Forskere: Danmark fik sin første by 70 år tidligere end troet
Ribe er ikke bare Danmarks, men Skandinaviens ældste by. Nu peger et nyt studie på, at byen muligvis blev en by tidligere, end vi hidtil har troet. Forskerne bag er selv overbeviste om, at resultaterne holder vand – og at de vil få stor betydning for vikingetidsarkæologien.

I vikingetiden var Ribe et handelscentrum, bl.a. fordi den var så nem at komme til ad søvejen. I et nyt studie sandsynliggør en ung dansk forsker, at Ribe blev til by tidligere, end man hidtil har troet. Det rokker ved den eksisterende opfattelse af bydannelse i Skandinavien. (Foto: visitribe.dk)

Danmark lagde jord til Skandinaviens allerførste by, Ribe. Den konklusion har været nagelfast i årtier.

Men hvor arkæologer hidtil har troet, at Ribe først blev en by i slutningen af 700-tallet, tyder et nyt studie nu på, at Ribe med stor sandsynlighed blev til by allerede i starten af 700-tallet.

Og med ét er Danmarks – og dermed Skandinaviens – byhistorie rykket næsten 100 år tilbage i tiden.

»Ribe er det første sted, urbaniseringen starter i Skandinavien. Hvis Ribe startede med at være en by allerede i starten af 700-tallet, var det længe før vikingetidens begyndelse, og dermed kaster det et nyt lys på vores opfattelse af denne periode,« lyder det fra studiets forfatter, postdoc Sarah Croix fra Aarhus Universitet.

Afliver - måske - 30 år gammel model

Professor og forskningsleder Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet mener, at studiet kommer til at få stor betydning for vikingetidsarkæologien:

»Sarah viser i sit studie, at den model, man har haft i 30 år – den holder simpelthen ikke.«

Også den norske professor Dagfinn Skre finder studiet vældig vigtigt. Han nåede selv frem til en modstridende konklusion i 2007: At Ribe ikke var en by før sidst i 700-tallet, omkring år 780. Men indholdet af den nye videnskabelige artikel er meget overbevisende, fortæller han.

»Det er et stort resultat, hvis det er rigtigt, og Sarah argumenterer virkelig godt. Men det vil kræve flere udgravninger i Ribe, hvis vi endeligt skal kunne fastslå, at Ribe blev en by allerede i starten af 700-tallet,« mener professoren, som arbejder ved Kulturhistorisk Museum i Oslo og har læst studiet, der netop er publiceret i European Journal of Archeology.

Kan en by blive en by med det samme?

Fakta

Udgravningen, som Sarah Croix’ analyser har taget udgangspunkt i, stammer fra Sct Nicolajgade 8, Ribe, og blev foretaget i 1985-86. Arkæolog Stig Jensen, som stod bag udgravningen, døde desværre selv, før han fik færdiganalyseret dataene. De har ligget urørt, indtil Sarah Croix tog dem op igen. Udgravningen var en af de allerførste byudgravninger i Danmark og var den første af sin slags, som blev lavet ud fra en metode ved navn ’single context’ (læs mere om metoden her). Metoden består af udgravning og dokumentation af enkelte arkæologiske jordlag hver for sig, i stratigrafisk rækkefølge, fra det yngste i toppen til det ældste ved bunden. Formålet er at samle så mange oplysninger som muligt, samt at sikre at alle fund, inklusiv genstande, er samlet ind. Single context stammer fra England og tillader ifølge Sarah Croix en meget detaljeret udgravningsdokumentation. Projektet er del af det arkæologiske forskningsprojekt ENTREPOT, der er finansieret af Det Frie Forskningsråds forskerkarriere-program Sapere Aude.

I vikingetiden foregik al vigtig handel via søvejen. Man sejlede på kryds og tværs af havene for at komme til de vigtigste knudepunkter for handel for at købe, sælge eller bytte sig til, hvad hjertet måtte begære.

Sådan et knudepunkt var Ribe, som med sin placering på Danmarks vestkyst, ikke langt fra Vesterhavet, lå på en topplacering geografisk set. Ribe var en handelsplads og en anløbsplads (det, vi i dag ville kalde en havn), helt fra den opstod i starten af 700-tallet – men var den også en by?

Det er en diskussion, som har verseret blandt arkæologer siden 1970’erne, fortæller Sarah Croix.

»Man har tænkt, at der må have været noget sæsonbetonet, noget som ikke er permanent, men kun bliver besøgt som handelssted en gang i året, en form for første skridt, før der kom en by som det næste. At tænke at der kan have været by – altså noget permanent beboelse – fra starten, er en lidt revolutionerende tanke. Men det fandt jeg klare tegn på i Ribe.«

(I boksen under artiklen kan du læse, om Ribes potentielt nye startdato som by kan få betydning for vores opfattelse af, hvornår vikingetiden startede.)

Flere tegn på permanent beboelse

Kan man bevise, at der har boet mange mennesker året rundt i et område – der som Ribe har været stærkt præget af netværk og handel – vil de fleste arkæologer godtage, at der har været tale om en by.

Sarah Croix har ikke selv haft mulighed for at lave en udgravning på markedspladsen i Ribe, men hun har gennemgået dataene fra en udgravning, der blev foretaget på Sct Nicolajgade, midt på Ribes markedsplads, i 1985-86 (se faktaboks). En lille, men detaljeret udgravning, som tidligere kun har været igennem foreløbige analyser.

De tegn, som Sarah Croix mener peger på permanent beboelse i Ribe, rer blandt andet at:

  • Jorden i udgravningsområdet er blevet udjævnet – altså gjort lige og stabil – med blokke af græstørv. Det har været et stort arbejde, som virker overdrevent, hvis man kun har haft kortvarige ophold i tankerne.
     
  • Der er fundet redskaber til tekstilarbejde, blandt andet vævevægte, på pladsen. Selvom tekstilarbejde ikke i sig selv beviser permanent ophold, er det en stærk markør i den retning, og det slår under alle omstændigheder fast, at der har været kvinder blandt pladsens beboere helt fra start. Deres tilstedeværelse åbner op for muligheden for familieliv på stedet, da de fleste handelsmænd var – ja, mænd.
     
  • Der blev fundet fragmenter af ’kværnsten’, en type sten som bruges til at male korn, hvoraf fire af dem kan dateres til den tidligste periode af Ribes tilblivelse. Stenenes fragmenterede – dvs. stærkt ødelagte – tilstand tyder på, at de har indgået i daglig husholdningsbrug.

En solid huskonstruktion taler imod campingplads

Ribe by byarkæologi udgravning vikingetid viking

Udgravning ved Sct Nicolajgade 8 i 1986. Det er data fra denne udgravning, der ligger til grund for Sarah Croix' nye analyser. (Foto: Sydvestjyske Museer)

Det vigtigste element i Sarah Croix’ analyser er dog hverken redskaber eller andre småtterier i jorden.

Det er faktisk et helt hus. Eller, det ville hun i hvert fald ønske, at det var, men huset ligger i virkeligheden mestendels uden for udgravningsområdet. Det betyder blandt andet, at det ikke er lykkedes at finde et ildsted, som ellers må betragtes som centralt for en helårsbeboelse.

Ud fra de tilgængelige data har det dog været muligt for Sarah Croix at analysere sig frem til at:

 

  • Huset har haft et gulv af hårdt trampet ler (som hurtigt ville være skyllet væk, hvis der havde været tale om en bolig af midlertidig karakter, såsom et telt eller en læskærm).
  • Huset har været mindst seks meter langt.
  • Dets vægge har bestået af pileflet.
  • Konstruktionen stemmer godt overens med lignende helårshuse i andre vikingebyer som Kaupang (Norge) og Birka (Sverige), samt flere steder i England.

»Sarah laver en ny vurdering af huskonstruktionen og viser, at det er mere solidt bygget, end man hidtil har tænkt. Det er vigtigt, for at det kan være permanent beboelse,« siger professor Dagfinn Skre.

Også professor Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet føler sig overbevist:

»Sarah har fundet et hus, som har stået året rundt på pladsen, og det er selvfølgelig et argument mod tanken om, at der har været tale om en campingplads eller en plads af sæsonbetonet karakter.«

 

Flere udgravninger vil gøre os klogere

Men der skal selvfølgelig mere end ét enkelt hus til for at overbevise et skeptisk arkæologisk samfund. Derfor har Sarah Croix efterfølgende været på jagt i det øvrige markedspladsområde for at finde tegn på andre, lignende anlæg.

Her har hun blandt andet ledt efter grøftegravninger og stolpehuller – og fundet tegn på, at helårshuset næppe var det eneste af sin slags. Der skal dog yderligere udgravninger til for at kunne konkludere endeligt, at det er tilfældet, fortæller Sarah Croix.

 

Et ildsted er essentielt for madlavning

Sct Nicolajgade 8 i Ribe i dag. (Foto: Søren Sindbæk)

En udgravning af resten af huset, som ligger så uheldigt placeret lige på kanten af det oprindelige udgravningsområde, vil kunne give svar på, hvorvidt der faktisk var et ildsted i huset.

En ikke uvæsentlig usikkerhed i Sarahs studie, lyder det fra Dagfinn Skre, som hæfter sig ved, at et ildsted er centralt for madlavning. Og uden mad er det vanskeligt at bo der, konkluderer han.

Sarah Croix er da også ærgerlig over, at hun kun fik adgang til et ’halvt’ hus i sine analyser:

»Hvis der har været et ildsted, så har det ligget uden for udgravningsfeltet,« siger postdoc’en, som dog i sine analyser understreger, at ildstedet logisk set ville have befundet sig i den del af huset, som ikke var en del af 80’er-udgravningen.

 

Kaster nyt lys over vikingetiden

Selvom drømmen er at få lov til at grave videre i Ribe, føler Sarah Croix sig selv sikker på, at hendes resultater er rigtige: Ribe blev en by i starten af 700-tallet – muligvis allerede i år 705, hvor de første genstande på stedet er dateret til.

»Det var ikke min ambition fra starten at nå frem til denne konklusion, men da jeg pludselig sad med resultaterne mellem hænderne, kunne jeg se, at de ville komme til at ændre på vores nuværende model. Jeg har præsenteret mine resultater for eksperterne på feltet, og jeg kan se på deres reaktioner, at de finder dem interessante.«

»Jeg føler mig meget sikker på, at Ribe blev til en by, tidligere end vi hidtil har troet. Hvis jeg en dag får lejlighed for at grave i Ribe og bevise det endeligt, vil jeg være meget glad.«

Vikingetidens begyndelse skal ikke rykkes

Da vikingetiden ofte defineres som den periode, hvor Skandinavien blev urbaniseret, er det også med til at kaste et interessant perspektiv på den større forståelse af perioden.

Sarah Croix vil dog ikke gå så langt som til at sige, at hendes resultater giver anledning til at fremrykke vikingetidens begyndelse.

»Urbaniseringsprocessen i Skandinavien er et vigtigt aspekt af vikingetiden, og en bedre forståelse af denne proces kan lede os til at nuancere vores syn på perioden. Men hvad der definerer vikingetiden som periode er en langt mere kompliceret sag,« siger hun.

Hun møder opbakning fra arkæolog og museumsinspektør ved Østfyns Museer Claus Feveile, som selv har forsket intensivt i Ribe i 1990’erne og 00’erne:

»Det er en hvepserede, for hvad definerer en periode? Det er et kunstigt skel, som vi lægger ned over fortiden.«