Annonceinfo

Hvad har du lavet i dag, skat? Derfor svarer dit barn »ikke noget«

Det nytter ikke noget at spørge dit barn, hvad det har lavet i børnehaven i dag - der skal en anden taktik til, har danske forskere fundet ud af.

Børn kan ikke huske på kommando, men skal selv komme i tanke om deres oplevelser. (Foto: Colourbox)

»Hvad har du lavet i børnehaven i dag?«

»Ikke noget.« 

Det klassiske svar siger formodentlig mere om fars og mors spørgeteknik, end om hvad barnet rent faktisk kan huske. 

Og hvordan mindre børn husker, hvad de har oplevet, vil en dansk forskergruppe nu undersøge nærmere ved hjælp af en ny forskningsmetode. Indtil for nylig har man nemlig manglet en god metode til at undersøge det, forskerne kalder spontane erindringer hos små børn.

Børns hukommelse undersøges typisk ved, at forskerne spørger direkte til, hvad børnene har oplevet. Ligesom når far og mor spørger William eller Emma, hvad de har lavet i børnehaven. Men små børn har vanskeligt ved at svare på den slags spørgsmål, fortæller professor Peter Krøjgaard fra Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, på Aarhus Universitet.

»Det er svært for mindre børn at hente erindringer frem på kommando, blandt andet fordi det kræver, at de bruger hjernens frontallapper, der ikke er så udviklede endnu. Små børn har lettere adgang til deres erindringer, når de dukker op helt spontant ud af det blå. Spontane erindringer kommer via associationer og kræver ikke samme involvering af frontallapperne,« forklarer Peter Krøjgaard. 

»Vi har nu udviklet en metode, hvor vi kontrolleret og systematisk kan fremkalde spontane erindringer hos børnene. Det har givet os et helt nyt vindue til at undersøge børns erindringer, uden at frontallapperne spiller samme potentielt begrænsende rolle,« siger han. 

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Consciousness and Cognition.

Resultater udfordrer klassisk forståelse
Børn, der oplever at blive afvist af deres nærmeste, når de har brug for trøst, vil have få erindringer om deres tidligste oplevelser. (Foto: Shutterstock)

Forskerne afprøvede metoden i et forsøg med 67 børn på tre et halvt år. Heraf havde 38 af børnene været i forsøgslaboratoriet før, og 29 udgjorde en kontrolgruppe, som aldrig havde været i laboratoriet. Børnene blev overladt til to mærkværdige legemaskiner: en ’magisk krympemaskine’, der tilsyneladende kunne få ting til at krympe, og en ’skør kopimaskine’, der kunne kopiere ting.

De børn, der tidligere havde leget med maskinerne, var signifikant bedre end kontrolmålgruppen til spontant at fortælle eller gøre ting, der afslørede, at de vidste hvordan maskinerne virkede.  Børn i tre-års alderen er altså i stand til at huske ved at gå ’tilbage i tiden’ og genopleve begivenheder, og det resultatet udfordrer dele af den etablerede hukommelsesforskning:

»Et af de store navne indenfor episodisk hukommelse, der betyder at erindre en personligt oplevet begivenhed, er canadieren Endel Tulving. Han hævder, at børn under fire år ikke kan rejse mentalt i tid tilbage til en begivenhed. Resultaterne fra vores undersøgelse viser, at det kan de givetvis godt,« siger Peter Krøjgaard.

»Et endnu vigtigere aspekt er, at metoden giver mulighed for at undersøge spørgsmålene hos endnu yngre børn,« tilføjer han.

Forskere har tidligere haft svært ved at vise, at mindre børn har episodisk hukommelse, fordi man har benyttet spørgeteknikker, hvor børnene aktivt skulle grave i deres erindringer. Her er det, at klappen går ned, fordi børnenes frontallapper ikke er tilstrækkeligt udviklede til at håndtere spørgemålene. Børnene har måske haft erindringen, men ikke haft adgang til den.

Små børn husker rigtig godt

At små børn kan huske, er Mette Skovgaard Væver, klinisk psykolog på spæd- og småbørnsområdet, fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet, enig i. Hun har ikke deltaget i udviklingen af den nye metode, men hun var bedømmer på den ph.d.-afhandling, der omhandler den. 

»Vi, der arbejder klinisk med små børn, har aldrig været i tvivl om, at de helt små husker rigtig godt. Det undersøgelsen viser er interessant, fordi det længe har været antaget, at børn under fire år ikke kan huske. Den nye metode giver os mulighed for at påvise, at de små faktisk husker rigtig godt,« siger hun.

Metoden gør det muligt at kigge ind i en ny verden, der ellers har været svær at komme i nærheden af:

citatDen nye metode giver os mulighed for at påvise, at de små faktisk husker rigtig godt.
- Mette Skovgaard Væver

»Hvordan små børn husker, kan faktisk være svært at få indsigt i. Metoden her er brugbar, fordi forskerne dokumenterer, at de i et eksperimentelt og kontrolleret laboratorie design kan inducere spontane episodiske erindringer hos børn i alderen tre et halvt år,« siger Mette Skovgaard Væver.

De tidlige år slettes af hukommelsen

Hvad vi kan bruge den nye viden om børns hukommelse, har Mette Skovgaard Væver et bud på:

»Vi kan med de her kontrollerede studier af børns episodiske hukommelse få ny og vigtig viden om, hvordan og hvornår de hukommelsesmæssige funktioner hos børn udvikles. Og på sigt, hvad der er vigtigt for, at de udvikles optimalt. Det er yderst interessant i forhold til både forældres adfærd og omsorg og hvordan vi indretter vores børneinstitutioner for de helt små,« siger hun.

Et andet aspekt er, hvordan følelser spiller ind på, hvor meget og hvordan vi husker fra vores tidlige år:

»Tilknytningsforskningen viser blandt andet, at den måde et barns omsorgspersoner er i stand til at hjælpe barnet med at håndtere sine negative følelser, har betydning for, hvor meget vi husker som voksne,« siger Mette Skovgaard Væver.

»De børn, som oplever at blive afvist af deres omsorgspersoner, når de har brug for trøst, vil som voksne have meget få og meget lidt detaljerede erindringer om deres tidlige oplevelser. Derfor kunne fremtidige studier af helt små børns hukommelse også se på den udviklingsmæssige betydning af sociale og følelsesmæssige mål,« siger Mette Skovgaard Væver. 

Magisk krympemaskine hjælper børnene til at huske

Tilbage i laboratoriet kunne man tro, at forskernes fantasi var galopperet afsted med dem, da de skulle designe legetøj til børneundersøgelsen. Men professor Peter Krøjgaard har nu en ganske logisk forklaring på, hvorfor forsøget inkluderer en magisk krympemaskine:

»I undersøgelsen er det vigtigt, at vi viser børnene noget overraskende, de med garanti ikke har set før. Det giver børnene nogle stærke ledetråde, der hjælper dem til at huske tilbage til lige netop de oplevelser, de havde i laboratoriet første gang, de var der, og ikke til alle mulige andre oplevelser,« forklarer Peter Krøjgaard.

Forskerne kan systematisk undersøge hvilke ledetråde, der hjælper børnene bedst på vej til at få de spontane erindringer. Er det forsøgslederen, lokalet eller de mærkelige legetøjsmaskiner? Det vil vise sig, når Peter Krøjgaard og hans to kolleger professor Dorthe Berntsen og lektor Osman Kingo har afsluttet en ny række studier af børns hukommelse.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Majken Djurhuus Poulsen, ph.d.-studerende ved GEUS i Grønland.

Læs mere om Majkens forskning her: Grønland vil give rubiner fødselsattest

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg