Aarhus Universitets nye magnet: 500.000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt
Aarhus Universitet har netop modtaget en 35 millioner kroner dyr magnet, som er Nordeuropas største af sin slags og ekstremt kraftig. Magneten skal bruges til at kigge ned på atomniveau, blandt andet for at kunne forstå udviklingen af fremtidens antibiotika.

Det fire meter høje NMR-spektrometer - Nordeuropas største magnet - vil fra 3. juni 2015 ikke kun være til rådighed for forskning udført af AU-forskere, men også for virksomheder og forskere fra andre universiteter. (Foto: Lars Kruse, AU)

Det fire meter høje NMR-spektrometer - Nordeuropas største magnet - vil fra 3. juni 2015 ikke kun være til rådighed for forskning udført af AU-forskere, men også for virksomheder og forskere fra andre universiteter. (Foto: Lars Kruse, AU)

Nede i kælderen under iNANO (Interdisciplinary Nanoscience Center) på Aarhus Universitet er noget af en kolos flyttet ind. En fire meter høj og syv ton tung magnet, et såkaldt NMR-spektrometer, står nu og venter på at blive taget i brug af forskere fra hele landet.

Magneten bliver indviet i morgen, onsdag 3. juni 2015.

Herefter skal den hjælpe forskerne med at kigge på små prøver, som kan være helt ned til en halv millimeter store.

Og det er noget, der vækker glæde blandt dem, der får mulighed for at bruge magneten i deres daglige arbejde:

»Jo kraftigere et magnetfelt, jo større detaljerigdom. Med den nye magnet kan vi se på molekylerne i deres funktionelle miljø og opdage ting, der før har været skjult. Sådan en ny indsigt er vigtig for den grundforskning, vi laver,« siger professor Thomas Vosegaard, der står i spidsen for Dansk Center for Ultrahøjfelts NMR Spektroskopi, som spektrometeret er en del af, i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Magneten kommer til at være en del af det nationale center for NMR-spektroskopi.  Det vil give virksomheder og forskere fra andre universiteter mulighed for at benytte både magneten og forskernes ekspertise.

Målet er fremtidens antibiotika

NMR-spektrometret på Aarhus Universitet skal hjælpe forskerne med at kigge mere detaljeret på molekyler helt ned på atomniveau. Prøverne, som forskerne skal undersøge, skal indsættes i et fire centimeter bredt hul. (Foto: Lars Kruse, AU)

Det nye NMR-spektrometer er 500.000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt. I forhold til den mere kendte MR-skanner, er magneten 10 gange kraftigere. Det gør, at forskerne nu kan undersøge verdens byggesten på atomniveau i detaljer.

På iNANO bliver der blandt andet forsket i et alternativ til antibiotika, som forskerne kalder AMP (antimikrobielle peptider). Forskerne håber, at den kraftige magnet vil hjælpe dem med mere detaljerede målinger for at komme nærmere et svar.

Det endelige mål med forskningen i et alternativ til antibiotikaen er en skræddersyet medicin. Det kræver dog mere detaljeret viden om, hvordan AMP virker på cellerne, og hvordan forskerne kan bruge dem til at skabe medicin i fremtiden. Det er her, magneten kommer ind i billedet.

»NMR-spektrometeret tager bindet væk fra øjnene, så man pludselig kan se, hvad der foregår,« lyder det fra Thomas Vosegaard, der også leder forskningen i AMP på iNANO.

Fremadrettet er Thomas Vosegaard og hans kollegaer generelt spændte på fremtiden med deres nye kæmpe i kælderen.

»Vi glæder os over de muligheder, vi har fået forskningsmæssigt med indvielsen af NMR-spektrometeret. Vi er fokuserede på, at vi skal have noget mere viden om AMP, og så skal vi på sigt bruge den til at designe nogle nye stoffer, der kan bruges til medicin,« siger Thomas Vosegaard.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk