Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere udvikler robot, som styres af tanker

Se den tankekontrollerede robot i aktion i videoen. (Video: MIT CSAIL)

En hånd i silhuet holder en lysende smartphone foran en baggrund med et blå-grønt farveforløb, hvor der i det fjerne ses hvide lydbølger.

Lytter min telefon til mig?

Det sker, når den næste store solstorm rammer Jorden

En illustration af retsmedicinske beviser, herunder en fotokontur af et gerningssted, DNA-bogstaver, et forstørrelsesglas, en kugle, fingeraftryk og blå skoaftryk på en grå baggrund.

Disse DNA-metoder bruger politiet til at opklare gamle forbrydelser

Krigs-dronernes vilde udvikling i Ukraine: De har ændret krigens spilleregler for altid

Annonce:

Det lyder som noget fra en vild sciencefiction-film, men det er virkelighed: Forskere har udviklet en tankestyret robot, der reagerer på signaler fra menneskelige hjernebølger og ændrer sine handlinger nærmest øjeblikkeligt, hvis en person observerer, at den begår en fejl. Det skriver sciencealert.com.

Se det med dine egne øjne i videoen øverst i artiklen.

Den nye teknologi, som er baseret på algoritmer, der overvåger hjerneaktiviten for særlige signaler, kan føre til en fremtid, hvor mennesker ubesværet kan kontrollere robotter, blot ved at observere deres handlinger.

»Forestil dig at kunne få en robot til at udføre en særlig handling uden at skrive en ordre, trykke på en knap eller endda sige et ord. En tilgang som denne vil forbedre vores evner til at overvåge fabriksrobotter, førerløse biler og andre teknologier, der ikke engang er opfundet endnu, siger Daniela Rus, som er leder af MIT's Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory (CSAIL), til sciencealert.com.

I dag reagerer stemme- og tankestyrede robotter kun på særlige formuleringer, som kan være besværlige at bruge. For at omgå dette har forskere fra CSAIL designet et system baseret på 'fejlrelateret potentiale' - altså de hjernesignaler, der genereres, når vi opfanger en fejl, og som opstår uden at kræve nogen særlig koncentration. Personen, som tankestyrer robotten, er blot nødt til at bære en såkaldt EEG-hjelm, der overvåger vedkommendes hjerneaktivitet.

»Det eneste, du skal gøre, når du betragter robotten, er mentalt at være enig eller uenig med, hvad den gør. Du behøver ikke at træne dig selv til at tænke på en bestemt måde - maskinen tilpasser sig dig, ikke omvendt,« siger Daniela Rus til sciencealert.com.

I 70 procent af tilfældene evnede den tankestyrede robot at registrere fejlrelateret hjerneaktivitet hos personen, som overvågede den - og derefter rette ind. Forskerne bag håber at få den andel op på 90 procent.

Annonce:

Resultaterne er endnu ikke publiceret i et tidsskrift, men skal fremlægges ved IEEE International Konference om Robotter og Automatisering i Singapore til maj.

lsd