Grønland er et land med kæmpe forskningspotentiale. Det ene internationale forskningshold efter det andet tager til landet for at tager prøver, lave iskerneboringer eller sætte teleskoper og antenner op.
Men det er ikke kun i de midlertidige forskningsprojekter, at ikke-grønlandske forskere dominerer. Også blandt de fastboende forskere i Grønland kommer langt de fleste fra et andet land. På Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, er der enkelte grønlandske forskere, men langt de fleste har en dansk baggrund, selvom mange af dem har boet mange år i Grønland.
Men gør det noget, at forskerne har en dansk oprindelse? Og bør det være et mål i sig selv at få flere grønlandske forskere i Grønland? Videnskab.dk har spurgt en række forskere, hvad de selv mener.
»Grønlænderne føler ikke ejerskab over for forskningen«
Aviaja Lyberth Hauptmann – Ph.d.-studerende ved Department of Systems Biology på DTU
»Jeg tror, de mange udenlandske forskere betyder, at grønlændere kan komme til at opfatte forskning
som nogle andres holdninger til, hvordan tingene er. Det føles ikke som noget, man selv har ejerskab over, og det er selvfølgelig ærgerligt, når forskningen bringer ting på banen, som vi grønlændere bliver nødt til at forholde os til. Det kan for eksempel være i form af realisering af klimaaftaler eller i form af fastsættelse af fiskekvoter.«
Aviaja Lybert Hauptmann fremhæver som eksempel, hvordan der let kan opstå en konflikt mellem fiskere og biologer, fordi biologerne skal give anbefalingerne til de fiskekvoter, som politikerne fastlægger. Den magtkamp kan blive forstærket, når biologerne er udlændinge, mener hun.
»Hvis biologerne ikke kun var danskere, men også nogens døtre eller nogens onkler eller nogens fætre, der sad og gav de her anbefalinger, så tror jeg, at man ville have nemmere ved at finde et kompromis og ikke i udgangspunkt afvise anbefalingerne.«
»Jeg synes, det vigtigste, man kan gøre for at få flere grønlandske forskere, er, at have et forskningsmiljø i Grønland, som kan lokke grønlandske forskere. Det, synes jeg faktisk, der er.
Jeg er imponeret over, at Naturinstituttet og klimacenteret i Nuuk, som jeg har besøgt flere gange, er rigtig gode til at integrere de danskere, der kommer op,« siger Aviaja Lyberth Hauptmann.
»Men så skal man også have uddannet nogle flere. Det må være et mål i sig selv, at lokalbefolkningen også er dem, der har taget lange uddannelser. Men det er klart, at når befolkningen er på 56.000, er det begrænset, hvor mange man skal håbe på.«
»Alt akademisk foregår på dansk«
Per Langgård – Chefkonsulent for Oqaasileriffik, Sprogsekretariatet
Ifølge Per Langgård kand et have en betydning, at mange af forskerne har en fremtidsvision uden for Grønland.
»Det med at forske på det grønlandske samfunds præmisser for grønlændere, det er måske en vare, der kan ligge på et meget lille sted. Det er meget få, der flytter til Grønland for at blive pensionister her. Og det, tror jeg, er en meget meget vigtig ting. Man skal ikke undervurdere, at den videnskabelige diskurs, vi har som forskere, er meget langt fra torvet i Nuuk, så det, vi siger, er stort set sort tale. Hvorimod hvis vi var tvunget til at tale på det her samfunds præmisser, så ville det gøre en rigtig stor forskel.«
»Jeg tror ikke rigtig, at det, at nogle er lyshårede, og nogle er sorthårede, betyder noget. Jeg tror, det er simpelt sprog og diskurs, det handler om,« siger Per Langgård.
Han forklarer, at alt akademisk i Grønland foregår på dansk eller engelsk, og det gør det svært at forstå for de grønlændere, som ikke mestrer de sprog til perfektion.
