Verdens ældste kalender fundet på mark i Skotland
Kilde: 
15 juli 2013

Arkæologer mener, at de har opdaget verdens ældste månekalender på en mark uden for den skotske by Aberdeenshire. Udgravninger afslørede en serie af 12 huller, som synes at efterligne månens faser og kunne bruges til at følge årets gang. Det skriver BBC News.

Monumentet blev opdaget tilbage i 2004, men nu har et forskerhold fra University of Birmingham analyseret fundene.

Forskerne foreslår, at det oldgamle monument blev bygget af jægere og samlere under jægerstenalderen for 10.000 år siden.

Det gør "kalenderen" flere tusinde år ældre end hidtil kendte monumenter, der skulle måle tiden.

Opstillingen af hullerne er også justeret efter vintersolhverv, så jæger-samlerne bedre kunne følge og forudsige de skiftende sæsoner.

Professor Vince Gaffney, der ledte analysen, siger:

»Beviser antyder at jægere og samlere i Skotland havde både behovet og var sofistikerede nok til at kunne følge tiden gennem årene, korrigere for søsonmæssige skred i måneåret, samt at alt dette fandt sted næsten 5.000 år før den første formelle kalender, vi kender til, opstod i Østen.«

Analysen er netop blevet publiceret i tidsskriftet Internet Archaeology.

LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:

Potteskår fra nutiden skal gøre arkæologer klogere

Sådan fik ugen sine syv dage

Hvorfor starter året den 1. januar?

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.