Myte aflivet: Kromosomer afgør ikke din dødelighed
Danske forskere har ganske overraskende fundet ud af, at korte telomerer, enderne på vores kromosomer, ikke giver forøget dødelighed. Lige så overraskende er det, at de til gengæld sænker risikoen for at dø af kræft.

Er du født med korte telomerer er din risiko for at dø før andre, der ellers er lige som dig, ikke større . Og hos danskere med korte telomerer er kræftdødeligheden faktisk lavere. (Foto: Colourbox)

Et nyt dansk studie kan måske føre til en helt ny og bedre kræftbehandling, end vi hidtil har kendt til.

I studiet har forskerne undersøgt de 'ender', som beskytter dine kromosomer, også kendt som 'telomerer'. Vi får ved undfangelsen tildelt forskellige længder telomerer, og disse telomerer slides ned i takt med, at vi bliver ældre.

Hidtil har forskerne ment, at korte telomerer var lig med øget dødelighed. Vi kan nemlig slide dem hurtigere ned og dermed forkorte de telomerer, vi er født med, hvis vi ryger, spiser usundt og motionerer for lidt.

Men nu kan forskerne bag det nye studie konkludere, at den genetiske telomerlængde  - altså den telomerlængde, vi er født med - ikke har en betydning for vores dødelighed generelt.

Til gengæld har det via de danske videnskabsfolks forskning vist sig, at det i forhold til kræftdødelighed faktisk er en fordel at blive født med korte telomerer. Og det kom bag på dem:

»For os var det et temmelig overraskende resultat,« siger Stig Bojesen, som er professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital. Han har lavet studiet i samarbejde med reservelæge, postdoc Line Rode og professor Børge Nordestgaard.

»Vi fandt noget ret interessant i vores genstudie, nemlig at telomerer ikke betyder noget som helst for den generelle dødelighed, men når vi kigger på cancerdødelighed, finder vi det modsatte af det, vi forventede: Folk med disposition for korte telomerer har en nedsat cancerdødelighed,« fortsætter Stig Bojesen.

Vores genetiske telomerlængde har altså ingen betydning for, om vi lever så lang tid, som forskerne ville forvente. Telomerlængden har tilsyneladende kun betydning for vores risiko for at dø af kræft.

Studie er det største af sin art

Stig Bojesen forklarer, at det er små afvigelser i længden på telomererne, som forårsager en lavere dødelighed hos folk med kortere telomerer.

Deltagerne i den genetiske analyse havde i gennemsnittet en telomerlængde på 3.800 basepar, og hver gang denne telomerlængde blev forkortet med fem procent faldt kræftdødeligheden med 14 procent.

Studiet af telomerer og dødelighed er ifølge Stig Bojesen det hidtil største på verdensplan målt på mængden af data.

Stig Bojesen har nemlig sammen med sine kollegaer gjort brug af data fra 64.000 danskere fra Østerbroundersøgelsen og Herlev/Østerbroundersøgelsen (se faktaboks).

Forsker: Overraskende, at lille forskel giver stor effekt

Fakta

Østerbroundersøgelsen er en befolkningsundersøgelse af et repræsentativt udsnit af danskere bosat på Østerbro. Den blev sat i værk i 1976.
Siden 2003 er undersøgelsen blevet udvidet med en undersøgelse, der udgår fra Herlev Hospital, og som omfatter et større område.

Kilde: Denstoredanske.dk

Professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, Kaare Christensen finder det nye studie interessant.

»Det er overraskende, at den smule telomererne var kortere hos de med genetisk disposition var nok til, at der var en sammenhæng med cancerdødelighed,« siger Kaare Christensen, som bakker forskerne bag studiet op i, at det er en solid undersøgelse.

Han påpeger, at den store mængde data i studiet også har været nødvendig for at finde effekten, som man kun har fundet, fordi datamængden er stor nok.

Evne til at vedligeholde telomerer kan være en ulempe

Stig Bojesen forklarer den lavere cancerdødelighed ved genetisk korte telomerer med, at der ved de lange telomerer kan være ulemper - selvom man umiddelbart skulle mene, at det er en fordel at have en tyk buffer ind til det sårbare kromoson, når nu telomererne kan slides ned af usund livsstil.

»Folk har lange telomerer, fordi deres celler er dygtige til at vedligeholde og reparere dem. Ulempen er, at personens kræftceller også er dygtige også til at vedligeholde deres telomerer, og dermed undgå den væksthæmning, som korte telomerer normalt medfører. Hvis man kan gå ind og ramme den reparationsproces, så kan man i princippet bedre stoppe kræft,« siger Stig Bojesen.

Han forklarer, at tidligere studier af mulige sammenhænge mellem dødelighed og telomerer har været observationelle, og at de dermed ikke har kunnet sige noget om årsagssammenhængen.

Kræftceller skal have dårlige forudsætninger for at vedligeholde telomerer

Den nye opdagelse giver, ifølge Stig Bojesen, håb om, at en kræftbehandlingsmetode, som internationale forskere har arbejdet på i 10 år, rent faktisk kan blive til noget.

Metoden kaldes telomerasehæmning og går ud på at standse kræftcellerne, når kræftceller forsøger at vedligeholde deres telomerer.

Dette behandlingsprincip har været undersøgt som mulig kræftbehandlingsform siden midten af nullerne.

»Resultaterne har hidtil været skuffende. Men vores studie giver et teoretisk argument for at arbejde videre med den type medikamenter. Det, medikamenterne skal gøre, er at hæmme det maskineri i kræftcellerne, som vedligeholder kræftcellens telomerer,« siger Stig Bojesen, som tilføjer, at det selvfølgelig bliver en udfordring for udviklerne af den nye medicin at få medikamenterne ind i kræftcellerne og få det til at fungere i praksis.

Stig Bojesen præsenterer resultaterne ved den amerikanske kræftforskningskongres AACR 2015 i Philadelphia, 18.-22.april.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker