Computerspil kan gøre ADHD-børn bedre til at planlægge

Børn med ADHD har svært ved at koncentrere sig. De kan være hyperaktive. De kan have dårlig hukommelse. De kan have svært ved at planlægge og organisere.

Medicin er ikke en løsning for alle, og derfor er mange forældre klar til at prøve alle mulige andre behandlingsformer for at mildne podernes symptomer. En af de måder er gennem computerspil, målrettet ADHD-børn.

Den metode har dog en tvivlsom effekt på langt de fleste ADHD-symptomer, viser et nyt ph.d.-projekt fra Psykiatrien i Region Syddanmark. Projektet er støttet af TrygFonden.

»Mange af de her programmer holder ikke helt, hvad de lover, og det er vigtigt, at forældrene ved det, for det er et kæmpe marked,« siger Aida Bikic, som er ph.d. og psykolog ved Psykiatrien i Region Syddanmark, og som netop har skrevet ph.d. om ADHD-computerspillenes effekt.

Hendes resultater peger dog på, at spillene kan have en effekt for børn med bestemte typer af ADHD.

»Det er ikke noget, der kan hjælpe alle børn med ADHD. Der er nogle specifikke børn, der får hjælp af det, men ikke hele gruppen,« siger Aida Bikic.

Nye behandlingsformer er nødvendige

Da Aida Bikic valgte at gå i dybden med at undersøge, hvordan de specialdesignede spil virker, var det med en positiv forventning.

Behandlingstilbuddene for de mange børn og voksne med ADHD er nemlig begrænsede.

»Der er børn, der får medicin, og de kan godt blive hjulpet, men forskning viser, at på sigt aftager effekten for nogle, og der er fra begyndelsen 20-30 procent, der slet ikke reagerer på medicin. Det er vigtigt, at man også finder en supplerende behandling for disse børn,« forklarer Aida Bikic.

»Da vi ved, at hjernen hos børn med ADHD er anderledes end hos de jævnaldrende, prøver man via træning at danne nye forbindelser i hjernen. Derfor er det vigtigt at undersøge, om det her en mulighed for behandling, fordi vi netop ikke har mange behandlingsmuligheder at vælge imellem,« siger Aida Bikic.

Koncentrationen blev ikke forbedret

Aida Bikic og hendes gruppe satte derfor 70 børn med ADHD til at spille computerspillet ACTIVATE^TM , som er et spil, rettet mod at træne ADHD-børnenes hjerner, så de får bedre arbejdshukommelse, selvkontrol, opmærksomhed og andre kognitive funktioner (se faktaboks).

Imidlertid holdt spillet ikke, hvad det lovede, hvis man skal tro Aida Bikics resultater.

Børnenes koncentration, opmærksomhed og hukommelse havde ikke forbedret sig, da de efter 8 uger med 40 minutters gaming 6 dage om ugen blev testet med forskellige kognitive tests og ved at spørge forældre og lærere, om de havde lagt mærke til en forskel i forhold til ADHD-symptomer.

Til gengæld kunne resultaterne tyde på, at ungernes planlægningsevner faktisk var blevet bedre af at spille spillet.

»Det, vi har fundet, er, at det ikke forbedrer koncentrationen eller andre ADHD-symptomer, men børnene bliver muligvis bedre til planlægning. Og det kunne vedligeholdes tre og seks måneder efter afsluttet træning,« siger Aida Bikic.

Kan måske hjælpe bestemte børn

Da forskerne gik mere i detaljer med deres resultater kunne de se, at de børn, der havde opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet, fik mere ud af spillene end de børn, der var hyperaktive.

Udover en forbedret planlægningsevne fik børnene uden hyperaktivitet en forbedret arbejdshukommelse, impulshæmning og blev - ifølge forældrene - bedre til at løse problemer i hverdagen.

De hyperaktive børn blev modsat kun bedre til planlægning.

Forældre skal passe på pengepungen

Ifølge Aida Bikic er problemet med spillene derfor, at de forsøger at hjælpe mod alle ADHD-symptomer og alle typer af ADHD, selvom forskerne ved, at børn med ADHD har meget forskellige symptomer og kognitive vanskeligheder.

»Man skal som forældre passe på med at bruge rigtig mange penge på den her type spil. Det er dyrt,« siger Aida Bikic.

»Hvis man har et barn, der har rigtig dårlig arbejdshukommelse, så kan man også finde nogle spil gratis eller bruge nogle af de spil, børnene alligevel spiller hver dag, som kan give en bedre arbejdshukommelse, uden at man skal bruge de store penge.«

Man skal se nærmere på de enkelte patientgrupper

Seniorforsker Ole Jakob Storebø har ikke været en del af studiet, men forsker selv i blandt andet ADHD ved Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland.

Han mener, at ph.d.-projektet er et godt stykke kvalitetsarbejde. Men forsøgene er ikke store nok til, at man kan være sikker på resultaterne.

Samtidig er gruppen af forsøgspersoner for bred til rigtigt at sige, hvem der kan have gavn af spillene, mener han.

»Det er den gennemsnitlige patient, man undersøger her. Hvis man kunne selektere populationen lidt mere, sådan at man kun så på dem, der havde bestemte problemer, så ville man måske få mere præcise resultater,« siger Ole Jakob Storebø.

»Det oplever man jo også med medicinsk behandling: Man ved, at hos nogle patienter er der en effekt, men ser man på gennemsnittet, så bliver det mere usikkert,« tilføjer han.

Kollega: Prøv det af på dit barn

Selvom han er enig med Aida Bikic i, at spillene kun er effektive, hvis man er opmærksom på præcis, hvilket barn man har, og hvad spillet kan hjælpe på, synes han stadig, at forældrene skal prøve spillene af på deres børn for at se, om de gør en forskel for dem.

»Vi anbefaler, at man kan bruge computerspiltræning, men evidensen er ikke særligt stærk,« siger Ole Jakob Storebø.

»Nogle har glæde af medicin, andre kan have glæde af adfærdstræning, og andre har glæde af computerspil i tillæg til anden behandling, og så videre – det er mere til én bestemt type patienter,« slutter han.