Depression skal behandles med søvn-nedkøling
Deprimerede personer drømmer for meget og har en højere kropstemperatur, når de sover. Læger afprøver nu behandlingsformer, som går direkte efter temperaturstigningen.

Personer, som lider af depressioner, har det for varmt, når de sover.
Derfor prøver ny antidepressiv medicin at sænke kropstemperaturen under søvn.
For ved at sænke temperaturen, kan man måske behandle depressionen.
»Man har måske ikke egentlig feber ved depression, men man har tydeligt forhøjet temperatur, og det, tror vi forklarer de svære søvnforstyrrelser, man ser ved depression. I en ny behandlingsmåde er temperatursænkningen måske central for virkningen,« siger Gordon Wildschiødtz, psykiater og ledende overlæge på Oringe, det psykiatriske hospital i Vordingborg.
Gordon Wildschiødtz var selv med til at foretage de undersøgelser på Rigshospitalet, der allerede i 1982 fastslog, at deprimerede personers kropstemperatur under søvn gennemsnitligt er 0, 6 - 0,7 celsiusgrader højere end normale menneskers.
For meget drømmeri
Kropstemperaturen et tæt forbundet med det cykliske forløb, som kroppen gennemgår under søvn, og som er i ubalance hos deprimerede personer.
Kroppen gennemgår under søvn en række cykler af cirka halvanden times varighed. I løbet af hver af disse cykler, bevæger kroppen sig mellem forskellige faser, blandt andet dybsøvn, mellemfasesøvn og drømmesøvn.
Under drømmesøvn-fasen er kroppen ude af stand til at svede og dermed regulere sin egen temperatur. Deprimerede personer befinder sig meget længere tid i drømmesøvn-fasen, og derfor stiger deres kropstemperatur under søvn.
Fakta
For normale mennesker bliver temperaturen reguleret, når kroppen bevæger sig ned i dybsøvn-fasen. Så sveder kroppen løs og temperaturen falder. Men deprimerede mennesker har meget lidt eller slet ingen dybsøvn, der kan regulere deres kropstemperatur.
Depressioner skal køles væk
Søvnforskere prøver for tiden at finde ud af, om det er muligt at behandle depressioner med metoder rettet direkte mod temperaturen, men hidtil er der ikke publiceret nogen konkrete forskningsresultater. Nogle forskere har prøvet at nedkøle patienten udefra, men der er også ny medicin på vej på markedet, som sigter mod at sænke kropstemperaturen under søvn.
Den gør brug af en såkaldt melatonin-agonist; altså et stof som efterligner hormonet melatonin, som styrer kroppens døgnrytme.
Traditionel antidepressiv medicin virker ved at undertrykker drømmesøvnen. Nogle typer fjerner den næsten helt. Forsøg har imidlertid vist, at man kan opnå den samme antidepressive effekt ved at vække patienterne, netop som de bevæger sig ind i drømmesøvn-fasen.
Den metode er dog ikke økonomisk bæredygtig som behandlingsform: Det er for dyrt at have en person til at sidde og observere patienten, for at vække ham eller hende, når drømmesøvnen begynder. Men eftersom computeriseret hjernebølgeanalyse kan registrere, hvilken søvnfase kroppen befinder sig i, kan man måske i fremtiden fremstille maskiner, som kan løse den opgave.
For eksempel måler elektroencephallografer den elektriske aktivitet i kraniekuplen ved hjælp af elektroder, der sættes på hovedet. Denne og andre lignende apparaturer kan måske kobles sammen med en mekanisme, der vækker patienten, når scanneren registrerer, at hjernen bevæger sig ind i drømmesøvn-fasen.
Indtil det bliver muligt, holder lægevidenskaben sig dog til at behandle depressioner med medicin.
Relaterede artikler
Søvn-cyklerne
Søvn-faserne bevæger sig i cykler af cirka halvanden times varighed. Faserne skifter længde for hver cyklus, men cyklens samlede størrelse er nogenlunde konstant.
Når man først lægger sig til at sove, bevæger hjernen sig ned i den første dybsøvn-fase, hvor den befinder sig i cirka en times tid. I den periode skruer ned hjernen ned på laveste blus, og forbruger kun cirka 75 % af den energi den bruger i vågen tilstand. Herefter bevæger den sig op i den første drømmesøvn-fase, som varer mellem 10 og 15 minutter.
Mellem dybsøvn og drømmesøvn ligger mellemfasesøvnen, som i modsætning til de to andre ikke giver nævneværdig hvile. I de første cykler fylder mellemfasesøvnen ikke så meget, men den fylder mere og mere for hver cykel.
