En læser spekulerer på, om der findes folk med fotografisk hukommelse? Han har læst Stieg Larssons Millennium-trilogi. Heltinden, den superstærke Lisbeth Salander, har fotografisk hukommelse, noget som er til uvurderlig hjælp i efterforskningen af kriminelle.
Vi har sendt spørgsmålet videre til en hukommelsesekspert. Pål Johan Karlsen er forsker ved Institut for psykologi, Universitetet i Tromsø. Han er også redaktør af Tidsskrift for Norsk Psykologforening.
»Fotografisk hukommelse havde været fantastisk, men det kan man nok desværre godt glemme,« siger Pål Johan Karlsen.
Han afkræfter altså fænomenet og tager i samme omgang livet af nogle andre smutveje til god hukommelse.
»Man kan også glemme drømmen om en huskepille, som gør, at du får automatisk klæbehjerne, eller drømmen om at lære pensum uden at skulle anstrenge sig mentalt, som når man lader hjernen lytte ubevidst til en båndoptagelse mens man sover,« siger Pål Johan Karlsen.
Som mælkedråber i vand
Han forsker i hukommelse og har skrevet flere bøger på norsk om emnet, blandt andet ‘Hva er hukommelse’ fra 2008. Han forklarer, hvordan det kan være, at ikke alt lagres.
»Blandt hukommelsesforskere er der rimelig stor enighed om, at hjernen bortfiltrerer store mængder information før noget som helst lagres i hukommelsen. Bevidste erindringer er desuden ikke nøjagtige gengivelser, men aktive rekonstruktioner, som mere eller mindre korresponderer med den oprindelige hændelse.«
»Psykologen Elizabeth Lofthus, som er en af verdens førende eksperter omkring falske minder, bruger metaforen ‘som mælkedråber i vand’ om minder: De er flygtige, og hele tiden i forandring,« fortæller Karlsen.
Hårdnakket myte
– Men hvis der ikke findes fotografisk hukommelse, hvorfor lever myten så om denne evne?
»I populærkulturen er der stor interesse omkring hukommelsestab og forskellige sider ved hukommelsen. I nogle tilfælde er historierne troværdige, og andre gange har forfatteren nok taget sig nogle kunstneriske friheder,« fortæller Karlsen.
»Stieg Larsson bruger fotografisk hukommelse i sin krimi. Vi kender jo også Dustin Hoffmans rollefigur i filmen ‘Rain Man’, hvor han spiller en autist som har evnen til at fange helheder.«
»I filmen kan han spontant opfatte det nøjagtige antal tændstikker som nogen taber på gulvet; de fleste mennesker kan klare omkring fire. Og han husker et tilfældigt telefonnummer efter at have læst telefonbogen aftenen forinden.«
Specielle evner
– En forklaring som gives på Lisbeth Salanders fotografiske hukommelse i Larssons bøger er at hun har Aspergers syndrom. Passer det, at autister og personer med Aspergers syndrom husker særligt godt?
»Aspergers syndrom er en mild variant af autisme, hvor man har reduceret evne til at leve sig ind i andres sind og læse sociale situationer.«
»Enkelte personer med den type syndromer har vist sig at have specielle kognitive færdigheder, som om den manglende evne til at håndtere visse former for information styrker evnen til at håndtere andre,« forklarer Karlsen.
»Der findes en del kendte anekdoter om sådanne personers veludviklede hukommelse for visse typer materiale, men sådanne personer ser ud også til at have en normal glemselskurve.«
Nogen husker bedre
En anden sag er, om der findes enkelttilfælde, hvor personer har ekstremt god hukommelse.
»Det bedst kendte tilfælde af superhukommelse, Shereshevskii, blev i første halvdel af 1900-tallet undersøgt af den russiske neuropsykolog Alexander Luria, som også skrev en bog om ham.«
»Tilfældet ‘S’, som manden blev kendt som, var journalist, men havde aldrig behov for at skrive notater, fordi han kunne huske ordret, hvad der blev sagt. Han led også af synæstesi: Indtryk i en bestemt sansemodalitet skabte oplevelser i andre sansemodaliteter. Skarpe lyde associerede han for eksempel med lyse farver. En bestemt persons toneleje oplevede han som smuldrende og gult.«
»Både synæstesien og alle de associationer som hele tiden blev vækket til live fra hukommelsen, forstyrrede ham i hans daglige liv. Han havde svært ved at læse, fordi det gav ham for mange associationer. Han havde desuden problemer med at lære udsagn som ikke var ment bogstaveligt, og han havde svært ved at genkende ansigter.«
Kan blive bedre
Men der findes håb – hvis man ønsker at forbedre sin hukommelse.
»En vigtig årsag til, at sådanne personer husker godt, er nok også, at de har udviklet bedre indkodningsstrategier end gennemsnittet. Disse strategier er ofte ubevidste, og de kan godt være et resultat af både talent og lang tids træning.«
»Vi kan alle blive bedre til at huske det, vi gerne vil, ved at bruge mere tid på indkodning og ved at skabe associationer, se sammenhænge og sammenkoble det, vi skal lære, med noget vi kender godt fra tidligere,« forklarer Pål Johan Karlsen.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
