Ny metode afslører din risiko for lungekræft

Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at rygere og eksrygere har højere risiko for at få lungekræft end gennemsnitsbefolkningen.

Dog har nogle rygere og eksrygere højere risiko for at få lungekræft end andre, og nu har danske forskere fundet en metode til at finde ud af, hvem der har den højeste risiko.

Forskningsresultatet betyder, at man forhåbentlig fremover vil kunne tage en blodprøve fra folk og finde ud af, om de er i højrisikogruppen for at få lungekræft. Denne patientgruppe kan man efterfølgende overvåge regelmæssigt med blandt andet CT-skanninger af lungerne for dermed at kunne fange et eventuelt tilfælde af kræft i de tidlige stadier.

Det giver et mere præcist resultat end de hidtige metoder, for eksempel spørgeskemaer, og det kan på sigt redde menneskeliv.

»Vi kan nu komme med et meget mere præcist bud på, hvor stor risiko en patient har for at udvikle lungekræft, end vi kan med de metoder, som vi benytter i dag. Dermed kan vi målrette lungecancerscreeninger mod de rygere og eksrygere, der reelt har meget høj risiko for at udvikle sygdommen,« fortæller professor og overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, Stig Bojesen.

Det videnskabelige studie, der er lavet i et samarbejde mellem Stig Bojesen, professor, også ved Herlev og Gentofte Hospital, Børge G. Nordestgaard samt en forskergruppe i Bristol, UK, er netop offentliggjort i det Videnskabelige tidsskrift Thorax

Rygning ændrer på generne

Baggrunden for det nye studie er de skader, som rygning forårsager på DNA’et.

Blandt rygere sker der eksempelvis nogle grunlæggende ændringer i DNA’et, såkaldte methyleringer, hvor forskellige molekyler sætter sig fast på eller slipper arvemassen og enten gør, at generne kommer mere eller mindre til udtryk.

Methylering kan så at sige slukke eller tænde for generne, men det har ikke betydning for det DNA, vi giver videre til vores børn.

Forskere har i en rum tid vidst, at rygning kan lave denne type ændrede methyleringer af genet AHRR (Aryl-Hydrocarbon Receptor Repressor), som sidder på kromosom fem. Mere specifikt giver rygning mindre methylering af AHRR.

I det nye forskningsprojekt viser forskerne, at graden af methylering af AHRR kan kobles direkte til risikoen for at få lungekræft. Det vil sige, at jo mindre methyleret genet er, des højere er risikoen for at udvikle sygdommen.

Derfor kan læger ifølge Stig Bojesen bruge methyleringen af AHRR i risikovurderingen af rygere og eksrygere.

»Vi kan i en simpel blodprøve undersøge for methyleringsgraden af AHRR, og det fortæller os noget om personens risiko for at få lungekræft,« forklarer han.

Methylering bør indgå i risikovurdering

Stig Bojesen foreslår, at man fremover bruger graden af methylering af AHRR i en vurdering af rygere og eksrygeres risiko for at få lungekræft.

Gruppen med det mindst methylerede AHRR kan ifølge forskeren være relevant af følge med regelmæssige CT-skanninger for at fange sygdommen tidligt.

»Vi ved, at skanninger af lungerne hos højrisikorygere mærkbart kan reducere antallet af folk, som dør af lungekræft. Her kommer vi med et forslag til, hvordan man kan sætte fokus på den gruppe rygere og eksrygere, der er i størst risiko og derfor bør følges tættere. Dette skal dog først undersøges grundigt,« fortæller Stig Bojesen.

Kan bare spørge folk

Niels Them Kjær er projektchef for tobaksforebyggelse ved Kræftens Bekæmpelse, og han har læst det nye studie.

Ifølge ham er studiet interessant og kan muligvis godt bruges som supplement til spørgeskemaundersøgelser og de andre metoder til at undersøge rygere og eksrygeres risiko for at få lungekræft.

Dog er han bange for, at det vil være at gå over åen efter vand, og han ser ikke, at det er en metode, som man står og mangler lige nu og her.

»Med undtagelse af gravide siger litteraturen, at man generelt godt kan stole på folks oplysninger om rygning. Der er sådan set ingen grund til at måle methylering for at vurdere den enkelte persons risiko for at få lungekræft. Det vil være meget lettere at finde risikogrupper ved at spørge til deres nuværende og tidligere rygning, og desuden kan man jo også måle på personers lungealder, hvilket ligeledes fortæller noget om deres risiko for at få lungekræft, uafhængigt af om de er rygere eller eksrygere,« siger Niels Them Kjær, der også understreger, at den nye metode nok ikke gør noget for at få folk til at holde op med at ryge.

»Desværre holder folk ikke op med at ryge, bare fordi vi fortæller dem, hvor farligt det er, og at de kan dø af det. Når det gælder methylering, tror jeg ikke, at hr. og fru Danmark vil forstå, hvad det egentlig betyder.«

Undersøgt 7.000 rygere

I det nye studie har forskerne set på data fra den såkaldte Østerbroundersøgelse, der er en sundhedsundersøgelse, hvor læger indsamlede sundhedsoplysninger og fik personer til at udfylde spørgeskemaer i perioden 1991 til 1993.

