Verdens første klon blev fremstillet af den ene nobelprisvinder. Den anden prismodtager var den første, som lavede modne celler om til primitive stamceller.
Nobelprismodtagernes metoder kan skabe kunstig liv, men danske forskere bruger dem til at forstå den form for type 2-diabetes, der går i arv.
»Deres opdagelser giver os en fantastisk mulighed for at blive klogere på, hvordan arvelige sygdomme udvikler sig. På sigt håber jeg, at det kan føre til, at vi kan udvikle nye lægemidler, som kan helbrede patienterne,« siger professor Henrik Semb, som er leder af Københavns Universitets stamcellecenter DanStem.
I stamcellecentret bruger Henrik Semb og hans kolleger nobelprismodtagernes metoder til at undersøge, hvordan arvelig type 2-diabetes udvikler sig i cellerne.
De to forskere, der har fået årets nobelpris i fysiologi og medicin, har begge lavet kontroversielle opdagelser, der giver mennesker mulighed for at skabe kunstig liv.
John B. Gordon fra University of Cambridge, var den første, der klonede et dyr - en frø.
Shinya Yamanaka fra Koyto University fandt ud af, hvordan nerveceller, muskelceller og alle de andre specialiserede celler, vi har i kroppen, kan blive omprogrammeret til at være umodne stamceller, som dem der er i et foster.
Opdagelserne revolutionerer biologernes opfattelse af, hvordan celler, organismer og sygdomme udvikler sig, siger Henrik Semb, der også er professor i human stamcellebiologi.
Han er ikke overrasket over, at de to forskere, John B. Gurdon og Shinya Yamanaka, har fået Nobelprisen.
»Mange af os biologer har længe været overbevist om, at de to ville få Nobelprisen, det var bare et spørgsmål om, hvornår de ville få den,« siger han.
De to nobelprismodtagere har forsket i stamcellers udvikling uafhængigt af hinanden og med over 40 års mellemrum.
Verdens første klon var en frø, der udviklede sig fra en celle, som nobelprismodtager John B. Gurdon havde taget ud fra en haletudses tarm.
Den klonede frø var resultatet af den engelske professors forsøg med cellekerner. I 1962 opdagede han, at han kunne tage kerner ud af cellerne i den levende haletudses tarm og sætte dem ind i en frøs foster.
»Mange af os biologer har længe været overbevist om, at de to ville få Nobelprisen, det var bare et spørgsmål om, hvornår de ville få den.« Frøens æg udviklede sig til en sund haletudse, selv om dens cellekerne var blevet erstattet af en fuldt udviklet tarmcellekerne.
På den måde lavede John B. Gurdon verdens første klonede dyr.
John B. Gurdon tog kernerne fra haletudsernes celler ud med en pipette, satte dem ind i nye celler og skabte nyt liv.
»Det startede med hans opdagelse. Han viste vejen for den anden nobelprismodtager Shinya Yamanaka,« siger Henrik Semb.
Der gik dog mere end 40 år, før den anden prismodtager Shinya Yamanaka fandt ud af, at man kan lave den samme operation med hele celler. I 2006 isolerede den japanske professor stamceller fra et foster og dyrkede dem i et laboratorium.
Han førte de umodne stamcellers gener over i modne celler og fandt efterhånden ud af, hvordan generne kunne omprogrammere cellerne, så de blev til umodne stamceller som dem, der er i et foster lige efter, det er blevet undfanget.
»Det var første gang, det lykkedes at gøre det med menneskeceller, og det var meget revolutionerende. Yamanakas forskning har givet os en enestående mulighed for at studere cellernes udvikling,« siger Tor Henrik Semb.
Nobelpristagernes opdagelser er gennem tiderne blevet diskuteret, frygtet og kritiseret, fordi mulighederne for at skabe kunstig liv rejser etiske dilemmer og spørgsmål.
Men nobelprisvindernes forskning giver også nyttige svar på, hvordan stamceller i et foster, der netop er blevet undfanget, udvikler sig til funktionsdygtige nerveceller, muskelceller, leverceller og andre celler, der er vigtige byggesten i vores kroppe, forklarer professor Henrik Semb.
Prisvindernes stamcelle-forskning giver også nye muligheder for at studere, hvordan arvelige sygdomme udvikler sig.
»Det giver os en unik mulighed for at blive bedre til at forstå, hvordan arvelige sygdomme udvikler sig i virkelige menneskeceller. I vores center bruger vi det allerede til at undersøge, hvordan type 2-diabetes udvikler sig hos mennesker, der har arvet sygdommen,« siger Henrik Semb fra København Universitets stamcellecenter DanStem.
Forskerne kan for eksempel tage celleprøver af huden fra mennesker, der har en arvelig type 2-diabetes. Ved at omprogrammere cellerne, så de bliver til stamceller, kan de undersøge, hvordan sygdommen udvikler sig.
På sigt kan nobelpristagernes opdagelser føre til, at man kan udvikle lægemidler, som kan helbrede arvelige sygdomme, håber Henrik Semb.
