Ikonisk kosmonaut og lidt af en spasmager: Det første menneske, der vandrede i rummet, er død

Alexej Leonov døde 11. oktober på et hospital i Moskva efter længere tids sygdom. Han blev 85 år.

Leonov var i slutningen af 1950'erne en del af den første gruppe på 20 unge testpiloter, der skulle uddannes til kosmonauter. I denne gruppe mødte han Juri Gagarin, der senere blev den første mand i rummet, og de to blev nære venner.

Gruppen var udvalgt af den daværende leder af det sovjetiske rumprogram, Sergej Korolev, der dengang blot gik under den anonyme betegnelse ’chefkonstruktøren’.

Leonov gennemførte i sin karriere to rumflyvninger. Den første fandt sted i marts 1965, i de år hvor russerne gang på gang brillerede med en ny rekord i rummet. Ved denne lejlighed blev Leonov den første, der gennemførte en rumvandring.

Korolev havde fået en ordre fra Khrusjtjov, Sovjetunionens daværende leder, om endnu engang at imponere alverden - og især amerikanerne - og rumskibet Voskhod 2 blev opsendt med Leonov og Belyayev om bord.

Efter blot én omkredsning af Jorden, blev en to meter lang luftsluse foldet ud, og Leonov bevægede sig ind i slusen. Kort efter stak han hovedet ud i rummet.

50 år senere, i 2015, fortalte han om den oplevelse det var pludselig at være omgivet af stjerner til alle sider:

»Jeg havde Jorden på den ene side og alle stjernerne på den anden midt i en næsten utrolig stilhed.«

Eventyret varede 12 minutter, og så begyndte vanskelighederne, da Leonov skulle kæmpe sig tilbage gennem luftslusen. Hvad ingen på Jorden havde forestillet sig, så var rumdragten på grund af trykket indefra pustet så meget op, at Leonov umuligt kunne presse sig ind i luftslusen.

Her er det værd at nævne en lille detalje fra eftertiden: I Stanley Kubricks berømte film ’Rumrejsen år 2001’ hører man en forpustet vejrtrækning, da astronauten Bowman kæmper for at komme ombord på rumskibet Discovery. Lydfilen er autentisk og hentet fra Leonovs rumvandring.

Leonov kæmpede hårdt, pulsen steg og han svedte, så han næsten ikke kunne se ud af hjelmen, og det lykkedes ham først at presse sig ombord, da han efter næsten 20 minutter havde sænket lufttrykket til ¼ atmosfære, hvilket var under sikkerhedsgrænsen. Og så skulle man jo tro, at det var ovre med trængslerne.

LÆS OGSÅ: 50 år med rumvandringer

En hård landing

Men et døgn senere, da Voskhod 2 skulle lande, indtraf den næste krise.

På grund af problemer med at få tændt bremseraketten, fik rumskibet kurs mod et meget øde sted i Sibirien nær Uralbjergene.

Landingen skete midt i en fyrreskov, hvor sneen lå dybt, og ulvene tudede i det fjerne. De to kosmonauter blev først undsat dagen efter.

Der gik mange år, før vi fik kendskab til den historie i Vesten. Leonov har siden fortalt, at det generede ham voldsomt, at han skulle fortælle, at både selve rumvandringen og Voskhod 2-flyvningen var gået helt planmæssigt – også selv om han var lige ved at omkomme under sin tilbagevenden til rumskibet.

Den positive historie fik også følger for amerikanernes første rumvandrer Ed White, der forestillede sig en lettere opgave på sin debut i rummet kort tid efter.

Leonov og Månen

Russerne forsøgte på to måder at være med i kapløbet om at komme først til Månen. De rådede over en proton-raket, der var i stand til at sende et menneske i et sving rundt om Månen. I efteråret 1968 havde denne raket med held sendt et par skildpadder rundt om Månen - og fået dem levende tilbage på Jorden.

