»Jeg er en Care-O-bot,« siger den godt en meter høje robot. Hun står på sine fire hjul og bukker høfligt som hilsen. Hun er den første af sin art i Danmark og er en af de mest avancerede servicerobotter i verden.
»Det er vigtigt, at den ikke virker skræmmende. Når den viser venlighed, accepterer vi hurtigere robotten,« forklarer robotforsker Leon Bodenhagen fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.
Care-O-botten er købt af Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt Patient@home. For forskerne på Syddansk Universitet er robotten en forskningsplatform, som de sammen med forskere fra Teknologisk Institut skal videreudvikle på. De skal forsøge at udvikle servicerobotten, så den forstår talte ønsker, kan interagere og finde rundt i hjemmet.
»Det er meningen, at den om måske 10 år skal rulle ind på et plejehjem og hjælpe med det praktiske arbejde, så personalet får mere tid til omsorgen af de ældre. Eller man kan forestille sig, at den kan hjælpe ældre i hverdagen med fysisk krævende ting, så de bevarer deres frihed og kan blive i eget hjem,« siger Leon Bodenhagen.
Robotten skal navigere i kaos
Care-O-botten er udstyret med øjne, som består af tre kameraer. Mellem de to forhjul sidder en afstandsmåler, så hun kan fornemme, hvis hun kører ind i noget. I maven har hun en højttaler, som gør, at hun kan tale, og mikrofoner hun kan høre med. På ryggen har hun en robotarm, så hun med tre metal-fingre kan gribe om ting.
Hun kommer fra den tyske virksomhed Fraunhofer og har kun seks søstre. Indtil videre kan hun ikke så meget. Som en tjener kan hun hente sodavand og frugt til gæsterne, men det er meningen, at robotforskerne skal udvikle hende, så hun kan fungere som en hushjælp, der kan hjælpe med de praktiske gøremål – for eksempel at rydde op, hente ting eller støtte den ældre borger med en arm.
»Den er i stand til at gribe og returnere objekter. Den største udfordring er, at få Care-O-botten til at navigere i et hjem. Robotter er typisk udviklet til industrien, hvor der er orden, og alle ting har sin faste plads. Det er anderledet i et almindeligt hjem, hvor der pludselig står en stol eller ligger tøj på gulvet. Det giver nogle helt nye udfordringer for robotterne,« siger Leon Bodenhagen.
Forskerne skal derfor til at lære robotten at navigere i kaos og komme op med egne løsninger, når det uventede opstår - og det er slet ikke så let.
»Vi skal finde ud af, hvordan vi får robotten indstillet til at være fleksibel og finde løsninger på problemer. Hvis en dør for eksempel pludselig er låst, skal robotten finde ud af, hvad den så gør,« siger Leon Bodenhagen.
Ekstremt vigtigt at tage hensyn til folks skepsis
Forskerne håber, at de kan udvikle Care-O-botten så meget, at den kan flytte ind på et plejehjem i 2025. Men de tager ingen chancer. Alt skal være perfekt, inden den første robot får lov til at flytte hjemmefra.
»Mennesker har en naturlig skepsis omkring robotter. Derfor er der ingen plads til at fejle. Care-O-botten får ikke en ekstra chance, hvis den fejler første gang, den kommer ud til folk. Hvis den skuffer én gang, så vil man ikke bruge den igen,« pointerer Leon Bodenhagen.
Netop folks måde at reagere over for robotter er noget, som lektor Kerstin Fischer fra Institut for Design og Kommunikation på Syddansk Universitet forsker i. Hun skal arbejde tæt sammen med robotforskerne, fordi alle har indset, hvor vigtigt det er at tage hensyn til folks skepsis i udviklingen af robotter.
»Jeg forsker for eksempel i, hvordan robotten skal lyde. Skal den sige bip, eller skal den tale vores sprog? Og hvordan skal robotten reagere, for at mennesker er trygge omkring den?« spørger Kerstin Fischer.
Uforudsigelighed gør folk utrygge
Selvom mennesker har en indgroet skepsis over for maskinerne, kan robotter sagtens komme ind på livet af os. For eksempel findes der i øjeblikket over 250 robotsæler rundt omkring på de danske plejecentre. De bliver med stor succes brugt af demente beboere, men ifølge Kerstin Fischer viser forskning, at de fleste mennesker kan udvikle kærlige følelser over for en robot.
»Min vurdering er, at det vigtigste for at få mennesker til at acceptere robotten er, at robotten skal være forudsigelig. Uforudsigelige bevægelser vækker vores utryghed. For eksempel betyder det meget for os, at vi ved, hvilken vej andre mennesker vil gå. Det viser vi hinanden ved at kigge den vej, vi påtænker at gå. Hvis vi ikke har en fornemmelse af, hvad robottens næste bevægelse er, bliver vi utrygge,« forklarer hun og fortsætter:
»Vi har brugt 100.000 år på at studere menneskers handlemønstre og opførsel. Med et enkelt blik ved vi straks, hvad et andet menneskes næste træk er. Men den erfaring har vi slet ikke over for robotter, og det gør os utrygge,« siger Kerstin Fischer.
