Gigantisk robot skal jonglere med biler
Amerikanske opfindere søger finansiering til en 21,5 meter høj fjernstyret robot, hvis størrelse imponerer to danske robotforskere. Det gør anvendelsen til gengæld ikke.

BugJuggler er en 21,3 meter høj robot, der ved hjælp af hydrauliske cylindre kan kaste rundt med biler og gribe dem igen. (Foto: BugJuggler)

BugJuggler er en 21,3 meter høj robot, der ved hjælp af hydrauliske cylindre kan kaste rundt med biler og gribe dem igen. (Foto: BugJuggler)

»Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der topper det her. Det må jeg indrømme.«

Sådan lyder det fra lektor og ekspert i robotteknologi Jørgen Christian Larsen fra Syddansk Universitet, når han skal svare på, om han kender til nogle robotprojekter, der er mere specielle end 'BugJuggler', som tre amerikanske opfindere er aktuelle med.

Se den ekstraordinære robot i videoen herover.

De kreative udviklere har designet en 21,5 meter høj robot, der skal bruges til at underholde publikum ved at jonglere biler. Planen er, at det skal gå ud over Volkswagens berømte Bobler, der i USA er kendt under navnet Volkswagen Bug. Deraf navnet BugJuggler.

Robotten skal styres af en person i en speciel dragt, hvor armbevægelserne genererer forskellige spændinger i en række punkter på dragtens arme og hænder. Spændingssignalerne bliver sendt videre til BugJugglers gigantiske kropsdele, der kommer til at kopiere styrmandens bevægelser, ligesom det for eksempel foregår i James Camerons science fiction-film Avatar, hvor mennesker bruger store robotter til at kæmpe mod de indfødte på månen Pandora.

Video: BugJuggler

Udviklerne regner også med at gøre det muligt for robotten at klare sig selv og jonglere med bilerne uden hjælp fra en operatør. Til det formål vil man forsyne BugJuggler med en række kameraer, som robottens software vil bruge til at nå frem til de nødvendige armbevægelser, afhængigt af hvor i luften de flyvende biler befinder sig.

Kendt teknologi i stor skala

»Den fysiske og den mekaniske del er egentlig meget simple. Der er ikke nogen komponenter, som skal opfindes, da vi kun bruger det, der er tilgængeligt i forvejen,« fortæller Dan Granett, hjernen bag BugJuggler, til Videnskab.dk.

»Man har længe arbejdet med 'machine vision', og der findes små robotter, der kan gribe bolde, som man kaster mod dem. Hvad elektrohydraulikken angår, så er den blevet gennemtestet i de seneste 50 år. Den eneste ubekendte er de mekaniske spændinger, der vil opstå ved de hurtige bevægelser af de store arme. Det vil kræve en forstærkning af armene,« siger Dan Granett, der har arbejdet som selvstændig teknisk ekspert i efterhånden flere årtier.

I 80'erne har han gennem to år været ansat ved et NASA-laboratorium, og han har også løst - og løser stadigvæk - forskellige opgaver for flere laboratorier og universiteter i Californien, hvor han selv har base i San Francisco-området.

Det er kun cirka tre måneder siden, at Dan Granett fandt på ideen om BugJuggler. Efterfølgende udviklede han nogle software-moduler, som han sendte til sin samarbejdspartner Nate Taylor, der har animeret det hele i 3D.

Skal robotten være maskov eller stuntman?

Udviklerne nævner jobbet som maskot hos en basketballklub, tiltrækningsmagnet foran et kasino eller stuntman hos Monster Trucks som ansættelsesmuligheder for den 21,5 meter høje gigant. (Foto: BugJuggler)

På hjemmesiden www.BugJuggler.com kan man blandt andet læse, at Dan Granett og hans team er på udkig efter sponsorer, der kan hjælpe dem med at finansiere BugJuggler, som forventes at koste 2,3 millioner dollar (cirka 12,7 millioner kroner).

Udviklerne nævner jobbet som maskot hos en basketballklub, tiltrækningsmagnet foran et kasino eller stuntman hos Monster Trucks som ansættelsesmuligheder for den 21,5 meter høje gigant.

Forsker: Det kan ikke lade sig gøre

I Danmark er en forsker imidlertid i tvivl om, hvorvidt projektet overhovedet bliver til noget - også hvis Dan Granett formår at få samlet den nødvendige finansiering.

»Min umiddelbare reaktion er, at jeg tænker, at det er et vanvittigt projekt, og at det ikke kan lade sig gøre,« siger David Johan Christensen, der er lektor ved DTU's Institut for Elektroteknologi.

»Selve det, den skal kunne, vil man godt kunne lave i en menneskestørrelse. Det ville være et stort og svært projekt, men man vil godt kunne få det til at virke, ligesom der findes forskellige robotter, som for eksempel kan spille tennis. Spørgsmålet er sådan set, om man vil kunne skalere det op, og om det vil fungere med de hydrauliske motorer. Om man vil være i stand til at bevæge robotarmene hurtigt nok til at gribe en bil, man har kastet op i luften,« lyder det fra David Johan Christensen.

Det er kun cirka tre måneder siden, at Dan Granett fandt på ideen om BugJuggler. Efterfølgende udviklede han nogle software-moduler, som han sendte til sin samarbejdspartner Nate Taylor, der har animeret det hele i 3D. (Foto: BugJuggler)

Jørgen Christian Larsen fra Syddansk Universitet er mere optimistisk på vegne af de amerikanske opfindere:

»Der er ikke noget teknologisk, der forhindrer dem i at lave den. Selvfølgelig er der nogle ting omkring hastigheder på hydraulikken, der måske skal optimeres lidt. Men ellers tror jeg, det kan lade sig gøre,« vurderer Jørgen Christian Larsen.

Robotten fungerer som en kran

Den 'største hurdle' er ifølge Jørgen Christian Larsen, at det er svært at se, hvorfor man skal bruge så forholdsvis mange kræfter på et projekt, hvor teknologien umiddelbart ikke vil kunne bruges på 'noget fornuftigt'.

»Umiddelbart, som jeg ser det, vil den være spændt fast i jorden, og det er sådan set kun den øverste del, der skal bevæge sig. Så hvis man tager de sorte briller på, så er det bare to store kraner, der er blevet sat op på et skelet, og så har jeg svært ved at se, hvad verden får ud af, at man bruger så mange penge på det,« siger Jørgen Christian Larsen.

David Johan Christensen peger på, at BugJuggler minder om de store opstillinger, man bygger op i forbindelse med Hollywood-film - for eksempel kæmpedinosauren Tyrannosaurus Rex fra Jurassic Park. Men også DTU-eksperten hæfter sig ved robottens lighed med kraner:

Sådan kunne det se ud, hvis BugJuggler var tilstede ved et Monster Truck-event. (Foto: BugJuggler)

»Det er basalt set en form for kran, man får til at ligne et menneske. Og om en kran kan man sige, at det sådan set er en enarmet robot,« fastslår David Johan Christensen.

Kan vi lære af teknologien?

David Johan Christensen åbner dog lidt op for, at kranudviklere kan komme til at blive inspireret af BugJuggler.

»Det kunne vise sig, at der er nogle fordele i, at en kran har to arme. Men omvendt så ofrer de også en masse funktionalitet for at få den til at ligne et menneske. Og jeg er næsten sikker på, at man vil kunne finde en kran, der er bedre end BugJuggler til det, kranen nu skal gøre,« siger David Johan Christensen.

Både han og Jørgen Christian Larsen nævner udvindelsen af råmaterialer som et felt, hvor erfaringerne fra BugJuggler måske kan komme til at spille en rolle. Især ved svært tilkommelige og farlige områder kan det være en fordel med en stor, fjernstyret maskine/robot.

Kan bruges til at udvinde olie og gas

Således arbejder man med store, fjernstyrede robotter i forbindelse med udvindelsen af olie og gas i offshore-industrien, og det er der, man skal søge efter robotter, der kan være lige så store eller måske endda større end BugJuggler, foreslår David Johan Christensen.

I den anden ende af skalaen - her taler vi om de mindste robotter - nævner David Johan Christensen 'RoboBee', en lillebitte flue som forskere fra Harvard Universitet lavede for et par år siden.

Video: BugJuggler

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk