Kroniske smerter bliver til at holde ud med mindfulness
Mindfulness har stor effekt på smertepatienters følelse af vitalitet, kontrol over smerter og på generelt velbefindende, viser dansk studie. »Ja, det virker! Lad os nu komme i gang med at bruge det,« siger lektor og overlæge på Aarhus Universitets Center for Mindfulness.
meditation mindfulness yoga smerter smertelindring kroniske smerter

Mindfulness ændrer måden, man tænker om sine smerter på. Det gør det nemmere at acceptere dem og leve med dem. (Foto: Shutterstock)

Trine Christensen slår øjnene op med et sæt. Ved siden af i sengen kan hun se konturerne af sin mand, som ligger og sover tungt. Der er fuldstændig ro i det nattemørke soveværelse.

Smerterne i 39-årige Trine Christensens ryg og venstre ben er så voldsomme, at hun er vågnet og ude af stand til at finde ro.

»Man føler sig allermest ensom i sin smerte om natten. For da ved man, at alle andre ligger og sover, mens man selv er vågen og alene med smerterne,« fortæller hun.

Hun rækker armen ud over sengekanten, får fat i høretelefonerne og placerer dem i ørerne. En rolig stemme fortæller hende nu, hvordan hun skal fokusere på åndedrættet. Uden at ændre på åndedrættet skal hun bare opleve, hvordan hendes krop trækker vejret for hende.

CD'en med meditationsøvelsen varer 45 minutter, og når den er slut, kan hun lægge sig til at sove igen, selvom smerterne stadig skærer i ryg og ben.

»Mindfulness-øvelserne hjælper mig med at få puttet smerten ned i benet og om i ryggen og i stedet fokusere på åndedrættet og på resten af min krop, hvor det ikke gør ondt,« forklarer hun.

Den sure på holdet

I 2010 var Trine Christensen tilknyttet Rigshospitalets Tværfaglige Smertecenter for at få hjælp til voldsomme og uudholdelige smerter i ryggen og i venstre ben. Her mødte hun specialist i sundhedspsykologi og ph.d. Peter la Cour.

Han søgte forsøgspersoner til sit forskningsprojekt, som med støtte fra TrygFonden skulle finde ud af, om mindfulness kunne hjælpe kroniske smertepatienter. Trine Christensen sagde ja til at være med, selvom hun var rimelig skeptisk.

Fakta om studiet

109 patienter med kroniske smerter sagde ja til at være med i Peter la Cours studie og blev tilfældigt fordelt til enten at modtage standardbehandling eller deltage i kurset i mindfulness-baseret stressreduktion.

I alt 43 patienter gennemførte kurset, og 47 patienter deltog i standardbehandlingen.

I mindfulness-gruppen havde patienterne i gennemsnit lidt af smerter i syv år, mens smerterne i kontrolgruppen i gennemsnit havde varet 11 år.

Mindfulness-kurset varede ni uger, hvor patienterne mødtes en gang om ugen i tre en halv time og lærte mindfulness-øvelser. Derudover skulle de hver dag foretage øvelser hjemme i cirka en time.

Forskerne undersøgte efterfølgende patienternes fysiske og mentale funktionsniveau, deres livskvalitet, accept af smerten og smerternes intensitet.

Mindfulness havde stor effekt på patienternes funktionsniveau, altså deres evne til at fungere i hverdagen.

Forskerne fandt desuden medium til stor effekt på patienternes mentale funktionsniveau. De var simpelthen mindre angste og deprimerede sammenlignet med patienterne i kontrolgruppen

Kurset havde også medium til stor effekt på patienternes accept af smerten og på deres psykologiske velbefindende.

Patienterne blev undersøgt, lige efter at kurset var afsluttet og igen seks måneder senere. Efter seks måneder var de positive effekter ikke blevet mindre.

»Jeg er sygeplejerske, og jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig troede på det der med at sidde og søge indad. Jeg var nok hende den sure på holdet i begyndelsen,« fortæller hun.

I løbet af de næste ni uger mødtes Trine Christensen med sine mindfulness-medkursister ni gange i tre en halv time for at lære meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Derudover udførte hun en times mindfulness-øvelser derhjemme hver dag.

Det samme gjorde i alt 43 patienter fra smertecenteret. 47 andre smertepatienter agerede kontrolgruppe og fik standardbehandling med medicin og møder på smertecenteret.

Patienterne havde alle sagt ja til at være med i Peter la Cours forskningsprojekt og var blevet tilfældigt fordelt til enten at deltage i mindfulness-kurset eller få standardbehandling.

Solide beviser for, at det virker

Mindfulness-kurset kaldes 'mindfulness-baseret stressreduktion'. Det er udviklet af amerikanske forskere på University of Massachusetts, og der findes efterhånden solidt forskningsmæssigt belæg for at sige, at det virker til at skabe bedre livskvalitet for både smertepatienter og mennesker med kroniske sygdomme, stress, angst og depression.

For eksempel viste to større gennemgange af tidligere forskning (såkaldte forskningsreviews) fra 2011, at mindfulness har en målbar effekt på både smerteoplevelse og depressive symptomer hos kroniske smertepatienter. Det ene review gennemgik ti studier af effekter af mindfulness-baseret stressreduktion hos smertepatienter, det andet gennemgik 21.

Peter la Cours studie bygger blandt andet videre på denne forskning.

Siden har et review fra 2013 af 16 studier vist, at mindfulness faktisk har målbar effekt på, hvor stærke smerter patienterne oplever at have.

»Jeg hadede det«

Selvom kurset i sidste ende meget ofte giver bedre livskvalitet, kan især opstartsperioden være hård.

»Det kan næsten føles, som om man får det værre, fordi man skal mærke efter i kroppen og opleve smerterne. Det har disse patienter ofte ikke gjort i mange år. Vi havde faktisk en kvinde, som fik et angstanfald for første gang under en meditationsøvelse. Vi havde også en, som hoppede fra, fordi han blev så rasende, når han følte sine smerter, at han ikke kunne håndtere det,« fortæller Peter la Cour.

Det kan Trine Christensen i høj grad genkende.

»Jeg hadede det. Vi begyndte med at blive guidet gennem kroppen i 45 minutter, hvor man fokuserede på alle dele af kroppen. Dér begyndte vi med venstre ben, og det er det ben, jeg har smerterne i. Jeg kunne næsten ikke håndtere det, fordi det gjorde så ondt i det. Det er en almindelig refleks, at hvis noget gør ondt, vil vi fjerne os fra det. I stedet skulle man gå smerterne i møde,« fortæller hun.

Hun var faktisk oppe at spørge mindfulness-instruktøren, om de kunne begynde et andet sted i kroppen. Måske med det andet ben. Svaret var nej.

Åndedræt hjalp i ventetid på ambulance

Det er morgen i Vanløse. Året er 2007. Trine Christensen ligger på ryggen på cykelstien. Hun drejer hovedet en smule og får øje på en kapsel et lille stykke borte på cykelstien. Hun holder fokus på kapslen og ånder tungt ind og ud.

Smerterne i ryggen er uudholdeligt voldsomme. For at klare ventetiden, indtil ambulancen kommer, fokuserer hun på kapslen og på sit åndedræt for ikke at gå fuldstændig i panik.

»Luften skulle dybt ned i maven og ud igen,« fortæller hun.

meditation mindfulness yoga smerter smertelindring kroniske smerter

Da Trine Christensen var 30 år, fik hun smadret en ryghvirvel i et trafikuheld. Det har givet hende kroniske smerter, som aldrig vil gå væk. Smerterne kan derimod blive værre med tiden. (Privatfoto)

Sådan kom hun igennem ventetiden, efter at en scooter med omkring 60 kilometer i timen var smadret ind i hende og hendes cykel. Et styrt, der knuste hendes ene ryghvirvel og forårsagede kroniske rygsmerter og en rygmarvsskade, som giver konstante brændende fantomsmerter i venstre ben og følelsen af at gå på glasskår, når hun træder på venstre fod.

På sin vis begyndte hun faktisk resten af sit liv som kronisk smertepatient med en form for mindfulness-øvelse.

Kontrol over smerterne

Da det efter en lang genoptræning og flere operationer blev klart, at Trine Christensens smerter aldrig ville gå væk, oplevede hun voldsom frustration og en stor vrede især mod sit ben.

Det har mindfulness hjulpet på, fordi øvelserne hjalp hende til også at fokusere på de dele af kroppen, som ikke gjorde ondt.

»Jeg havde haft så meget fokus på det ben, som gjorde ondt. Jeg drømte ofte om at skære benet af. Mindfulness gjorde, at jeg fik en oplevelse af, at vi begge kunne være i min krop. Både mig og min smerte,« forklarer hun.

Fakta om smertepatienterne

Patienterne på Rigshospitalets Tværfaglige Smertecenter, som deltog i Peter la Cours forskningsprojekt, var alle såkaldte kroniske smertepatienter.

Det betyder, at de resten af livet vil have smerter og resten af livet vil skulle tage medicin mod smerterne.

»Formålet med behandlingen på et smertecenter er at få livet til at køre på trods af smerterne. Ligesom hvis du har mistet et ben, er målet jo heller ikke at få et nyt ben til at gro ud. Du skal lære at leve med kun et ben,« understreger Peter la Cour.

De kroniske smertepatienter kan for eksempel være kræftoverlevere, som har fået stråleskader. De kan som Trine Christensen være trafikofre eller have gennemgået ryg- eller knæoperationer, som er gået galt.

Fælles for dem er, at der intet håb er om, at smerterne nogensinde vil gå væk.

Et vigtigt resultat i Peter la Cours studie, hvis resultater blev publiceret i 2015 i det videnskabelige tidsskrift Pain Medicine, er netop, at de kroniske smertepatienter får en større oplevelse af kontrol over smerterne.

»Det handler om at lære at lade smerter være smerter og få det udenom til at fungere. Selvom smerten er enormt påtrængende, skal man stadig leve livet,« forklarer Peter la Cour.

Undgår smertehuller

Det, at patienterne begynder at føle efter i deres krop i stedet for at forsøge at flygte fra smerten, gør, at de bliver bedre til at passe på kroppen.

»Man undgår de store smertehuller, hvor man er sengeliggende i flere dage, fordi man har overanstrengt sig,« siger Peter la Cour.

Det kan Trine Christensen godt genkende.

»Førhen lavede jeg en masse ting, for det følte jeg, at jeg skulle. Og så røg jeg helt ned i et hul og kunne ingenting i to dage. Jeg kunne godt blive ked af det og vred på andre, når min energi var brugt op,« fortæller hun.

Efter at hun har lært mindfulness, har hun udviklet en teknik, hvor hun hver morgen bruger nogle minutter på at fokusere på vejrtrækningen, scanne kroppen og fornemme, hvor hun er ressourcemæssigt. 

Det har også gjort, at hun kan tage lidt mindre medicin end før. Fordi hun bruger meditation i stedet for smertestillende piller, når smerterne er særligt slemme.

Ja det virker – kom nu videre!

Ud over større accept af og kontrol over smerterne viser studiet også, at mindfulness forbedrer smertepatienternes symptomer på angst og depression. Begge er naturlige følger af at have konstante stærke smerter, som skaber en konstant stresstilstand i kroppen.

meditation mindfulness yoga smerter smertelindring kroniske smerter

At lære at mærke efter i kroppen har stor effekt på, hvordan man lever med kroniske smerter. (Foto: Shutterstock)

Derudover opnår patienterne også et bedre funktionsniveau, målt på hvor meget de er i stand til at klare i hverdagen. Kan de for eksempel selv binde skoene eller gå op ad en trappe? Det kunne flere i mindfulness-gruppen sammenlignet med kontrolgruppen.

Klinisk lektor og overlæge Lone Overby Fjorback er leder af Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet. Hun har gennem en årrække forsket i effekten af mindfulness-baseret stressreduktion. I 2013 afsluttede hun blandt andet et studie, som viste, at patienter med uforklarlig træthed eller smerter har stor gavn af mindfulness.

Lone Overby Fjorback har ikke været inde over Peter la Cours studie. Hun er glad for endnu en gang at se positive resultater af mindfulness, men ikke overrasket.

»Det, der bliver ved med at overraske mig, er, hvorfor det ikke bliver implementeret i Danmark. Man kan komme på smerteklinik og blive narkoman på det offentliges regning, hvorfor udbyder man ikke mindfulness på alle smerteklinikkerne? Der er ikke behov for at foretage flere studier af, om de virker. Der er brug for at få implementeret det,« understreger hun.

Umuligt at forudsige hvem der har gavn af mindfulness

Om man er førtidspensioneret lastbilchauffør eller direktør i egen virksomhed har intet at sige i forhold til, om mindfulness kan hjælpe én til et bedre liv med kroniske smerter. Det viser Peter la Cours seneste studie.

Et kursus i mindfulness-baseret stressreduktion er et intenst og tidskrævende forløb.

Man mødes en gang om ugen med sin kursusgruppe i tre en halv time, og derudover udfører man hver dag en times meditation og mindfulness-øvelser hjemme i ni uger. Det ville altså være smart, hvis man, inden man gik i gang med kurset, kunne få et praj om, hvorvidt det overhovedet vil hjælpe en.

Men det kan man bare ikke, viser ph.d. Peter la Cours seneste forskning, som er publiceret i Journal of alternative and complementary medicine i marts 2016.

»Vi kunne ikke finde fællestræk hos dem, der fik meget ud af det, kontra dem, der ikke fik noget ud af det. Det var vi faktisk ret overraskede over,« siger Peter la Cour.

Det handler om dedikation

Forskerne indsamlede data fra i alt 58 smertepatienter, som havde deltaget i mindfulness-baseret stressreduktion. De blev blandt andet spurgt om alder, køn, bopæl, uddannelsesniveau, beskæftigelse, om de var single eller gift, og hvor længe deres smerter havde varet.

Derudover besvarede alle patienterne spørgeskemaer om deres helbredsmæssige tilstand.

Resultatet var, at ingen af de såkaldte sociodemografiske parametre kunne forudsige, om man havde gavn af mindfulness eller ej.

Det overrasker faktisk ikke klinisk lektor og overlæge på Aarhus Universitets Center for Mindfulness Lone Overby Fjorback.

»Jeg tænkte i begyndelsen, at jeg ville kunne regne ud, hvem der havde gavn af det. Det kan man ikke. Dem, der engagerer sig i programmet, er dem, det virker bedst for. Dem, der træner, og dem, der kommer til undervisningen, er dem, der klarer sig bedst,« understreger hun. 

Det sker

Smag for Livet
24/04 kl. 08:00
Oplægsholder
Adresse
Skoler i hele landet
I samarbejde med
Forskningens Døgn