Det er en kendt sag, at mange børn med autisme også kæmper med problemer med fordøjelsessystemet. Der findes til og med også forskning, som peger mod, at graden af maveproblemer bliver forhøjet i takt med styrken af de autistiske træk.
Kan de to tilstande hænge sammen på en eller anden måde?
Tidligere forskning har vist forskelle i afføringsprøver fra børn med og uden autisme.
Og nu er forskere ved Columbia University gået et skridt videre. Teamet har taget prøver fra blindtarmen og den nederste del af tyndtarmen på 23 børn med både autisme og tarmproblemer, og på 9 børn kun med fordøjelsesproblemer.
Sutterella-bakterier blev kun fundet hos autistiske børn
Resultaterne viste, at bakterier fra gruppen Sutterella udgjorde en ganske stor del af tarmfloraen hos 12 af autisterne, mens den ikke var hos de 9 uden autisme.
»Disse fund presser denne ikke så kendte bakterie frem i forgrunden,« skriver Brent L. Williams og kollegaerne i artiklen, som er publiceret i tidsskriftet mBio.
De påpeger dog, at de ikke ved, om bakterien er årsag til eller en konsekvens af autisme.
Tarmforsker og professor emeritus ved Karolinska Instituttet, Tore Midtvedt, mener, at den ikke nødvendigvis er nogen af delene.
Børn med autisme bliver tit behandlet mere
»Autister, særligt i USA, bliver behandlet med alt muligt: gentagne antibiotikakure, specielle diæter, mineraltilskud, tarmskylninger og probiotika. Det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for dem at have en normal tarmflora.«
»Sutterella kan dermed udgøre en mere eller mindre uskyldig tredjepart. De kan være en indikation på, at noget er galt med tarmfloraen, men årsagen til at de findes dér, kan godt ligge i en forhistorie med forskellige behandlinger,« mener Tore Midtvedt.
Han synes dog alligevel, at det ser ud til, at forskerne har foretaget et grundigt stykke arbejde. Og tanken om, at autisme kan hænge sammen med tarmproblemer, er styrket.
»Jeg råber ikke nødvendigvis hurra for denne artikel, men for at den sætter fokus på, at der kan være noget galt med tarmfloraen hos autister. Løsningen ligger måske nærmere i at transplantere en normal bakterieflora ind i tarmen på disse patienter end at jagte Sutterella,« siger Tore Midtvedt videre.
Kun begrænset viden om Sutterella
Foreløbigt ved forskerne relativt lidt om bakterier af typen Sutterella. Tidligere forskning har vist, den kan findes i afføring hos folk med tarmlidelser som Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Men den er også fundet hos raske mennesker.
»Det er uklart, om arter af Sutterella bidrager til inflammation og infektion eller bare er normale indbyggere i den humane mikrobiota hos nogle mennesker,« skriver Brent L. Williams og kollegaerne.
Men de påpeger, at nogle af autisterne havde antistoffer mod en af Suterella-varianterne. Det kan pege i retning af, at bakterien har været involveret i en infektion.
»Det vigtigste ved forskningen er måske alligevel, at den sætter fokus på en lille uudforsket mulighed,« mener Christine A. Biron, som var redaktør på studiet.
»Denne artikel er vigtig, fordi den sætter fokus på spørgsmålet om, hvordan de fastboende mikrober spiller sammen med en sygdom, som er svær at forstå,« siger hun ifølge en pressemeddelelse fra American Society for Microbiology.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
