Bedre Sundhed for Mor og Barn: Ny bevilling til dansk verdensklasseforskning

Forskningsprojektet ‘Bedre Sundhed for Mor og Barn’ er en dansk forskningssucces af de helt store.

Siden årtusindeskiftet har forskningsprojektet givet forskere fra hele verden en helt unik indsigt i sammenhængene mellem gener, arv, miljø og forekomsten af forskellige helbredsproblemer.

Det har mundet ud i næsten 400 videnskabelige artikler.

Indtil videre har resultaterne været fokuseret på graviditetsproblemer og lidelser i børns første leveår, eksempelvis astma og allergi, men nu har forskerne bag Bedre Sundhed for Mor og Barn fået bevilget 2,8 millioner kroner af Det Frie Forskningsråd til at udvide forskningsprojektet.

Det gør, at forskere nu skal kortlægge sammenhænge mellem den meget tidlige barndom og risikoen for eksempelvis at være overvægtig i de sene teenageår eller at have risiko for at udvikle psykiske sygdomme som skizofreni og bipolar lidelse.

»Vores undersøgelse er helt unik på verdensplan, og der er allerede nu lavet banebrydende forskning på baggrund af Bedre Sundhed for Mor og Barn. Derfor er det dejligt, at vi nu kan fortsætte forskningen, så vores undersøgelse også kommer til at inkludere de 18-årige. Det vil give os nogle helt nye indsigter i årsagerne til lidelser, som man ikke kender baggrunden for endnu,« fortæller professor Anne-Marie Nybo Andersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Forskning har 20 år på bagen

Bedre Sundhed for Mor og Barn-undersøgelsen begyndte i 1995, da 100.000 gravide kvinder tilmeldte sig en undersøgelse, hvor kvinderne fik taget en blodprøve, blev interviewet og udfyldte nogle spørgeskemaer om deres livstil. Spørgeskemaerne indeholdt blandt andet spørgsmål om kost, alkoholforbrug, rygning og sygdomshistorik.

Da kvinder fødte, blev deres nyfødte børn vejet og målt, og forskerne udtog blod fra navlestrengen og opbevarede det i en biobank sammen med prøverne fra mødrene.

Efterfølgende blev de nybagte mødre interviewet om børnenes helbred og udvikling, da babyerne var henholdsvis 6 og 18 måneder, og de fik et spørgeskema, da børnene var syv år.

Med tilladelse fra mødrene har forskerne via de nationale sundhedsregistre også kunnet følge med i både mødre og børns sygdomsforløb i årene efter fødslen.

»Det er et meget omfattende datamateriale, som forskere kan bruge til at se på sammenhænge mellem eksempelvis familiernes livsstil og børnenes udvikling samt sygdomsforløb. Man kan også kigge på sammenhænge mellem børnenes gener og risikoen for fedme, og vigtigst af alt hvordan gener og miljø spiller sammen. Bedre Sundhed for Mor og Barn en meget brugbar ressource, hvis vi vil finde årsager til sygdom, og denne ressource tiltrækker forskere fra hele verden,« forklarer Anne-Marie Nybo Andersen.

Fandt sammenhæng mellem kejsersnit og allergi

Bedre Sundhed for Mor og Barn har blandt andet været brugt til at vise en sammenhæng mellem måden, et barn bliver født på, og risikoen for at udvikle astma og allergi.

Ved at kigge på data for alle de 100.000 fødsler og sammenligne dem med de nationale sundhedsregistre, kunne forskerne se, at planlagte kejsersnit øger risikoen for at udvikle astma og allergi.

Ifølge Anne-Marie Nybo Andersen skyldes det formentlig, at børnene under de planlagte kejsersnit ikke kommer i kontakt med bakterierne i moderens fødselskanal. Det gør børnene ved både normale fødsler og ved akutte kejsersnit.

Peger på risiko ved alkoholindtag under graviditet

Undersøgelsen har også givet forskerne en særdeles god indsigt i risikoen ved alkoholindtag under graviditeten.

Gennem de seneste 20 år har der været mange forskellige råd til alkoholindtag, og rådene har ofte skiftet fra det ene år til det andet. Disse råd har ligget mellem fuldkommen afholdenhed til, at det er ok at drikke behersket ved festlige lejligheder.

Ifølge data fra Bedre Sundhed for Mor og Barn er der en helt klar grund til, at det er svært at rådgive omkring.

Moderat alkoholforbrug har nemlig ingen betydning for barnets helbred senere i livet, mens blot mere end to genstande om ugen er stærkt forbundet til risikoen for abort.

»Her er det ikke nemt at sige, at man godt må drikke ‘lidt’, for hvad betyder det? Vi har i stedet brug for anbefalinger, som er forankret dybt i videnskaben, når vi skal komme med råd. Her hjælper solide data fra vores undersøgelse med at give de rigtige anbefalinger,« siger Anne-Marie Nybo Andersen.

Mange børn har ondt i ryggen

Mens de første data fra Bedre Sundhed for Mor og Barn allerede har kastet hundredevis af artikler af sig, er forskerne først blevet færdige med dataindsamlingen til næste trin: Undersøgelse af børnene, da de blev 11 år.

Her har forskerne udsendt spørgeskemaer til både forældre og børn om kost, højde, vægt, sport, sygdom, smerter, bevægelse og så videre.

Ifølge Anne-Marie Nybo fokuserer forskerne specielt på risikoen for overvægt og lidelser forbundet til bevægelsesapparatet. Blandt andet viser undersøgelsen, at op imod 10 procent af alle 11-årige har smerter i ryggen.

»Her skal vi ind og finde ud af, hvorfor børnene har ondt i ryggen, og om der er en kobling til kost, motion, højde, vægt eller måske nogle genetiske faktorer. I denne del af undersøgelsen fokuserer vi også meget på årsagerne til overvægt,« forklarer Anne-Marie Nybo Andersen.

Vil også undersøge 18-årige

Det sidste skud på stammen er en undersøgelse af børnene, efter de er blevet 18 år gamle. Det er denne del af forskningen, som forskerne netop har fået bevilget penge til.

Årene og gået, og ‘Bedre Sundhed for Mor og Barn’ er måske ikke mere en så dækkende betegnelse, så undersøgelsen har skiftet navn til Bedre Sundhed i Generationer.

»Næsten voksne mennesker med bumser i ansigtet og dybe stemmer gider måske ikke deltage i en mor og barn-undersøgelse, så vi har ændret lidt på navnet,« griner Anne-Marie Nybo Andersen.

I denne del af undersøgelsen vil forskerne følge op på data fra 11-års undersøgelsen og fortsætte undersøgelserne af blandt andet risikofaktorer for allergi og overvægt. Forskerne vil desuden have stort fokus på udviklingen af psykiske lidelser.

Mange psykiske lidelser bryder frem i netop 17-18-års alderen, og her vil forskerne gerne udforske årsager til depression, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd samt andre svære psykiske sygdomme som skizofreni.

»Vi håber på at kunne kortlægge samspillet mellem gener og miljø, når sådanne lidelser opstår. Forhåbentlig får vi identificeret årsager, som man kan ændre på. Det er jo svært at gøre noget ved generne,« siger Anne-Marie Nybo Andersen.