Muslingestudie afslører: Kræft kan smitte på tværs af arter

Kræft er ikke som influenza en sygdom, der kan smitte fra et individ til et andet. Kræft kan spredes fra et organ til et andet, men den bliver i kroppen.

Sådan opfører kræft sig altid - bortset fra når den ikke gør.

For fem år siden skrev vi om ’djævle-canceren’ (officielt kaldet DFTD eller Devil Facial Tumor Disease) en smitsom kræft, der truer med at udrydde de tasmanske pungdjævle i Australien.

Den blev opdaget i 1996, efter at naturfotografen, Christo Baars, tog et grusomt billede af en syg pungdjævel i naturen, men først for fem år siden viste dr. Elizabeth P. Murchison fra University of Cambridge, England, at canceren havde en endnu mere uhyggelig side end de grusomme billeder af væskende tumorer dinglende fra djævlenes ansigter:

Den var utroligt smitsom, og som en infektionssygdom havde den raset mellem Tasmaniens djævle og nogle steder udryddet op mod 90 procent af dyrene.

Troede, smitsom kræft var sjælden

Dengang kendte man kun til ét andet eksempel på smitsom kræft - en seksuelt overført cancer hos hunde, som opstod for ca. 11.000 år siden, og som lige siden har rejst rundt som blind passager på hundes kønsorganer (det kan du læse mere om i bunden af artiklen).

»Vi troede, at smitsomme cancere var ufatteligt sjældne, og de to arter bare havde været virkelig, virkelig uheldige,« siger Elizabeth Murchison.

Men nu har tingene ændret sig.

Nyt studie fordobler antallet af smitsomme kræftsygdomme

Sidste år fandt Murchison og kolleger en ny smitsom ’djævle-cancer’, og i USA fandt et andet hold forskere, ledet af Michael J. Metzger ved Columbia University i New York, en smitsom kræft blandt sandmuslinger (Mya arenaria).

Det bragte antallet op på fire.

Men nu fordobler Metzger og kolleger antallet af kendte smitsomme kræftsygdomme.

I en artikel, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature, finder de fire nye eksempler blandt muslingearter i Canada og Europa.

»Det er et virkelig interessant studie, og det peger på, at disse ’smittende’ kræftformer kan være mere udbredt, end vi hidtil har antaget,« siger post-doc. Anna Brüniche-Olsen ved Purdue University, USA, som har arbejdet med cancer i de tasmanske djævle.

Kræft har invaderet anden art

En af de nye cancere har ikke blot formået at rive sig løs fra af sin oprindelige vært, men har helt ekstraordinært formået at invadere en anden art og etablere sig som en smitsom kræftsygdom der.

»Det har vi aldrig set før, og det viser os, at der formodentlig findes et antal smitsomme cancere, vi ikke kender. Måske har vi kun rørt toppen af isbjerget,« siger Elizabeth Murchison.

Muslinger med leukæmi

Siden 1960'erne har man kendt til muslinger, der døde af en slags leukæmi eller blodkræft.

Deres normalt klare, vandige blod bliver mælkehvidt og fyldt med abnorme, store cancerceller, der propper kredsløbet til og invaderer muslingens væv.

Længe troede man, at en virus udløste canceren, ligesom man kender det fra f.eks. HPV i mennesker, men med Metzgers artikel fra sidste år stod det klart, at der var tale om en smitsom cancer, i hvert fald for sandmuslinger.

Metzger viste det ved at sammenligne arvemateriale fra vævet af raske og syge muslinger med arvemateriale fra tumorer. Den genetiske analyse afslørede, at tumorerne var genetisk identiske, mens ingen af tumorerne matchede deres værters gener.

Det er det sikre bevis på en smitsom cancer.

Fire nye smitsomme cancer-sygdomme fundet

Allerede sidste år antydede forskerne, at der kunne være flere eksempler, for fænomenet med det mælkehvide blod er kendt fra mange muslingearter.

Nu har de så undersøgt tre nye muslingearter: Almindelig hjertemusling (Cerastoderma edule) - en af de almindeligste muslinger i Danmark - gylden tæppemusling (Polititapes aureus) og et medlem af blåmuslingefamilien (Mytilus trossulus).

De genetiske analyser afslørede igen, at hver syg musling var ramt af leukæmi, hvis gener ikke matchede selve værten, men derimod lignede de andre tumorer hos samme muslingeart.

Det var med andre ord smitsom cancer, og hos hjertemuslingerne fandt de to forskellige smitsomme cancere ud af de i alt fire nye smitsomme cancere.

En cancer har krydset artsbarrieren

Men Metzger gjorde også en meget overraskende opdagelse:

Muslingernes gener afslørede, at leukæmien, der plager de gyldne tæppemuslinger (Polititapes aureus), kommer fra en helt anden art af tæppemusling (Venerupis corrugata).

Den anden art lever i området, men er overraskende nok ikke selv plaget af leukæmi.

Hvordan det lige præcis hænger sammen, ved forskerne endnu ikke, men måske har den oprindelige værtsart udviklet resistens imod den smitsomme leukæmi og derved lagt et kraftigt evolutionært pres på canceren, hvilket har ledt den over i en anden modtagelig vært.

Våbenkapløb mellem vært og sygdom

Overførslen kan vidne om et rasende evolutionært våbenkapløb mellem vært og sygdom – detaljer, som forskerne vil undersøge i fremtiden.

»Det er helt unikt, at de finder evidens for overførsel af kræftceller mellem arter, og det vil være interessant at undersøge, hvor tæt relaterede arter skal være, for at overførsel af kræftceller kan finde sted,« siger Anna Brüniche-Olsen.

Fundene tegner et billede af muslingebanker rundt om i verden som smækfyldte med mikroskopiske kræftceller, der spreder sig både indenfor samme art og på tværs af arter.

»Muslinger kan være en spændende ny model for at studere cancere og dykke ned i mekanismerne bag, hvordan cancercellerne bryder fri, undviger værtens immunforsvar og smitter imellem individer,« siger Elizabeth Murchison.

Smitsom cancer findes hos mennesker

Med sidste års studier og det nye studie er fænomenet smitsom cancer gået fra at være helt usandsynligt til, at det nærmest virker uundgåeligt, at forskerne i de kommende år vil identificere nye eksempler.

Og forskerne ved allerede, at det kan forekomme i mennesker.

For fem år siden pegede Elizabeth Murchison på en rapport fra 1996 om en tysk kirurg, der ved et uheld skar sig selv i hånden under en operation af en tumor og efterfølgende fik patientens kræftknude i hånden.

Derudover ved man, at cancer sjældne gange er overført fra ét menneske til et andet menneske, f.eks. fra en gravid mor til fosteret og omvendt eller under organtransplantationer og visse eksperimentelle behandlinger.

Dødssyg mand fik kræft fra bændelorm

Og måske mest tankevækkende fremhæver Metzger og kolleger en virkelig bizar hændelse, der blev rapporteret i det videnskabelige tidsskrift, New England Journal of Medicine, sidste år om en mand, der fik cancer fra en bændelorm.

Der var dog her ikke tale om en sund og rask person, men derimod en dødssyg HIV-patient, hvis immunforsvar var fuldstændigt trykket i bund af HIV-virussen.

Ingen grund til bekymring for patienter

»Vi ved, at det kan ske i mennesker, og det er noget vi skal være opmærksomme på, men der er ikke grund til at gå i panik endnu,« siger Elizabeth Murchison.

Hun peger på, at en kræftcelle skal forcere en række forhindringer, inden den kan blive til en smitsom kræft:

• Den skal først formå at bryde fri fra et individ
• Derpå skal den finde en smitterute ind i en ny vært
• Herefter skal den dér yderligere overvinde immunbarrierer

Hvert af de trin vil være temmeligt usandsynlige, og tilsammen bliver smitten endnu mindre sandsynlig.

»Jeg tror, at det er meget, meget usandsynligt, at en cancer letter og bliver en smitsom sygdom. Men det er ikke umuligt,« siger Murchison.

Frygt absolut ikke omgang med kræftsyge

Indtil videre skal vi altså ikke frygte smitsomme cancere og slet ikke det at omgås patienter, der er blevet ramt af kræft.

»Når vi taler om human cancer, vil det (smitten, red.) være en utroligt sjælden tilstand, så det kommer ikke til at ændre noget i forhold til, hvordan vi skal omgås patienter med kræft,« siger kræftforsker Henrik Ditzel, professor og overlæge ved Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, som har vundet prisen for Årets Danske Forskningsresultat 2014 for at finde en ny metode til at opdage brystkræft.

»Det er vigtigt at understrege, at man ikke skal få den opfattelse, at kræft kan være smitsom. Det kunne gøre rigtig meget skade på patienter, som har kræft,« fortsætter han.

Ifølge ham er fundet indtil videre grundvidenskabeligt spændende og vidner om nye sider af cancerbiologi, og hvad der driver tumorer.

Udødeligt kræft-klon overlever os alle

De nye fund giver et fascinerende nyt perspektiv på kræft, der normalt er en evolutionære blindgyde - et decideret evolutionært selvmål - hvor kræftcellen slår sin vært ihjel uden selv at kunne undslippe.

Men de smitsomme cancere viser nu, at deres strategi faktisk kan give bonus i evolutionær forstand, så cancercellerne ender med at overleve deres vært.

Forskerne ved ikke, hvor længe muslinge-leukæmierne har eksisteret, men forskerne ved, at i nutidens hunde med kræft stammer sygdommen fra én enkelt kræftcelle, der opstod i en hund, som sidst bjæffede for 11.000 år siden, og disse kræft-kloner har overlevet deres værter lige siden.

Det er jo tankevækkende, at man kan opnå udødelighed som en kræftcelle.

De smitsomme cancere åbner et helt nyt perspektiv ift. de grundlæggende mekanismer i cancer-evolution.

Dem kan forskerne nu få indblik i ved at studere, hvordan det kan lykkes en cancercelle at opstå, rive sig fri og undvige immunforsvaret og så med tiden tilpasse sig og optimere sin biologi i den nye tilværelse som en smitsom sygdom.