De fleste jubilæer er en festlig fejring værd. Lige i dag er sagen en anden. Vi skriver 11. september 2015 i kalenderen - det er præcis 14 år siden, den vestlige verden fik en mavepumper, der fik tiden til at gå i stå.
Mange vil mene, at verden aldrig er blevet den samme siden. Andre argumenterer for, at dagen ingen betydning har for det enkelte menneske længere.
Uanset hvordan man ser på terrorangrebet, skabte det grobund for en lang række konsekvenser og reaktioner fra omverdenen. Vi ser her på et udpluk af dem med forskningsbriller på.
Flere dødsulykker i trafikken
I tiden efter 9/11 oplevede mange amerikanere stor modløshed og fortvivlelse.
Overraskende er det, at et amerikansk studie viser, at sorgen ikke kun udmøntede sig i en indadvendt menneskelig affekt.
Den stress og frygt, som de amerikanere, der boede tæt på World Trade Center, oplevede, resulterede simpelthen i, at de blev dårligere til at navigere i trafikken.
I artiklen 11. september gjorde folk til dårlige bilister kan du læse om, hvordan et hold af psykologer fra University of Minnesota fandt frem til den overraskende eftervirkning gennem en analyse af tal fra det amerikanske transportministerium.
Konspiration på konspiration
Udover de direkte aflæselige eftervirkninger fungerede angrebet som en direkte invitation til diverse konspirationsteorier verden over.
For hvordan kunne en så massiv konstrueret bygning, som World Trade Center styrte sammen som en samling byggeklodser? Kunne USA selv stå bag angrebet?
Artiklen 11. september - en konspirationsteori stiller skarpt på de mange skeptikeres konspiratoriske spekulationer, der fik god plads lige efter katastrofen. Og i artiklen Niels Harrit: Videnskabeligt bevis for gammel viden om 9/11, fortæller lektor Niels Harrit fra Kemisk Institut på Københavns Universitet, hvordan forklaringen på de to tårnes kollaps ifølge hans forskning aldrig har givet mening.
Niels Harrits analyser af støvet fra det forliste World Trade Center puster nyt liv i de mange konspirationer omkring de mytiske tårne.
Støvet har nemlig ifølge Harrit vist sig at indeholde afgørende beviser, der sår tvivl om bevæggrunden for terrorhandlingen.
Frygten for terror i Danmark
Retter vi pilen indad plantede terrorangrebet tilmed en frygt hos langt de fleste vesterlændinge, der pludselig blev klar over, at vi ikke lever i en beskyttet bobel.
Denne frygt rettede sig ikke mindst mod Danmark, hvor PET blev sat i største alarmberedskab, og oprustningen mod den interne terrorbekæmpelse pludselig var i højsædet. Noget, der 14. februar 2015 viste sig at blive nødvendigt.
Her blev københavnerne som bekendt vidne til et tragisk skuddrama, da først Krudttønden og senere den jødiske synagoge i Krystalgade stod ansigt til ansigt med terroren.
Spørgsmålet er, om intern terrorbekæmpelse er det bedste våben mod den udefrakommende fare? I artiklen 'Terrorforsker: Forkert fokus i kampen mod terrorisme' stiller den danske terrorforsker Lars Erslev Andersen spørgsmålstegn ved vores måde at bekæmpe terroren på i Danmark.
Han peger på, at vi i stedet for at fokusere på betændte områder som Vollsmose og Gellerupparken burde rette fokus mod, hvor det i virkeligheden foregår: I terroristernes hjemland.
Hvad er bevæggrunden for terror?
11. september 2001 har altså affødt en række reaktioner og medført massiv forskning og forebyggelse på området. Men mest af alt har 9/11 skabt grobund for massiv undring. For hvad skal der egentlig til, for at et menneske går ud og begår en terrorhandling?
Det spørgsmål stiller vi i artiklen 'Hvad driver en terrorist?'
Terrorforsker Thomas Hegghammer har forsket i netop dette spørgsmål i over et årti.
Han tager os i artiklen med på en rejse gennem sin forskning, der blandt andet viser, at terrorister er 'fremmedkrigere', der angriber i lande, hvor de anser islam for at være truet.
Det er blot en ud af mange bevæggrunde, som en terrorist kan have, når han går vælger at gå til angreb.
