Annonceinfo

Forsker: Jeg har fundet G-punktet

Nyt opsigtsvækkende russisk studie tyder på, at kvinders påståede G-punkt rent faktisk findes. Forskeren er nået frem til sin konklusion ved at dissekere en 83-årig, afdød kvinde.

Mange kvinder er ikke i tvivl om, at de har et G-punkt. Nu får de opbakning af en russisk forsker. (Foto: Colourbox).

I århundreder har kvinder berettet om en intens seksuel nydelse under heftig berøring af et særligt punkt et godt stykke oppe i skeden. Denne påstand er dog hidtil blevet mødt med skepsis af lægevidenskaben, som ikke har kunnet finde skyggen af noget særligt organ eller struktur det pågældende sted.

Men nu er denne struktur endelig fundet – i hvert fald hvis man skal tro den russiske gynækolog Adam Ostrzenski, der ud over at lede Gynækologisk Institut i St. Petersborg også er professor ved Florida International University.

»Det er min overbevisning, at denne struktur ikke kun forefindes i den ældre dame. Den findes hos alle kvinder. Ingen troede, at det kunne lade sig gøre at identificere G-punktet, og jeg var faktisk selv meget skeptisk. Men hvis det fandtes, så regnede jeg med at ville finde det netop dér,« udtaler Adam Ostrzenski til Toronto News i forbindelse med, at hans resultater netop er blevet publiceret i det førende videnskabelige tidsskrift på området, Journal of Sexual Medicine.

Dissekerede liget af en 83-årig kvinde

Adam Ostrzenski når frem til sin konklusion efter at have dissekeret en afdød 83 år gammel polsk kvindes vagina lag for lag. Han fik udleveret kvinden efter hendes obduktion i september 2011 og kastede sig herefter ud i sit studie på Warszawa Medicinske Universitet.

Efter mange timers hårdt arbejde med at manøvrere sig gennem fem lag af blødt væv og muskler, nåede han frem til en hidtil ukendt, meget karakteristisk og fuldstændigt afgrænset struktur på bagsiden af bækkenbunds-membranen, præcis 16,5 mm fra den øvre del af urinrørsåbningen.

»Det lå i et område, som gynækologer normalt ikke undersøger eller opererer i, hvilket forklarer, hvorfor man hidtil ikke har fundet det,« fortæller Adam Ostrzenski.

Drueformet område tyder på seksuelt organ

Fakta

I 1950 beskrev en tysk-amerikanske gynækolog Ernst Gräfenberg, at orgasme hos kvinder til tider fremprovokerer en stødvis væskeafgivelse som ved mandlig sædafgang. Denne væskeudtømning forekom især efter stimulation af ’G-punktet’.

Eksistensen af en kvindelig ejakulation betvivles dog fortsat, og nogle forskere mener, der blot er tale om urinafgang.

Kilde: Den Store Danske

Strukturen, som var blålig, og som havde en form som mest af alt lignede en drue, viste sig at have tre adskilte lag. ’Druen’ var 8,1 mm lang, mellem 3,6 mm og 1,5 mm bred og 0,4 mm høj.

Drueformen er ifølge den videnskabelige artikel typisk for et seksuelt organ, der både kan udvide sig og trække sig sammen. Det var det eneste særlige punkt, Adam Ostrzenski kunne finde i denne del af kvindens vagina.

Forskeren vil undersøge flere kvinders G-punkt

Studiet har kostet den russiske forsker mange anstrengelser, men hvad han konkret vil bruge sine resultater til, kommer han kun kort ind på i sin videnskabelige artikel.

»Dette studie bekræfter den anatomiske eksistens af G-punktet, hvilket forhåbentlig kan føre til en bedre forståelse og forbedring af kvindens seksuelle funktion,« konkluderer Ostrenski. 

Ostzrenski fik desværre ikke lov til at udtage prøver af den ældre kvindens væv. Men han har fået tilstrækkeligt med dokumentation for sit fund til, at han har fået lov til at fortsætte sine studier. Han vender således tilbage til Polen allerede i maj allerede i år for at undersøge flere afdøde kvinder med forskellige aldre.

Behov for flere studier af G-punktet

Ph.d.-studerende i retsmedicin Birgitte Schmidt Astrup på Syddansk Universitet har kastet et blik på de nye forskningsresultater, og hun mener, at der skal langt flere studier til, før man kan afgøre, om der vitterligt er tale om det famøse G-punkt.

Fakta

Amerikanske og canadiske forskere har ikke lov til at gennemføre denne form for dissekeringer – det er derimod tilladt i mange europæiske og sydamerikanske lande.

Polen er ideel for Adam Ostrzenski, fordi han har mange familiemedlemmer og venner i landet, som han kan bo hos under sine studier.

»Selve dissektionen er helt ok, han har beskrevet de enkelte anatomiske dele godt. Men hans konklusion om, at det er G-punktet, han har fundet, er et postulat. Det kan f.eks. lige så godt være en åreknude med lidt arvæv omkring ud fra beskrivelsen,« siger hun. 

Hun mener derfor ikke, at resultaterne er tilstrækkeligt verificerede og dermed heller ikke 100 procent troværdige.

»Han har kun lavet én undersøgelse! Der er så stor anatomisk forskellighed mennesker imellem, at en lille del, som det beskrevne G-punkt, skal kunne genfindes i mange cases, før man kan tro på det,« pointerer hun.

Studier kan hjælpe kvinder med sex-problemer

På trods af sin skepsis, vil hun holde øje med hans kommende studier, da hun mener, at forskningen i bund og grund er vigtig.

»Hvis hans konklusion var til at stole på, var studiet meget relevant. Der er ikke på alle områder tilstrækkelig viden om, hvordan kvindekroppen er indrettet seksuelt og måske især den individuelle variation. Seksuelle problemer plager mange kvinder, både i almindelighed og efter gynækologiske operationer. Forskning i området vil sandsynligvis kunne hjælpe nogle kvinder,« siger Birgitte Schmidt Astrup.

G-punktet

Det synes helt fantastisk, at en russisk forsker har har haft så svært ved at finde g punktet på en ældre afdød kvinde.
De fleste moderne kvinder er vist ikke i tvivl om, både at de har et sådant punkt (område), og at det har stor betydning for deres sexuelle nydelse, hvad enten de bruger det selv eller det indgår i samværet med en kærlig kæreste. Punktet er ikke drueformet. Det er rigtigt nok delt i tre dele, som kaldes hoved, krop og hale. Det er meget let at mærke. Hvis man forsigtigt berører området, vil man mærke en riflet struktur, som strækker sig fra nogle få cm inde i vagina på den side, som vender fremad. Dvs opad, når kvinden ligger ned. Strukturen er at sammenligne med folderne på et vaskebræt.
Der er meget stor forskel på, hvad der giver kvinden mest nydelse ved berøring. Nogen ønsker en meget blid strygen fra det inderste område, halen, og frem mod hovedet. Andre foretrækker en kraftigere påvirkning og måske kun på en del af området.
Om man som mand ønsker at glæde sin kæreste med denne stimulation, så skal man ikke ligge og rode rundt for at finde området. Man kan jo spørge hende.
Så er der snakken om, hvad området gør godt for og hvorfor det er der. Denne diskussion hænger sammen med spørgsmålet om, hvorfor kvinden kan få orgasme, da der jo ikke er nogen fysiologisk grund til dette for at blive gravid. I hvert fald efter gammeldags opfattelse.
Det har ved nyere amerikansk forskning vist sig, at kvindens orgasme virker fremmende for sædcellernes mulighed for at nå frem til ægget. Denne forskning har også vist, at klitoris er et meget omfattende system, der har nervemæssig forbindelse til skeden og g-området, der også er mere omfattende end man før hartroet. Nu kan jeg desværre ikke tegne her. Men hvis man forestiller sig g-området som havende form i skeden somen tunge, så strækker denne sig bag om livmoderen og snor sig videre rundt om endetarmen.
Der er altså tale om et stort erogent område, som har nervemæssig forbindelse til clitoris og videre gennem vagina og rundt om endetarmen og nervemæssigt ca ti cm ned bag på kvindens baglår.

Når man kender disse fakta, som er verificerede, så virker den russiske forskers bestræbelser og alligevel tvivlende lidt primitive. Det er også mærkeligt, at bruge så gammel en kvinde til undersøgelsen. Umiddelbart vil jeg tro, at denne struktur hos kvinden er mest udfoldet, mens hun er i den fødedygtige alder. Og at kønsorganerne ændrer sig som resten af kroppen med alderen.

Hvis jeg var læge og ville lede efter g området, så ville jeg givet bruge en yngre kvinde.

mange søger, få finder

Overskriften fik mig til at tænke på denne lille tegneseriestribe, der ofte laver sjov med forskere og forskning:

http://xkcd.com/685/

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg