11. september – en konspirationsteori
Hvad skete der egentlig i New York i 2001? Var amerikanske kræfter indblandet i angrebet? Tusindvis af skeptikere over hele verden er ikke i tvivl. Læs her hvorfor.

World Trade Centers sydtårn var det sidste til at blive ramt af et fly, men det første af de to tårne, der styrtede sammen 11. september. (Foto: 911truth.dk)

World Trade Centers sydtårn var det sidste til at blive ramt af et fly, men det første af de to tårne, der styrtede sammen 11. september. (Foto: 911truth.dk)

 

Det første fly ramte kl. 8.46. Mens røgen steg op fra det nordlige tårn i World Trade Center, løb de første rapporter om ulykken verden rundt.

Var en amatørpilot kommet på afveje og havde fjumret sit fly ind i ét af verdens største bygningsværker? 17 minutter senere tonede det brutale svar frem på skærmen.

Foran de snurrende tv-kameraer, som blandt andre tv-stationen CNN havde fået på plads på et tag i New York, hamrede et andet fly ind i det sydlige tårn af World Trade Center.

Det var alvor. USA var virkelig under angreb. Hele verden kunne følge med fra sofaen i dagligstuen eller ved et tv på arbejdet, mens datoen 11. september - på engelsk 9/11 - brændte sig dybt ind i historien. Med egne øjne kunne tv-seerne se de to tårne styrte i grus.

Vi så også hullet i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon - mens vi hørte nyheden om et fjerde fly, der var styrtet ned et andet sted i USA. Dødstallet steg og faldt, inden det endelig sluttede på 3.000 mennesker.

Mærkelige sammenstyrtninger

Fakta

 

Videnskab.dk er i gang med en artikelserie om ét af de få emner, der fylder meget i kultur og samfund, men som alligevel ligger uden for videnskabens rækkevidde: Konspirationsteorier.

Vi kigger på kernen i teorierne og beder forskere og videnskabsfolk forholde sig tli de centrale punkter.

Du kan give dit eget bidrag til debatten i afstemningen til højre eller i kommentarfeltet i bunden af artiklen.

 

Det hele var som en film. Måske endda lidt for meget som en film. Faktisk mener skeptikere verden over, at en række begivenheder på selve dagen afslører, at drejebogen til de dramatiske begivenheder var skrevet af andre end Osama bin Ladens terrornetværk al-Qaeda, som hurtigt fik skylden for angrebet.

Skeptikerne samler sig i hobetal, blandt andet på internettet. De hæfter sig især ved, at de to 400 meter høje tårne styrtede sammen på en måde, der mindede om frit fald, selvom bygningernes midte bestod af mange tunge stålkonstruktioner.

Samtidig hørte vidner lyde, som de beskrev som eksplosioner, inden tårnene styrtede sammen. De bider mærke i pudsige omstændigheder ved bygning 7, som også lå i World Trade Center-komplekset, nogle hundrede meter væk fra de to tårne.

BBC 'forudså' kollaps

Bygning 7 brændte, men så ikke ud til at være ødelagt, og den var ikke ramt af noget fly. Alligevel styrtede den lodret sammen, syv timer efter angrebet. Skeptikerne mener, at sammenstyrtningen var så præcis, at den måtte være skabt af kontrollerede sprængladninger. (Se danske forskeres kommentarer nederst i denne artikel.)

Og som et ekstra mystisk element bragte den engelske tv-kanal BBC nyheden om bygningens kollaps 20 minutter, før det reelt fandt sted. Reporteren fortalte endda om sammenstyrtningen, mens bygning 7 stadig stod i baggrunden af tv-billedet.

For lille hul i Pentagon

Udgangshullet fra indersiden af Pentagon. Lavet af et fly eller et missil? (Foto: 911truth.dk)

Konspirationsteoretikere har et tredje centralt kritikpunkt: Hullet i muren i Pentagon. Hullet er nemlig så lille, at det ikke passer til et stort rutefly med vinger og haleror. På plænen foran bygningen lå kun ganske få vragrester, og de få rester stammede ikke entydigt fra et fly. Endelig eksploderede objektet først inde i selve Pentagon og ikke, da det ramte muren.

En forklaring kan være, at flyets vinger blev foldet sammen af trykket, da flyet stødte ind i muren. Derfor blev hullet i muren ikke så stort, og flyets brændstoftanke kunne følge med helt ind i Pentagon, før de eksploderede.

Det forklarer dog ikke et bemærkelsesværdigt udgangshul på den anden side af muren i Pentagon. Skeptikerne hælder til, at Pentagon i stedet blev ramt af et missil, formentlig fra et jagerfly.

Missil mod passagerfly

En hel sideteori knytter sig til det fjerde fly, der styrtede ned i Pennsylvania; en nabostat til New York. Passagerne ombord på United Airlines' Flight 93 blev hurtigt udråbt som helte, der havde overrasket flykaprerne og tvunget flyet ned for at forhindre det i at blive styret ind i regeringsbygninger som Det Hvide Hus.

Skeptikerne undrer sig over, at flyet styrtede ned uden at efterlade sig større vragstykker, end hvad der svarede til størrelsen på en kuffert. Der var ikke noget syn af selve skroget fra flyet eller lig fra passagerne ombord, og der blev fundet vragstykker op til 10 kilometer væk. Alt det indikerer ifølge kritiske røster, at flyet i virkeligheden blev skudt ned af et jagerfly.

USA stod selv bag

Fakta

 

Tre grunde til, at skeptikere betragter den officielle sandhed som løgn:

1) De to tårne styrter sammen, selvom de var bygget til at modstå kollisioner med fly. Deres kollaps sker lodret ned, som om de underliggende etager bliver sprængt væk.

2) Bygning 7 styrter sammen på samme måde som de to tårne - selvom den aldrig er blevet ramt af et fly.

3) Pentagon bliver ramt af en genstand, som ikke efterlader synderligt mange vragrester. Ingen af de mange overvågnings-kameraer i området har fanget objektet på film.

Listen er lavet i samarbejde med Lars Bugge, forfatter til blandt andet tre bøger om konspirationsteorier.

 

Skeptikerne mener, at de officielle forklaringer om begivenhederne 11. september 2001 dækker over noget andet, og teorierne spænder vidt. Fra at israelere stod bag angrebet - for at skabe en aggressiv stemning mod deres modstandere i Mellemøsten - til at angrebet var organiseret af USA selv, måske endda med præsident George Bush i spidsen.

Målet skulle være at retfærdiggøre kampene mod terrorisme i blandt andet Afghanistan og Irak, sætte omsætningen i vejret hos våbenindustrien og at føre skærpet kontrol med befolkningen i USA. Den officielle forklaring lyder stadig, at det var al-Qaeda med Osama bin Laden i spidsen, der planlagde og udførte angrebene.

Dansk videnskab om bygning 7's kollaps

Videnskab.dk har lavet et par stikprøvekontroller for at finde ud af, om skeptikernes holdning til tv-billederne af bygning 7's kollaps bakkes op af videnskaben.

Det gør den umiddelbart ikke. Forskningschef Niels-Jørgen Aagaard fra Statens Byggeforskningsinstitut konstaterer ganske kort, at man intet kan konkludere ud fra de levende billeder.

»Jeg kan lige så godt lukke øjnene og gætte. Hvis man skal have en idé om, hvad der skete, skal man vide præcis, hvordan den bygning så ud. Man skal kende strukturen, konstruktionerne, dimensionerne og materialerne.«

Den omdiskuterede bygning 7 i World Trade Center - i brand og indhyllet i røg fra de to tårne ved siden af. (Foto: Wikimedia Commons)

»Og man skal have adgang til den ødelagte bygning for at kunne lave et arbejde, som man kender fra Havarikommissionen, når et fly er styrtet ned. Så man kan gætte på alt muligt, men min tilgang er, at man skal have et robust grundlag for at kunne vurdere det,« lyder det fra Niels-Jørgen Aagaard.

Skoleeksempel på en sammenstyrtning

Sektionsleder Kristian Hertz fra Danmarks Tekniske Universitet fortæller, at han bruger bygning 7 i sin undervisning som et eksempel på, at det kan tage lang tid, før en brand påvirker konstruktionerne i en bygning.

»Sammenstyrtningen ser ud til at foregå lige efter bogen. Ved langvarige brandforløb med begrænsede temperaturer, som der netop rapporteres om for denne bygning, vil en sammenstyrtning som følge af brande meget vel kunne ske adskillige timer efter, at brandene er opstået.«

»Og sammenstyrtningen vil meget vel kunne ske, som vi ser på billeder og film derfra. Der er altså ikke noget mærkeligt i det, vi ser, som kan få mig til at tænke i mere eksotiske forklaringer,« forklarer Kristian Hertz fra DTU Byg.

I august 2008 kom den officielle rapport om bygning 7 fra National Institute of Standards and Technology endelig. Den konkluderede, ligesom Kristian Hertz, at sammenstyrtningen var helt efter bogen. Rapporten er - man kunne næsten sige naturligvis - allerede blevet kritiseret fra skeptikernes side.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk