Verdens mest anvendte neurale implantat har 50 års jubilæum. Ja, vi taler om hjerte-pacemakeren. Den 8. oktober 1958 fik den dengang 43-årige Arne Larsson indsat verdens første fuldt implanterbare hjerte pacemaker på Karolinska Sjukhuset i Stockholm.
Der var naturligvis stor usikkerhed om udfaldet af dette indgreb, men uden et indgreb stod patientens liv ikke til at redde.
Implantatet virkede helt efter hensigten, men desværre kun i otte timer. Stakkels Arne Larsson tænker du nok. Men nej, han var bestemt ikke nogen stakkel. Dagen efter fik han en ny pacemaker, som virkede i en hel uge. Han levede videre i yderligere 43 år og nåede at få implanteret ikke mindre end 22 implantater.
Modig patient
Hvad er pointen? Hvem reddede Arne Larssons liv? I første omgang er svaret hans kone Else-Marie Larsson. Hun overtalte kirurgen Åke Senning og ingeniøren Rune Elmqvist til at give hendes mand en implanterbar hjerte pacemaker, der på dette tidspunkt kun var på tegnebrættet. Det var altså kombinationen af en vedholdende hustru, en modig patient, en frygtløs kirurg og en opfindsom ingeniør, der reddede Arne Larssons liv.
Men hvilken opfindelse lå til grund for pacemakerens tilblivelse?
Teknologien/princippet, der anvendes i hjerte pacemakeren, blev udviklet lige efter 2. Verdenskrig. Her havde læger konstateret, at stærkt nedkølede patienter overlevede selv meget voldsomme operationer i langt højere grad end ikke nedkølede patienter. Løsningen lå umiddelbart lige for. Køl patienter ned inden der opereres!
Det virkede efter hensigten, men hjerterytmen blev desværre uregelmæssig ved den temperatur læger gerne ville have patienten ned på.
Den canadiske ingeniør John Alexander Hopps byggede en stimulator, der under selve operationen skulle holde hjerterytmen stabil. Det virkede, men apparatets potentiale skulle vise sig at være langt større uden for operationslokalet.
Det var altså kombinationen af en vedholdende hustru, en modig patient, en frygtløs kirurg og en opfindsom ingeniør, der reddede Arne Larssons liv.
John Hansen og Thomas Sinkjær
Princippet med elektrisk stimulation af hjerte-muskulaturen har siden hjulpet mere end en million patienter, der har fået en pacemaker indopereret.
Sidegevinster
Ingeniøren Rune Elmqvist må have tjent en formue på sin opfindelse. Men nej, han tog aldrig patent på det første implantat. Det gjorde amerikanerne derimod to år senere på deres egen udgave og grundlaget var skabt for en virksomhed, der i dag har 37.000 ansatte i mere 120 lande.
Moralen må være, at det ikke altid er hovedformålet med en opfindelse, der viser sig at have det største kommercielle potentiale (og at vi naturligvis skal passe på vores opfindelser). Vores grundforskning i dag viser sig helt sikkert også at indeholde en række overraskelser, der med lidt held har sidegevinster som tilfældet med hjerte pacemakeren. Vi skal blot have modet til at prøve. Så lad os håbe, at vi også fremover har et samfund med plads til modige patienter, vedholdende familiemedlemmer, frygtløse kirurger og opfindsomme ingeniører, der sammen skaber nye muligheder.
Denne kommentar har været publiceret på bloggen homoartefaktdebat.dk, hvor John Hansen og Thomas Sinkjær er gæstedebattører.
John Hansen er postdoc på Institut for Sundhedsvidenskab & Teknologi på Aalborg Universitet, og Thomas Sinkjær er direktør for Danmarks Grundforskningsfond med orlov fra stilling som professor på Institut for Sundhedsvidenskab & Teknologi, Aalborg Universitet
