Trafikforsker: Alle bør cykle i pangfarvet tøj
Et unikt dansk forsøg viser, at cykeljakker i skrigende farver halverer risikoen for at blive kørt ned. Alligevel er det de færreste, der cykler i pangfarvet tøj. Eksperter efterlyser derfor smartere designs og oplysning om farvernes effekt.

3.402 danske cyklister testede i et helt år effekten af en tynd, pangfarvet jakke med smalle reflekser. De kom ud for halvt så mange uheld med et motorkøretøj indblandet i forhold til en lige så stor kontrolgruppe, der cyklede i deres almindelige tøj. (Foto: Sasja Hansen)

3.402 danske cyklister testede i et helt år effekten af en tynd, pangfarvet jakke med smalle reflekser. De kom ud for halvt så mange uheld med et motorkøretøj indblandet i forhold til en lige så stor kontrolgruppe, der cyklede i deres almindelige tøj. (Foto: Sasja Hansen)

 

Når du hopper på din cykel, springer du ind i en hård kamp om opmærksomhed i trafikken. Du har rigeligt med konkurrenter; trafiklys, færdselsskilte, reklamer, fodgængere, biler, andre cyklister og meget andet kæmper om at blive set.

Du skal derfor gøre alt, hvad du kan, for at skille dig ud, så du undgår at blive overset og kørt ned. Noget af det bedste, du kan gøre, er at tage pangfarvet tøj på, lyder rådet fra både trafikforskere og interesseorganisationer.

»Alle bør have en eller anden form for pangfarvet og gerne også selvlysende beklædning på, når de cykler. Det kan være en cykeljakke, men det kan lige så godt være en sikkerhedsvest,« siger lektor Harry Lahrmann, der er en del af trafikforskningsgruppen ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Cykeljakkens effekt overrasker forskerne

Harry Lahrmann har sammen med sine kolleger stået bag et stort eksperiment, hvor cyklister, der var iført en skriggul cykeljakke, kom ud for 48 procent færre uheld, hvor et motorkøretøj var involveret.

»Vi vidste godt, at synligheden er en vigtig parameter for at undgå ulykker, men vi er overraskede over, at cykeljakkens effekt var så stor,« siger Harry Lahrmann.

Han er glad for, at der med undersøgelsen for første gang er sat tal på, hvor meget det hjælper at bære pangfarvet cykeltøj.

»Det er vigtigt, at man kan sige, at det har en stor effekt. Det er forhåbentlig nemmere at få folk til at tage en jakke eller noget andet selvlysende på, når de ved, at det kan halvere risikoen for at blive kørt ned,« siger Harry Lahrmann.

Flere tusinde danskere testede cykeljakken

I forsøget, der blev kaldt Projekt Cykeljakken og blev støttet af TrygFonden, deltog 6.793 cyklister fra hele Danmark. 3.402 af dem – testgruppen – blev udvalgt tilfældigt og fik en pangfarvet overtræksjakke, som de lovede at cykle med fra november 2012 til oktober 2013, mens den anden halvdel – kontrolgruppen – cyklede i deres almindelige tøj.

Videoen her viser, hvordan cyklister iført pangfarvet beklædning skiller sig ud i trafikken. (Video af Harry Lahrmann)

Forsøgsdeltagerne udfyldte hver måned et online spørgeskema om, hvorvidt de havde været ude for et uheld. Hvis de havde haft et uheld i den forgangne måned, blev der også spurgt ind til ulykkens karakter og omstændigheder – blandt andet hvor alvorligt cyklisterne var kommet til skade, om der havde været andre involveret i ulykken, og hvordan lysforholdet havde været.

I alt indrapporterede 545 af de 6.793 cyklister et enkelt uheld i løbet af året, mens yderligere 68 af dem havde været involveret i to eller flere ulykker. Men selvom test- og kontrolgruppen var på samme størrelse, cyklede stort set lige ofte og udviste éns risikovillighed i deres måde at cykle på, var der betydeligt færre uheld blandt dem, der bar cykeljakken.

Ser man alene på uheld, hvor der var flere parter involveret, og hvor cyklisten fik alvorligere skader end blå mærker, kom gruppen med cykeljakker ud for 43 uheld. Det var 38 procent færre sammenlignet med kontrolgruppen. Medregnes der kun den type uheld, hvor modparten var en bil eller et andet motoriseret køretøj, var gruppen med cykeljakker involveret i 48 procent færre uheld med personskade til følge.

Størst virkning om vinteren og i dagtimerne

Cykeljakken viste sig at have størst effekt i vinterhalvåret og i dagtimerne. Det kan skyldes, at mange deltagere i testgruppen valgte at droppe jakken om sommeren, da de følte, at den var for varm at cykle med. Desuden er dagslyset svagere om vinteren, så især i den periode kan de skrigende farver være ekstra nyttige om dagen, hvor de færreste kører med lys på cyklen, vurderer forskerne.

Især cyklisternes synlighed i dagslys er en overset faktor i forhold til at undgå uheld, mener Harry Lahrmann.

Cyklister har i det hele taget en tendens til at undervurdere vigtigheden af deres egen synlighed, konkluderer australsk forskning fra år 2013. Cyklisterne peger i stedet på bilisternes uopmærksomhed som årsag til de fleste af deres sammenstød med biler. Men cyklisternes synlighed og bilisternes opmærksomhed hænger sammen, viser et andet australsk studie fra samme år.

En del bilister udtalte i forbindelse med det studie, at de rent faktisk havde orienteret sig i cyklistens retning, men alligevel opfattede de ikke cyklisten i tide inden sammenstødet. Den type ulykker kalder trafikforskere for 'looked-but-failed-to-see'-uheld, og det er den slags ulykker, som det pangfarvede tøj kan forhindre, fordi det fanger bilisternes opmærksomhed og gør dem i stand til at reagere tidligere.

Stor udbredelse kan mindske effekten

Thomas Alexander Sick Nielsen, der er seniorforsker ved DTU Transport, og som ikke har været med til at lave Projekt Cykeljakken, kalder resultaterne for »ret solide«. Han har dog et forbehold:

Fakta

Ulykkesraterne blandt deltagerne i Projekt Cykeljakken svarer til, at den gennemsnitlige cyklist i forsøget kan forvente at komme ud for en ulykke efter følgende antal år: Uheld med andre trafikanter: Almindeligt tøj: 45 år Iført pangfarvet cykeljakke: 72 år Uheld med motorkøretøjer: Almindeligt tøj: 81 år Iført pangfarvet cykeljakke: 157 år

»Det er meget sandsynligt, at cykeljakker lige nu har denne effekt, men man kan frygte, at hvis alle tager gule cykeljakker på, så bliver man blind for det. Man har tidligere set på effekten af at male blå cykelfelter op i krydsene, og resultaterne har tydet på, at hvis man maler alting op, så det tager opmærksomhed, så kan det have en negativ effekt,« siger Thomas Alexander Sick Nielsen.

Det er en problemstilling, som forskerne bag undersøgelsen anerkender.

»Effekten er målt i forhold til det trafikbillede, som deltagerne i testgruppen har kørt rundt i. Det er klart, at hvis alle cyklister kører rundt i sådan en cykeljakke, så vil risikoen stige for den gruppe,« siger Harry Lahrmann.

Det ændrer dog på ingen måde hans klare opfordring til, at cyklister bør benytte sig af alle kneb for at vinde bilisternes opmærksomhed.

»Det er simpelthen en kamp, når du kører ud i trafikken, hvor du skal sørge for, at de andre får øje på dig. Bilisterne skal holde øje med andre biler, busser og lastbiler, som det er endnu værre for dem at køre ind i, og der er også reklamer, piger i sommerkjoler og andet, som ikke har noget med trafikken at gøre, men som du skal konkurrere imod, hvis du vil være sikker på, at bilerne holder tilbage for dig,« siger Harry Lahrmann.

Trafikforsker ville vælge jakke frem for hjelm

Den sikkerhedsmæssige gevinst ved at iføre sig en pangfarvet jakke er på niveau med effekten af at køre med fastmonterede cykellygter, der også lyser om dagen, påpeger Harry Lahrmann, der selv har undersøgt lygterne i det ti år gamle 'Odense-forsøg'.

Det er derimod straks sværere at sammenligne effekten af cykeljakker og cykelhjelme, da jakkerne virker forebyggende ved at forhindre ulykker, mens cykelhjelmene først hjælper i det øjeblik, uheldet indtræffer.

Harry Lahrmann kører selv både med fastmonterede lygter, pangfarvet tøj og cykelhjelm, men hvis han skulle vælge mellem jakken og hjelmen, ville han ty til den forebyggende løsning.

Du bør iføre dig en jakke eller vest i skrigende farver, hvis du som cyklist vil skille dig ud i trafikken og undgå at blive kørt ned, lyder det fra den ledende forsker bag Projekt Cykeljakken. (Foto: Tor Asbjørn Thirslund)

»Jeg ville vælge jakken, fordi jakken forhindrer andre i at køre ind i mig. Hvis jeg kører ordentligt og ikke kommer i ulykker, så er hjelmen jo ligegyldig,« siger Harry Lahrmann.

 

Vest er lige så god som jakke

Forskerne valgte en overtræksjakke til undersøgelsen i stedet for en sikkerhedsvest eller en anden pangfarvet beklædningsgenstand, fordi de ville have noget smart tøj, der ikke ville blive opfattet som et stykke sikkerhedsudstyr.

Mange af forsøgsdeltagerne beklagede sig dog over jakkens design. De savnede blandt andet aftagelige ærmer, og at den var mere åndbar. På knap hver fjerde tur droppede de jakken, og især i forbindelse med indkøb, byture, besøg og andre korte ture samt om sommeren blev jakken hængende hjemme på knagen.

»Anvendelsesgraden viser, at det ikke er den ideelle jakke. Den har en række svagheder – blandt andet er den for varm om sommeren. Vi diskuterede, om det skulle være en jakke, en sikkerhedsvest eller et bånd, man kunne trække over sig. Der er jo ikke ret mange, der har lyst til at gå strøgtur i en cykeljakke, så det kan godt være, at det er bedre med en sikkerhedsvest, fordi den kan pakkes sammen og puttes i lommen,« siger Harry Lahrmann.

Han mener dog, at begge løsninger er nogenlunde lige sikre, og det er vigtigt, at der er flere typer pangfarvet tøj at vælge imellem.

»Jeg vil helt klart vurdere, at sikkerhedsvesten har en effekt i samme størrelsesorden som jakken. En sikkerhedsvest er måske knap så markant, da den ikke har ærmer. Til gengæld er den skarpere i mørke, da den har kraftigere reflekser, netop fordi jakken skulle være smartere og ikke opfattes som sikkerhedsudstyr,« mener Harry Lahrmann.

 

Cyklisterne vil ikke se dumme ud

Netop problemerne med designet er ifølge Cyklistforbundet en af årsagerne til, at pangfarvede cykeljakker og sikkerhedsveste er et relativt sjældent syn i gaderne.

»Det er jo nok, fordi det er en ekstra ting at huske, men også fordi mange synes, at de er grimme. Men lige hvad det angår, så er der hjælp på vej, for netop i de her år bliver der udviklet mange nye tekstiler, og nogle af dem har en refleks-effekt i sig. Jeg tror, at det bliver ligesom med cykelhjelmene, der blev mere populære, da der kom nogle nye designs. Hvis man kan få noget pangfarvet tøj, hvor man ikke kommer til at ligne en eller anden fra Hjemmeværnet, der er i gang med at dirigere trafikken i forbindelse med et dyrskue, så tror jeg ikke, at folk har noget imod at blive synlige – de gider bare ikke at se dumme ud,« siger Lotte Malene Ruby, der er kommunikationschef i Cyklistforbundet.

Fakta

Tal fra danske skadestuer og sygehuse viser, at 17.496 cyklister kom til skade i 2012. Af dem havde 4.684 været i et flerpartsuheld - altså hvor andre trafikanter også havde været involveret. Ifølge Danmarks Statistik er der de seneste ti år i gennemsnit blevet dræbt 37 cyklister om året.

Harry Lahrmann mener også, at smartere designs er nøglen til at udbrede brugen af pangfarvet cykeltøj. Han sender en direkte opfordring til producenterne af cykeltøj:

»Nu må I godt tage jer sammen og tænke på sikkerheden, når I producerer cykeltøj. Rigtig meget af det cykeltøj, du kan købe, er sort. Hvorfor laver de ikke noget cykeltøj i smarte farver?« lyder opsangen fra Harry Lahrmann.

 

Meget få cykler i pangfarvet tøj

En anden, der også gerne vil have engageret tøjproducenterne, er Jesper Sølund, der er dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.

»Jeg synes i høj grad, at det kunne være relevant at tage en dialog med branchen. Jo flere, der kan skubbe på til det her, jo bedre,« siger Jesper Sølund.

Rådet står i de kommende måneder over for at skulle planlægge og prioritere sine fremtidige indsatser på cykelområdet.

»Vi laver en samlet strategi, hvor vi også afvejer, hvilke indsatser der er relevante. Og der synes vi selvfølgelig også, at synlighed og de her resultater, som Harry er nået frem til, er væsentlige at inddrage,« siger Jesper Sølund.

Grundlæggende ønsker han at få afdækket potentialet for udbredelsen af pangfarvet cykeltøj, og sådan en markedsanalyse kan laves i samarbejde med tøjproducenterne.

Desuden overvejer Rådet for Sikker Trafik at undersøge, hvor udbredte cykeljakker og sikkerhedsveste egentlig er i forbindelse med rådets jævnlige optællinger af brugen af cykelhjelme. Lige nu kan Jesper Sølund kun gætte på, hvor mange der cykler i skrigende farver.

Fakta

Om de 6.793 forsøgsdeltagere: 57 % var mænd, 43 % var kvinder. Gennemsnitsalderen var 46 år. Om sommeren cyklede 74 % dagligt, mens resten cyklede 3-4 gange om ugen. Om vinteren cyklede 52 % dagligt, yderligere 38 % cyklede 3-4 gange om ugen, mens de sidste 10 % cyklede 2 gange om ugen eller sjældnere. 73 % af turene gik til eller fra arbejde eller uddannelse. 18 % af turene var for motionens eller fornøjelsens skyld. Resten af turene var transport til indkøb, besøg, fritidsaktiviteter eller andet.

»Der er meget, meget langt imellem dem. Vi snakker om meget, meget få procenter, der anvender enten jakke eller refleksvest. Jeg tror faktisk, at refleksveste er mere udbredte, end jakkerne er,« vurderer Jesper Sølund.

Øges andelen af cyklister med pangfarvet cykeltøj, kan det dog få en negativ effekt for de cyklister, der cykler i almindeligt tøj, advarer han.

»I det øjeblik at nogle bliver synlige, så bliver andre jo relativt mindre synlige. Det er også en problemstilling, som man selvfølgelig skal holde sig for øje. Men synlighed som sådan er generelt en fornuftig ting.«

 

Cyklistforbundet: Lovkrav kan skade folkesundheden

Udover at skabe flottere designs er en nøgle til at udbrede det pangfarvede cykeltøj at informere befolkningen om virkningen.

»Hvis du fortæller folk, at det har en stor effekt at have sådan noget på, så vil en pæn gruppe reagere ved at benytte sådan noget i større grad,« mener trafikforskeren Thomas Alexander Sick Nielsen.

En tredje metode kunne være at gøre det pangfarvede cykeltøj lovpligtigt. Det er dog ikke en regel, som Trafikstyrelsen har planer om at skrive ind i cykelbekendtgørelsen.

