Alderdom styrker vores sociale kompetencer
Ikke alt bliver svækket med alderen. Forskning viser, at nogle af vores evner faktisk bliver bedre i løbet af livet.
Vores sociale netværk bliver måske mindre, jo ældre vi bliver, men kvaliteten af de relationer, vi har, bliver bedre med alderen. (Foto: Colourbox)

Svækket hukommelse, fysisk forfald, ensomhed og sygdom er måske noget af det første, der falder dig ind, når du tænker på at blive gammel.

Hvis du har den slags pessimistiske tanker om livets uundgåelige gang, er det på tide at blive lidt mere optimistisk, for forskning viser, at ældre mennesker generelt er mere tilfredse med deres sociale liv end unge mennesker. Med årene bliver man nemlig bedre til at aflæse andre mennesker og løse konflikter.

»Det er slet ikke alt, som bliver dårligere med alderen. Vores evne til at udtrykke os verbalt bliver for eksempel bedre, fordi vi lærer flere og flere ord gennem livet,« siger Gloria Luong, der forsker i psykologi og social adfærd på Max Planck Institute for Human Development i Tyskland.

»Vores forskning viser, at ældre mennesker kommer frem til bedre løsninger end unge, når de står overfor personlige problemer. De er bedre menneskekendere og bedre til at løse konflikter. Det kan godt være, at deres netværk bliver mindre, fordi deres venner dør eller flytter, men kvaliteten af deres sociale relationer er bedre end yngre menneskers,« fortsætter hun.

Yngre mennesker bliver mere vrede

Glory Luong har netop været i København for at fortælle om sin forskning i alderdom og social adfærd. Hun og kolleger fra Max Planck Instituttet er blandt andet i gang med et omfattende studie, hvor de løbende undersøger, hvordan 600 personer i alle aldersgrupper udvikler deres sociale kompetencer i løbet af livet.

Indtil videre har forsøgspersoner fem gange været til undersøgelser, hvor forskerne har målt deres hjerneaktivitet samt deres hjerterytme og blodtryk, blandt andet mens de interagerede med et andet menneske. Forsøgspersonerne er også blevet interviewet og udsat for psykologiske tests.

»I et forsøg satte vi dem over for en anden person, som var hyret til at spille en rolle som en ubehagelig og provokerende type. Så målte vi, hvor følelsesmæssigt påvirkede de blev, når de blev udsat for provokation,« forklarede Gloria Luong, da hun holdte oplæg på EuroScience Open Forum i København.

»Det viste sig, at de yngre forsøgspersoner fik en hurtigere hjerterytme og et højere blodtryk end de ældre. De reagererede med mere vrede end de ældste. Det siger noget om, at man med alderen ændrer sine følelsesmæssige reaktioner,« fortsatte hun.

Negative følelser er nødvendige

Overalt i verden har spørgeskemaundersøgelser vist, at ældre mennesker generelt er mere tilfredse med livet og deres sociale relationer end yngre mennesker. Ifølge Gloria Luong kan det blandt andet skyldes, at ældre bliver mindre stressede i konfliktsituationer.

»Det er dog ikke alle, der følger mønstret: De vrede gamle mænd findes også. Dertil skal siges, at negative følelser ikke altid er dårlige. Det er vigtigt at kunne blive vred, hvis der er god grund til det, og man har brug for at kunne blive ked af det, hvis man oplever et sorgfuldt tab,« sagde hun.

Ifølge Gloria Luong er det nødvendigt at lave langvarige studier for at finde ud af, om målinger af de ældres sociale kompetencer ændrer sig afhængigt af, hvilken tid de er vokset op i. Desuden er der selvfølgelig forskel på ældre mennesker, understregede hun.

50 procent nyfødte bliver 100 år

Gloria Luongs optimistiske budskab om, at vores sociale kompetencer og netværk generelt bliver bedre med alderen, kan opmuntre mange af os, der lever i en tid, hvor vi lever længere end nogensinde før.

Ifølge en anden af de aldersforskere, der besøgte København i forbindelse med ESOF, bliver der i gennemsnit lagt seks timer til vores gennemsnitlige levealder hver dag - eller tre måneder hvert år:

»Hvis prognoserne holder stik, kommer 50 procent af dem, der bliver født i år, til at fejre deres 100 års fødselsdag,« forklarede Jane Falkingham, der er professor i demografi på University of Southampton i England. I 2050 vil en ud af tre europæere være over 65 år og en ud af ti vil være over 80.

(Tilføjelse fra den 3/9-2014: I den oprindelige artikel stod der, at der bliver lagt otte timer til vores gennemsnitlige levealder per dag. Det er ikke korrekt og er d.d. blevet rettet til seks timer pr. dag. Beregningerne kommer fra artiklen Ageing populations: the challenges ahead, som blev publiceret i The Lancet i 2009. Af artiklen fremgår, at den forventede levealder i den udviklede del af verden i gennemsnit er steget med cirka tre måneder hvert år siden 1840 - eller seks timer pr. dag).