Forsøgsdeltagerne fik også taget en blodprøve.

I alt 9.200 personer er inkluderet i det nye studie, og af dem var cirka 7.000 aktive eller tidligere rygere.

Ud fra de afleverede blodprøver fra starten af 1990’erne har forskerne fundet ud af methyleringsgraden af AHRR for de forskellige personer.

Da forskerne sammenlignede deres resultater med de danske sundhedsregistre for at finde ud af, hvem af de 9.200 personer, der efterfølgende havde fået lungekræft, så de en klar sammenhæng mellem graden af methylering af AHRR og risiko for lungekræft.

Forskerne inddelte personerne i fem lige store grupper, afhængigt af i hvilket omfang AHRR var methyleret, og gruppen med det mindst methylerede AHRR optrådte klart oftere i lungecancerstatistikkerne

»Vi fandt, at gruppen med det mindst methylerede AHRR havde 18 gange højere risiko for at have fået lungekræft inden for de efterfølgende omkring 22 år i forhold til gruppen med mest methyleret AHRR. Det er en meget markant forskel,« siger Stig Bojesen.

\ Læs mere

Rygning forstyrrer vigtige gener

Mere objektiv end andre former for risikovurdering

Der findes i dag andre risikovurderingsværktøjer, men de er ifølge Stig Bojesen usikre.

Blandt andet benytter især amerikanske læger sig af spørgeskemaundersøgelser omkring rygevaner, når de skal finde ud af, om en person har høj risiko for at få lungekræft.

I modsætning til Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse mener Stig Bojesen ikke, at spørgeskemaundersøgelserne giver et præcist nok billede af folks risiko for at udvikle lungekræft.

»Problemet med spørgeskemaundersøgelserne er, at folk ofte har en tendens til at underdrive, så de rent faktisk fortæller, at de ryger mindre, end de gør. Desuden kan man heller ikke spørge folk om, hvor mange hiv de tager af hver cigaret, og hvor lang ned i lungerne de inhalerer og så videre. Alle disse ting har indflydelse på risikoen for at få lungekræft, og det fanger spørgeskemaerne ikke. Her er vores metode meget mere objektiv,« siger Stig Bojesen.

\ Læs mere

Vaccine mod rygning er lige om hjørnet

Kan i modsætning til andre metoder også vurdere eksrygere

Læger bruger også målinger af stoffet cotinin i blodet til at vurdere folks risiko for at få lungekræft, men også denne metode er ifølge Stig Bojesen kun af begrænset værdi.

Cotinin er et nedbrydningsprodukt af nikotin, med det forsvinder fra kroppen efter få dage. Derfor kan denne metode ikke bruges til at vurdere risikoen for lungekræft blandt eksrygere.

Ifølge Stig Bojesen kan man derimod måle på methyleringen af AHRR til alle tider for at få en objektiv vurdering.

»Methylering af kroppens gener sker langsomt og over mange år, så selvom en storryger måske er stoppet med at ryge for flere år siden, kan metoden stadig benyttes til at finde ud af, hvad personens risiko for lungekræft er,« siger overlægen.

Stig Bojesen fortæller også, at først efter over 20 år vil en eksrygers risiko for lungekræft være på linje med resten af befolkningen, og det er også den tid, det tager methyleringen af AHRR at falde tilbage til normalniveauet.

»Denne methylering er en meget langsom proces at ændre på, både ved at ryge og ved at stoppe igen. Derfor vil eksrygere i mange år have en forhøjet risiko for at udvikle lungekræft, og med den her metode kan vi sige, hvor høj deres risiko er,« forklarer han.

Også øget risiko for rygerlunger

Forskerne har i deres studie også kigget på sammenhænge mellem rygevaner og methylering af AHRR.

Blandt andet kan de se en klar sammenhæng mellem, hvor lang tid folk har røget, hvor meget de har røget, hvornår de er stoppet og graden af methylering.

Forskerne har også fundet andre sammenhænge mellem methylering af AHRR og rygerelaterede lidelser.

»Vi finder også sammenhænge mellem methyleringsgraden og KOL (rygerlunger) samt risiko for en for tidlig død,« siger Stig Bojesen.

Nogle mennesker kan være disponeret for øget methylering

De danske forskere fortsætter deres undersøgelser af sammenhængen mellem rygning og forskellige sygdomme.

Blandt andet vil de gerne finde ud af, om skader på DNA’et forårsaget af rygning har en genetisk faktor, som gør, at én persons methyleringsgrad ændrer sig mere markant ved rygning end en andens.

»Det er én af de ting, som er meget interessante, for det kan jo betyde, at rygning i højere grad øger nogle menneskers risiko for at få lungekræft end andres. Det arbejder vi i øjeblikket sammen med en gruppe fra Bristol i England om at finde ud af,« fortæller Stig Bojesen.

Forskerne vil også gerne se, om deres metode også kan bruges til at finde forøget risiko for andre sygdomme, der kan relateres til rygning, eksempelvis hjerte-kar-sygdomme.