Teenagere er ikke voksne. I hvert fald ikke hvis man kigger på deres hjerner. De er nemlig ikke færdigudviklede endnu. Forskere har i et forsøg givet henholdsvis voksne rotter og teenage-rotter kokain. Her var det tydeligt, at teenage-rotterne havde lettest ved at blive hooked og sværest ved at komme ud af afhængigheden igen.

Forsøget fandt sted på Harvard Medical School i Boston. Her undersøgte forskerne adfærden hos teenage-rotter, der var mellem 38 til 77 dage gamle, og sammenlignede den med voksne rotters adfærd.

Rotternes fixerum

Forskerne gav rotterne en dosis kokain. Det udløser signalstoffet dopamin i hjernen, som får os, både rotter og mennesker, til at føle velbehag. Forskerne satte rotterne ind i et rum i rottestørrelse. Dette blev gentaget adskillige gange. På den måde forbandt rotterne rummet med følelsen af velbehag.

Dernæst blev rotterne sat ind i et det andet rum, som var væsensforskelligt. Gulvbelægningen var anderledes, væggene havde forskellige farver, og lyset var anderledes. Det var med andre ord tydeligt for den enkelte rotte, at der var tale om et andet sted. Her fik rotten så lov til at gå rundt uden kokain. Også dette skete mange gange.

Nu kom prøven så: Hvilket rum foretrak forsøgsrotterne at opholde sig i, også når de ikke fik noget kokain. Og her var konklusionen klar. Teenage-rotterne havde en tydelig forkærlighed for det rum, de forbandt med kokainrusens velbehag. De voksne rotter havde slet ikke den samme udtalte præference.

Kold tyrker

Næste del af forsøget gik ud på at afvænne rotte-narkomanerne. Nu fik ingen kokain, men skulle stadig vælge mellem de to rum. De af de voksne rotter, som havde udvist en forkærlighed for kokain-rummet, opgav hurtigt, da de fandt ud af, at der ikke var noget at komme efter. Men teenage-rotterne havde også her sværere ved at opgive den afhængige adfærd. De opsøgte igen og igen det rum, de havde oplevet kokainrusen i, på trods af at der ikke længere vankede nogen kokainrus.

Vi vil have dopamin

Forklaringen på rotternes søgen efter stoffer ligger i signalstoffet dopamin. Dopamin får os til at opleve velbehag og velvære ved en bestemt aktivitet. Det husker hjernen så. Og vi vil have en tendens til at opsøge og gentage den aktivitet igen og igen for at opleve velbehaget. Kokainen er en genvej til at få frigivet meget dopamin.

Vi kan også få frigivet store mængder dopamin ad naturlig vej. Det sker for eksempel, når vi er forelskede eller dyrker sex. Evolutionen har givet os dopamin som en gulerod, der motiverer os, for at få os til at gøre det, som sikrer overlevelsen af vores gener. Hvis vi tænker os mange hundrede tusind år tilbage, så var det vigtigt, at de unge, når de blev kønsmodne, kom ud af reden og gik på opdagelse.

Unge vil ud at opleveLektor og leder af Neuropsykiatrisk Laboratorium på Rigshospitalet, Gitta Wörtwein, forklarer:

»De unge har en stor opdagelsestrang; det har været en vigtig overlevelsesstrategi. De skulle væk fra stammen, og finde en anden end kusinen at parre sig med.«

Det er altså naturligt for en teenager at være sensationssøgende. Det giver god evolutionær mening.

»Unge udviser denne adfærd på mange områder. Rusmidler er blot én af dem,« forklarer Gitta Wörtwein.

Rotteforsøget fra USA beviser, hvad statistikkerne har vist i årevis. Jo tidligere, man eksperimenterer med rusmidler, der jo alle frigiver dopamin, desto større risiko er der for at hænge fast i et misbrug.

»Jeg ved godt, det lyder irriterende skolelæreragtigt med den løftede pegefinger. Men man har ikke en voksen hjerne, før man er i 20'erne,« siger Gitta Wörtwein.