I den anden cykel er dybsøvn-fasen mere end halveret, og fra tredje cyklus er der næsten ikke noget tilbage. Drømmesøvnen fylder omvendt mere og mere for hver cyklus, men fylder langtfra al den tabte dybsøvn-tid ud. Mellemfasesøvnen fylder nemlig også mere, og eftersom den ikke giver hvile ligesom dyb- og drømmesøvn, betyder det, at jo længere man sover, jo mindre hvile giver søvnen.
Hjernebølger
Hvordan skelner man mellem de forskellige søvnfaser?
Man har ved hjælp af hjernescannere opdaget, at hjernen - og kroppen i det hele taget - opfører sig på forskellige måder under søvn. Forskellene måles på de forskellige elektriske impulser der konstant farer gennem hjernen, også i vågen tilstand.
Når man er vågen, er hjerneaktiviteten meget jævn, fordi de såkaldte alfa-impulser bevæger sig på kryds og tværs i hjernen i et stort virvar. Alfa-impulser er bølger der svinger med mellem otte og 13 svingninger i sekundet.
Når man lukker øjnene og slapper af, bliver udsvingene i hjerneaktiviteten større, fordi impulserne bevæger sig mere i takt. Og når man falder i søvn, bliver rytmen langsommere, fordi teta-impulserne sammen med delta-impulserne tager over. Teta-impulserne bevæger sig med under syv svingninger i sekundet.
Teta-impulserne dominerer under drømme- og mellemfase-søvnen. Når man når ned i dybsøvn-fasen, dominerer delta-impulserne, og de bevæger sig med under to svingninger i sekundet. Under dybsøvn-fasen bevæger impulserne sig fuldstændig i takt med hinanden, hvilket gør udsvingene i hjerneaktiviteten meget store.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
25. maj 2012 kl. 03:57Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
24. maj 2012 kl. 08:29Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
24/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Breiviks tekst: Manifest, dokument eller tilfældige skriblerier?
9. august 2011 kl. 16:38 -
Findes der fotografisk hukommelse?
5. februar 2010 kl. 11:11 -
Din kropsstørrelse afgør dit syn på verden
31. maj 2011 kl. 10:31
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 1 time 57 minutter siden
[Teorien der forandrede videnskaben]
-
Af Holger Jørgensen for 3 timer 58 sekunder siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















hm...
Jeg synes også den er lidt underlig denne artikel :P - hvorfor skal det kun behandles med søvn-nedkøling? Jeg ved da der er mange andre typer for depression behandling. - Se f. eks http://www.sensetik.dk/depressioner
En spøjs artikel
Der er flere ting der ikke giver mening.
I artiklen står der;
Under drømmesøvn-fasen er kroppen ude af stand til at svede og dermed regulere sin egen temperatur.
Hvordan kan man så vågne op badet i sved efter et maridt, må gå udfra at maridt høre under drømmesøvn-fasen.
Jeg har læst flere artikler, der siger at drømme er til for at fortolke uløste problemer i hverdagen, at fratage deprimeret denne evne, må da give uoverskuelige problemer.
kunne aldrig selv drømme om at sove uden at drømme.
Løse tanker
Hmm.. Per - kan ikke lige se sammenhængen med din situation i forhold til artiklen. Tanken var vel at du netop skulle vågne op uden at have svedt og tilgengæld have drømt en hel masse som deprimeret?
Jeg har selv en tendens til at ligge på kanten til det deprimerede af og til og kan også sige at jeg drømmer meget (kan ihvertfald som regel huske flere drømme fra en nat). Tilgengæld føler jeg sjældent at jeg har "sovet tungt". Jeg vågner ofte om natten af forskellige lyde som min kæreste ikke har lagt mærke til.
Generelt har jeg også bare problemer med at falde i søvn. Så er det også at jeg spekulerer på den med temperaturen - for jeg kan ikke falde i søvn hvis jeg ligger og føler mig kold - men derimod gerne hvis jeg har det lunt. Derudover ville jeg være ked af at miste mine drømme - de er en del af mit liv om natten.
Ret interesant artikel om
Ret interesant artikel om problemet. Har selv lidt af dette i lang tid. Og det er ret ubehageligt at vågne op svedigt og uden at være udhvilet. Det er godt at få lidt info om årsagen.
Var ej klar over at der var en sammenhæng i den dårlige søvnforstyrrelse og temp.
Har kronisk dep. af middelsvær grad og oplever netop nævnte symptomer. Får dep. medicin der hjælper en del.
Det vil sikkert hjælpe mange depressive at forskningen kan afhjælpe disse i fremtiden.
M.V.H.
Per C