»Langt den største del af befolkningen står og kigger ud igennem et tåget butiksvindue uden rigtig at kunne se, hvad der foregår i det land, de lever i. Og så på den anden side af det vindue, der er der så nogle beslutninger, der træffes på et fremmed sprog, som de ikke selv kan følge med på. Derfor er der også et enormt behov for, at flere bliver uddannede.«
»De grønlandske forskere er langt hen ad vejen henvist til at kvalificere sig i peer reviews, men fordi det grønlandske forskningsmiljø er så lille, er der ingen grønlændere, der kan peer reviewe. Derfor er de nødt til at publicere på engelsk. Så selv der er et stort problem med at få forskningen ud til befolkningen.«
»Der kommer flere grønlandske forskere i fremtiden«
Rebekka Knudsen – Projektleder ved 'Greenland Perspective' under Københavns Universitet
»Det er ikke nødvendigvis sådan, at det betyder noget, hvor man kommer fra. Men en historiker fra Uganda har en anden referenceramme og vil ofte have interesse for andre forskningstemaer, end en forsker fra Tyskland,« siger Rebekka Knudsen.
Hun tror i lige så høj grad, at interesser og perspektiv kan ændre sig ved, at man bor i det land, som man forsker i.
»Forskning er nærmest per definition international. Så jeg tror ikke, det er et mål i sig selv, at forskere i Grønland nødvendigvis skal være grønlandske. Det giver som regel bedre forskning at have fokus på viden frem for nationalitet. Men der er en klar interesse i, at flere i Grønland går forskervejen for dels at øge mængden af egenproduceret viden, og fordi der er et naturligt ønske om, at den viden, der findes om Grønland, er mere forankret i landet.«
»Der vil sikkert altid være forskere fra mange lande i Grønland. Men der er en bevægelse mod mere uddannelse i Grønland, og derfor vil der helt naturligt også komme flere grønlandske forskere i fremtiden.«
»Man skal være bevidst om det internationale«
Morten Meldgaard – Professor arktisk miljøhistorie ved Center for Geogenetik, Københavns Universitet og adjungeret professor i arktisk miljøhistorie på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet:
»For de grønlandske studerende kan det være godt at have rollemodeller, som de kan se sig selv i, når
de bliver færdige, så de får lyst til at bruge deres viden. Der er en kulturforskel, som betyder, at det er nemmere at relatere til en grønlænder, som er vejleder og mentor. Så det er selvfølgelig vigtigt, at der er en kerne af folk på universitetet, der har rødder i Grønland.«
»Samtidig er det en stor fornøjelse og glæde, at der er mange internationale på universiteter.
Forskning er international, og hvis du skal være med i forskningsfronten, må du have fingeren på pulsen ude i verden. Det giver god forskning, at mange kulturer og forskningskulturer er blandet sammen. Den grønlandske forskningskultur skal også have en plads, og det tager tid at opbygge. Der må man have tålmodighed.«
»Man skal være bevidst om det internationale, så det kommer ind på universitetet på den rigtige måde.«
»Ikke alle skal have grønlandsk baggrund, men vi vil gerne have flere«
Tine Pars – Rektor for Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet
»Jeg mener, at det har en betydning, at mange forskere kommer fra Danmark og andre steder. Særligt
til ph.d.-forsvar, hvor forskerens baggrund bliver behandlet, har jeg observeret, at det er tydeligt, at forskerne kommer med en dansk forforståelse. Altså den bagage, du har som forsker.
Det, synes jeg faktisk, er en diskussion værdig: hvad betyder det for vores forskning, at vi kommer fra forskellige baggrunde og fra forskellige systemer?«
»Jeg vil hverken sige, at det er godt eller dårligt. Det er et aspekt, man skal være sig bevist om. Jeg synes godt, man kunne tale mere om, hvad det får af betydning for ens forskningsresultater og de tilgange, man har til sin forskning.«
»Målet er ikke, at vi alene skal have forskere med grønlandsk baggrund, men vi vil gerne have flere af dem. Jeg tror ikke, at nogle universiteter i verden alene ønsker det ene eller det andet. Men vi er i en proces, hvor vi opbygger kompetencer for flere med grønlandsk baggrund. Det bliver interessant, hvad det får af betydning.«
»Vi har fået lavet en stillingsstruktur, hvor der er nogle adjunkt- og ph.d.-forløb for at forsøge at tiltrække grønlandske talenter. Så vi gør mere. Vi er mere opsøgende.
»Det er ikke kun for universitetets skyld, men også for forskningen i Grønland generelt, så man også får nogen, som kommer med mere kendskab til samfundet og fokuserer på andre ting.«
Der er altså ikke fuldstændig enighed om, hvorvidt det er problematisk eller ej, at forskerne primært er danskere. Til gengæld håber og tror de fleste af forskerne, at der fremover vil komme flere uddannede grønlændere, som drømmer om at tage en ph.d.