I december 1968 stod der atter en proton-raket klar på rampen i Baikonur. Hvorfor russerne ikke udnyttede denne chance, ved man i dag ikke. Men det var baggrunden for, at amerikanerne havde så travlt med at få opsendt Apollo 8 i julen 1968.

Leonov var udset til at være kandidat til den første landing på Månen. I 1960'erne havde Sovjetunionen nemlig et måneprogram, baseret på den store N-1 raket. Raketten var desværre ikke stærk nok til at landsætte et rumskib med to astronauter på Månen, selv om den var på størrelse med den amerikanske Saturn 5.

Forklaringen er, at russerne på det tidspunkt ikke var i stand til at bruge flydende brint som brændstof.

Så planen var, at kun én kosmonaut skulle sendes ned mod Månen, og oven i købet på rumvandring for at komme ind i landingsfartøjet. Efter landing, månevandring og start fra Månen skulle han igen på rumvandring for at komme tilbage til den kosmonaut, som ventede i bane om Månen.

Det var en håbløs plan, som også standsede, fordi N-1 raketten eksploderede ved alle afprøvninger.

LÆS OGSÅ: 50 år efter: Det har månekapløbet betydet for vores samfund

Et møde i rummet afslutter den kolde krig

Leonovs anden rumflyvning fandt sted i juli 1975. Den skriver sig ind i historien, fordi den med et møde mellem amerikanske og russiske rummænd markerer en afslutning på den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen.

Leonov og kollegaen Valeri Kubasov blev sendt op i bane om Jorden for at mødes med de tre amerikanske astronauter Tom Stafford, Vance Brand og Deke Slayton.

Det russiske Soyuz-fartøj blev koblet sammen med den amerikanske Apollo-kapsel, og det historiske håndtryk i rummet blev udvekslet mellem Leonov og Stafford.

Der blev nu tid til at besøge hinanden de næste par dage, og Leonov havde da også et par overraskelser til sine amerikanske kolleger. Da Leonov også er kunstner, havde han tegnet en fin skitse af Tom Stafford.

Og med sin sans for humor havde Leonov medbragt et par tuber med mærkningen 'Vodka'. Da amerikanerne smagte på indholdet, viste det sig at være Borstj, den kendte russiske rødbedesuppe…

Venskaber og triste skæbner

Den dengang anonyme chefkonstruktør, Sergei Korolev, havde et særlig nært forhold til de to unge kosmonauter Gagarin og Leonov. Det kom de for alvor til at mærke, da Korolev kort inden sin død havde kaldt netop de to til sig for at fortælle dem om sin urimeligt hårde livsskæbne.

Korolev var som ganske ung, på grund af en falsk anklage, blevet deporteret til Stalins berygtede fangelejre i det yderste Sibirien. Her var han blevet mishandlet og måtte arbejde under umenneskelige forhold i den hårde sibiriske kulde, hvilket alt sammen havde nedbrudt hans helbred stærkt.

Det gjorde et dybt indtryk på de to venner at høre denne beretning, der uden tvivl kom til at afkorte Korolevs liv med adskillige år. Korolev døde i 1966, 59 år gammel.

Bare to år senere i 1968, måtte Leonov også tage afsked med sin nære ven Gagarin, der døde som følge af en flyulykke kun 34 år gammel.

Vores møde med Leonov i Moskva i 2009

Vi har selv haft den store oplevelse at møde Leonov på hans kontor i Moskva i 2009. Det blev til en lang og minderig samtale. Vi ville gerne have hørt meget mere om Leonovs syn på rumfartens vilkår og udvikling, både i Rusland og i verden som helhed.

Men karakteristisk for Leonov, så endte vi meget hurtigt med en udførlig beretning om hans dramatiske rumvandring i 1965 - så levende fortalt, som havde han oplevet det dagen inden.

Og det blev det stærke indtryk, vi tog med os hjem fra et møde med en enestående personlighed.

LÆS OGSÅ: Så mange mennesker har været i rummet

LÆS OGSÅ: Månelandingen fylder 50: Her er alt, du skal vide, om missioner og konspirationer