En brækket arm kan gøre det besværligt at tage tøj på, men det er kun for en rum tid. Folk, der mangler en arm eller et ben, er begrænset i deres bevægelser hele livet. Proteser kan være en hjælpende hånd, men bevægeligheden i dem kan stadig forbedres.
Et nyt forskningsprojekt har eksperimenteret med at lægge elektroder ind under huden og koble dem sammen med muskler i armen. På den måde skal patienterne blive i stand til at bevæge deres protese nemmere.
»Det, man gør i dag, er at måle musklernes signaler på hudens overfalde med to elektroder. Men signalerne kan være svære at identificere gennem huden, fordi de er væsentlig svagere og ustabile. Det undgår man, hvis elektroderne sættes direkte ind i musklerne under huden,« siger Ernest Kamavuako, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.
Ny teknologi kan løse signalproblemer
I dag fungerer bevægelige armproteser på den måde, at to elektroder sidder fast selve i protesen. Når patienten spænder en bestemt muskel i stumpen af den amputerede arm, kan elektroderne i protesen opfange signalet, som den omdanner til en bevægelse i den kunstige hånd.
Men ifølge Henrik Tingleff, der til daglig arbejder med proteser, kan der være problemer med signalerne, og det betyder, at protesen ikke virker optimalt.
Protesepatienter får nye muligheder
Henrik Tingleff, der er chefbandagist ved Bandagist-Centret i Aarhus, er derfor begejstret for perspektiverne i den nye forskning.
Ved at operere elektroderne ind i selve musklerne i armstumpen – frem for, at de sidder på protesen – er håbet nemlig, at det vil gøre protesens bevægelser nemmere og bedre at styre.
»Det giver nogle muligheder for at give folk proteser med elektriske hænder, hvor det ikke har været muligt før på grund af stumpforholdene. Desuden kan man undgå falske signaler fra elektroderne, fordi de ligger direkte på musklen,« siger Henrik Tingleff, der ikke har deltaget i projektet på Aalborg Universitet.
Forskning i armproteser har været på lavt blus
I Ernest Kamavuakos nye forskning, er det protesens bevægelighed, der bliver forbedret, fordi de kan lægge elektroder ind i musklerne i stedet for at sætte dem på huden.
Henrik Tingleff er glad for, at der er kommet gang i forskningen af ny teknologi til armproteser, for han mener, at forskningen på området tidligere har stået lidt stille.
»Der er et klart behov for at komme videre teknologisk i forhold til proteser. Det har været lidt dødvande, hvad håndproteser angår, men de er kommet efter det de seneste fem år. Der har været mere fokus på knæ, fordi der er flere brugere til dem,« siger han.
Tilbage til arbejdsmarkedet
Ernest Kamavuako fra Aalborg Universitet er enig i, at det er vigtigt, at der bliver forsket i ny teknologi, som kan forbedre proteserne til dem, som mangler hænder og arme.
»Jo hurtigere man kan få bevægelsen tilbage, jo hurtigere kan man komme ud på arbejdsmarkedet. Så kan de genfinde deres tabte funktion, så de føler, at de kan bidrage til arbejdsmarkedet, « siger han.
To forskellige projekter
Et andet hold forskere fra Aalborg Universitet har netop været med til at lave en prototype til en håndprotese, der kan føle. Testpersonen Dennis Åbo Sørensen, som mistede sin arm i en ulykke, kunne for første gang i ni år føle noget i sin manglende hånd.
Ernest Kamavuako forventer, at man på sigt vil være i stand til at kombinere de to projekter til gavn for patienterne.
»Selvfølgelig vil det betyde rigtigt meget med den nye teknologi. Jo bedre man kan gøre ting, des mere gavn har brugerne af det,« siger Henrik Tingleff.
Køreklar om cirka fem år
Indtil videre har Ernest Kamavuako kun testet de indopererede elektroder på raske forsøgspersoner. Men ved hjælp af elektroderne i forsøgspersonernes muskler, lykkedes det Ernest Kamavuako at gennemføre nogle tests i et computerprogram, hvor forsøgspersonerne blandt andet skulle styre en markør på skærmen.
De kommende år skal Ernest Kamavuako og hans hold lave en række forsøg, hvor de skal teste, hvor længe elektroderne kan ligge inde i kroppen. Til dette bruger de rotter og grise, som får indopereret elektroder, der skal opfange signaler fra fod- og benmusklerne.
De regner med, at de kliniske afprøvninger kan ske i samarbejde med det svenske protesecenter, Centre of Orthopaedic Osseointegration. Teknologien ventes at være køreklar om cirka fem år, alt afhængig af om det lykkes at skaffe penge nok til udviklingen.
Testpersonens arm er viklet godt ind i elektroder. Dem med røde ledninger er overflade-elektroder, der måler signaler fra musklerne. De er ikke nær så gode, som de to elektroder, hvis indgangshuller vi ser lige ovenover. Disse elektroder går ind i musklen, og kan opfange et bedre signal end overflade-elektroderne. (Foto: Ernest Kamavuako)
Osseointegration er en bestemt form for proteser, som integreres med kroppen. Her sætter man en for eksempel en skrue ind i knoglen i den amputerede arm, og på skruen sættes en protese fast. Den nye forskning fra Aalborg Universitet kan integreres i protesen. Som det ses på billedet vil de implanterbare muskel-elektroder blive forbundet med nerverne, der kan styre protesen. Foto: Center of Orthopaedic Osseointegration, Sverige
