virkninger ikke diskuteret tilstrækkeligt, og man foreslår ingen innovative løsninger. I stedet lægges der vægt på at lægge pres på de europæiske ledere til at vedtage fælles og bæredygtige tilgange med hensyn til ledelse og respekt for menneskets værdighed.

 

En bedre tilgang

Der findes få (om nogen) perfekte løsninger, men en bedre tilgang, der respekterer flygtningenes værdighed, og som er fordelagtig for Europa, eksisterer.

Christina Boswell og Thomas Straubhaar fra Hamburg Institute of International Economics foreslår, at vi overvejer følgende:

 

  • At udvide juridiske de indrejseprogrammer for at mindske ulovlig indrejse og dens konsekvenser
  • Legalisering af migranter, der allerede befinder sig i landet, af tilsvarende årsager
  • Økonomiske incitamenter til erhvervslivet, så de ansætter legal arbejdskraft
  • Passende sanktioner over for arbejdsgiverne for overtrædelser af arbejdslovgivningen
  • Tolerance og forvaltning (i stedet for forbud) af uofficielle og ureglementerede arbejdsfremgangsmåder

 

‘Ikke Europas opgave at tage hånd om hele verdens elendighed’

Målet er, at de katastrofe-flygtende populationer trives, ikke bare at de overlever. Det kan faktisk også være hjælp til selvhjælp for aldrende nationer og svage økonomier, der kan drage fordel af en injektion af energiske, ivrige og faglærte arbejdere.

I mellemtiden kunne fagforeningerne gøre mere for at hjælpe ved at fokusere på at forsvare og forbedre alle arbejdernes vilkår og rettigheder.

Migranterne har et særligt behov for information om, hvilke rettigheder og status de har, så de ikke bliver et let bytte for kriminelle virksomheder og for en kollektiv indsats, der på deres vegne kæmper for forskellige tjenester.

Så selvom det ikke er USAs og Europas opgave at tage hånd om hele verdens elendighed - som den tidligere socialistiske premierminister Michel Rocard udtrykte det - skal vi gøre, hvad vi kan for at lindre den.

Nikos Passas modtager støtte fra National Institute of Justice, EU, FN, Verdensbanken, IMF og andre organisationer. Nicolas Giannakopoulos modtager støtte fra OCO, Swiss Confederation og EU. Han er tilknyttet OCO, University of Geneva, UNCAC coalition, UNODC, LIBERA og andre organisationer. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

The Conversation