»Vores umiddelbare udgangspunkt for regulering af cykelområdet er, at vi regulerer krav til cykler, og ikke til cyklister, da det at cykle stadig skal være en nem og fleksibel transportform. Vi har derfor heller ikke taget stilling til krav om pangfarvede cykeljakker eller andet personligt sikkerhedsudstyr,« fortæller Karina Richmann Lundorff, der er kommunikationsmedarbejder i Trafikstyrelsen.

Især Cyklistforbundet er en stor modstander af at gøre cykelhjelme og pangfarvet cykeltøj til et lovkrav.

»Vi mener, at det skal være nemt og enkelt at vælge cyklen, fordi det i sig selv er så sundt at cykle, at det næsten er en samfundsmæssig katastrofe, hvis folk begynder at cykle mindre. Vi ved simpelthen, at jo flere ekstra led, der bliver, før du kan sætte dig op på cyklen og køre af sted, jo mindre vil folk cykle. Vores bekymring er, at hver gang man finder på noget ekstra, som selvfølgelig gavner sikkerheden en lille smule, så vil vi få en negativ effekt på folkesundheden og miljøet, der gør, at vi i virkeligheden får et negativt udbytte af det,« siger Cyklistforbundets kommunikationschef, Lotte Malene Ruby, og giver nogle eksempler på, at lovgivning ikke altid har den ønskede effekt:

»Når man spørger folk, hvorfor de cykler, så er en af de hyppigst nævnte forklaringer, at det er nemt. I Australien indførte de på et tidspunkt en hjelmlov, og der kunne de umiddelbart efter se en negativ tilbøjelighed til at cykle. I Sverige har de en hjelmlov for børn, men der er færre børn, der cykler med hjelm end i Danmark, hvor vi har et frivillighedsprincip, men til gengæld har vi gjort meget for at oplyse,« siger hun.

Cyklistforbundet mener dog, at det at have stærke farver på sig i trafikken er en god idé.

»Det er et redskab i en palet af redskaber, som man kan bruge i trafikken for at gøre sig sikker. Navnligt hvis man cykler steder med dårlig sigtbarhed, hvor der ikke er så mange cyklister, eller hvor farten er høj,« understreger Lotte Malene Ruby.

Projekt Cykeljakken er et usædvanligt eksperiment

Forskerne vidste i forvejen godt, at synlighed er en vigtig parameter for at undgå ulykker, så Projekt Cykeljakken handlede om at sætte solide tal på, hvor meget øget synlighed i form af pangfarvede cykeljakker egentlig betyder for cyklisternes sikkerhed.

Harry Lahrmann og kollegerne var inspirerede af en række undersøgelser – blandt andet viser danske studier en klar, positiv effekt af at have lys på biler om dagen, hvilket allerede i 1990 blev lovpligtigt i Danmark. Harry Lahrmann stod i årene 2004-2005 selv bag et studie af effekten af fastmonterede cykellygter, der viste en lige så stor virkning som cykeljakkerne, og fremgangsmåden i det studie mindede også meget om den anvendte metode i Projekt Cykeljakken.

Begge undersøgelser blev nemlig lavet som randomiserede forsøg med et stort antal deltagere, som blev fulgt i løbet af et år, hvilket er unikt inden for trafikforskning.

»Det er en meget dyr undersøgelsesform. De fleste forskningsprojekter, selvom de er store, har tit ikke råd til sådan noget. Man ser det mere inden for medicin, men man ser det ikke så meget inden for transport. Det er sådan set en skam, og derfor er det dejligt, at det er blevet gjort nu,« fortæller Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker ved DTU Transport.

Han ser randomiserede forsøg som det ideelle metodevalg.

»Hvis man gerne vil se effekten af noget, og man har muligheden for at udsætte nogle for det og oprette kontrolgrupper, så er vi inde på den videnskabelige backbone. Det er et ønske-laboratorie-setup, men det er som regel ikke muligt i praksis,« siger han.

Forskerne kompenserede for forsøgspersoners mulige bias

Undersøgelsen er dog ikke perfekt, indrømmer Harry Lahrmann. Dels tilmeldte de frivillige deltagere sig aktivt projektet, så de har givetvis haft et særligt positivt syn på cykeljakkerne, som alle deltagerne fik foræret. Og dels var de godt klar over, om de var en del af testgruppen, der havde en cykeljakke på under forsøget, eller om de var en del af kontrolgruppen, der først fik en jakke, efter forsøget var afsluttet.

»Svagheden er helt klart, at undersøgelsen ikke er blind. Det vil sige, at cyklisterne ved, hvilken gruppe de tilhører, at det er det, der giver den skævhed ved eneuheldene, og det er så det, vi har forsøgt at kompensere for,« siger Harry Lahrmann.

Han henviser til, at kontrolgruppen indrapportede flere uheld i situationer, hvor den manglende cykeljakke ikke burde have nogen effekt, fordi der ikke var andre parter involveret i uheldet. Forskerne valgte derfor at nedskrive antallet af flerpartsuheld i kontrolgruppen med en korrektionsfaktor, der svarer til forskellen mellem de to gruppers indrapportering af solouheld.

»Selvrapportering er altid problematisk. Det er altid et spørgsmål om, hvorvidt folk kan huske det, og om de får det rapporteret, så der er mange ting, der kan skride. De har så brugt de der solouheld som en placebo-indikator og korrigeret for den, og det er formentlig første gang, at nogen bruger den metode,« siger Thomas Alexander Sick Nielsen og fortsætter om forskernes korrektion:

»Jeg synes, at det er et rimeligt godt bud, men man har brug for andre undersøgelser for at vise, om det er passende – om det er måden at gøre det på. Vi ligger i kanten af, hvad der er udviklet metode til. Det er jo ikke medicinalstudier – det er ikke noget, der kan gemmes væk som en pille.«

Disse studier inspirerede forskerne

Forskerne fandt inspiration til Projekt Cykeljakken fra Harry Lahrmanns egen undersøgelse af fastmonterede cykellygter og fra international forskning, som de selv opremser i den videnskabelige artikel:

»Ses på den internationale litteratur, fandt et metastudie (Kwan & Mapstone, 2004) ingen undersøgelser, der direkte måler sikkerhedseffekten af cykellys, refleksveste, beklædning i pangfarver etc., men 42 projekter, der undersøger synlighedseffekten af 'synlighedshjælpemidler'. Studiet konkluderer, at 'synlighedshjælpemidler' har potentialet til at gøre bilister i stand til at opdage cyklister tidligere. Dette understøttes af en finsk dybdeundersøgelse af bil-cykeluheld, der konkluderer, at bilister ved uheld opdager cyklisten sent (Räsänen & Summala, 1998).

I et studie i New Zealand blev 2.500 cyklister spurgt om deres cykeluheld de seneste 12 måneder, og studiet viste, at antallet af selvrapporterede uheld var lavere blandt cyklister, der angav, at de altid bar tøj i fluorescerende farver (Thornley et al., 2008).

I et australsk studie (Lacherez et al., 2013) blev 185 uheldscyklister interviewet, og kun 2 af dem angav deres egen manglende synlighed som faktor i uheldet, mens 61 % angav uopmærksomhed hos bilisten som faktor. Undersøgelsen konkluderer, at uheldscyklisterne underestimerer værdien af deres egen synlighed.

Et andet australsk studie viser, at cyklister overvurderer deres egen synlighed om natten (Wood et al., 2013). En del af bil-cykeluheldene karakteriseres som 'looked-but-failed-to-see'-uheld, hvor bilister ikke erkender cyklistens tilstedeværelse i tide, selv om bilisten fortæller, at han faktisk har orienteret sig til den side, som cyklisten kom fra. Antagelsen er, at antallet af disse situationer kan reduceres ved at øge cyklisternes synlighed, en synlighed, som kan have betydning for, om situationen ender i et uheld (Herslund & Jørgensen, 2003).«

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.