Kort efter årtusindskiftet overhalede verdens digitale lagerkapacitet den analoge. I 2007 var 94 procent af al lagret information gemt på digitale medier.
Analog information er information, der ikke er digitaliseret, som for eksempel papirarkiver, museer, bøger, mikrofilm og bånd.
Og kapacitet til digital lagring af informationer vokser i et rasende tempo, siger forskerne bag en ny undersøgelse.
»Kapaciteten fordobles omtrent hvert tredje år og fire måneder. Det er fire gange hurtigere end den globale økonomiske vækst,« siger Martin Hilbert fra University of South Carolinas Annenberg School of Communication and Journalism i en pressemeddelelse.
En himmel fuld af info
Hvis vi lægger den analoge og digitale lagerkapacitet, menneskeheden har nu, kan vi lagre mindst 295 exabyte information, siger Hilbert.
\ Fakta
Bit og byte 1 exabyte = 1 milliard gigabytes 1 zettabyte = 1000 exabytes 1 bit = et ciffer i to-talsystemet, dvs. 0 eller 1. Bruges som enhed for information, og som mål for kapaciteten til digitale elektroniske komponenter. En mikroprocessor kan for eksempel håndtere 8, 16, 32, 64 eller 128 bit ad gangen.
En exabyte er det samme som én milliard gigabytes. For at gøre det lidt nemmere at forstå, har forskerne skabt en kosmisk metafor.
Hvis hver stjerne er én bit information, så har du - og alle andre mennesker på Jorden - en hel galakse til rådighed - hver!
»Der medregner vi alt fra aviser og tidsskrifter i hele verden, til den lille datachip, du har i dit kreditkort « siger Hilbert.
Postkassen ruster – indbakke og mobil gløder
Men hvad så med al den information, som vi ustandselig sender Jorden rundt? I 2007 sendte vi 1,9 zettabyte med information ud i verden gennem udsendelsesteknologi som radio, tv og gps.
Den Andeby-lydende enhed, zettabyte, er ikke en ubetydelig størrelse – den svarer til 1000 exabytes, dvs. 1.000 milliarder gigabytes.
Informationsstormen fra tovejskommunikation, som du selv bidrager til ved at bruge din mobiltelefon, er ikke småting.
Sammenlagt svarer det til, at du og alle de andre mennesker i verden kommunikerer al indholdet fra seks aviser – dagligt!
Men:
»Selv om verdens netværkshukommelse er næsten ubegribeligt stor, omfavnende og voksende, er det alligevel næsten ingenting i forhold til, hvor meget information naturen lagrer,« understreger Hilbert.
Nettet vs. naturen
Hvis vi for eksempel sammenligner antallet af udregninger, som klodens computere samlet kan lave i løbet af et sekund, svarer det kun til den mængde af nerveimpulser, din hjerne alene kan fyre af på den samme tid.
Og verdens analoge og digitale lagring svarer kun til en meget lille procent af alle de oplysninger, der opbevares i dit dna.
»Sammenlignet med naturen, er menneskeheden bare en ydmyg lærling. Men på den anden side; samtidig med at naturens verden er overvældende i størrelse, holder den sig på et ganske konstant niveau.«
»Det står i kontrast til det rasende tempo som verdens teknologiske informationsbehandling vokser i,« siger Hilbert.
Fra forskning.no oversat af Mette Damsgaard
