Forskere har skabt det levende hologram
For første gang er det lykkedes forskere at at overføre et hologram, der bevæger sig 'live'. Og vi kommer til at se mere af det i fremtiden.

Et F-4 Phantom jetfly, overført som hologram.(Foto: gargaszphotos.com/University of Arizona)

Et F-4 Phantom jetfly, overført som hologram.(Foto: gargaszphotos.com/University of Arizona)

Du har måske set hologramkunstværker på museer eller gallerier.

Det kunne for eksempel være et ansigt, der ser ud som om, det kommer ud af væggen, og som du kan se rundt om, når du flytter dig.

I flere årtier har det været en drøm for forskere at kunne filme et objekt et sted i verden og overføre det direkte, så det kan ses i hele sin tredimensionelle pragt et helt andet sted.

I 2008 lykkedes det en gruppe forskere at overføre et sådant hologram, så det blev opdateret hvert fjerde minut. Nu er de kommet endnu længere.

Det tredimensionelle billede, de nu har overført, opdateres hvert andet sekund og giver en følelese af en blive vist 'live'.

Det skriver forskerne i studiet, som blev offentliggjort for nylig i tidsskriftet Nature.

Den ægte 3D-effekt

»Hologrammer er det ægte 3D,« forklarer Harald Øverby, som er førsteamanuensis ved Institutt for telematik ved NTNU.

Vi ser tredimensionelle film i biografen og efterhånden også på fjernsynsskærme. Men Øverby forklarer, at dette blot er to billeder, som er lagt oven på hinanden, og som sammen giver en 3D-effekt.

»Et hologram er tværtimod en gengivning af den faktiske tredimensionelle figur,« siger han.

Star Wars-teknologi

Tanken har længe fascineret mange, og forskeren som ledte studiet, Nasser Peyghambarian, siger, at han hele tiden har været inspireret af en scene i Star Wars, hvor Prinsesse Leia i et ægte 3D-hologram beder Luke Skywalker om hjælp.

Problemet har imidlertid været, at det er meget svært at gemme alle data fra en tredimensionel optagelse og overføre filmen, fortæller de forskere, der nu er tættere end nogensinde på at løse problemet.

Fakta

VIDSTE DU

Princippet bag holografi blev opfundet i 1947. Det blev dog først bragt i anvendelse i 1962 efter opfindelsen af laseren.

Kilde: Den Store Danske

»Det, der før var science fiction, er nu tæt på at blive virkelighed, takket være dette gennembrud i 3D-holografisk billedteknologi,« skriver de i en pressemeddelelse.

Med Peyghambarian i spidsen forestiller forskerne sig, at live-hologrammer i fremtiden vil kunne tage en række områder af dagliglivet til et nyt niveau, ikke mindst underholdning.

De forestiller sig også, at 3D-telefonkonferencer kan blive mulige.

Fra fire minutter til to sekunder

Det, forskerne nu har udviklet, er et specielt skærmmateriale, som kan gemme det hurtigt skiftende holografiske datamateriale, som bliver overført fra det sted, hvor objektet bliver filmet.

For at fange det objekt, der skal overføres som hologram, fra flere vinkler, bruger Peyhambarian og kollegerne 16 kameraer, som de retter mod objektet.

Optagelserne fra de 16 vinkler bliver af en computer bearbejdet til en holografisk pixel, en såkaldt hogel. Computeren sender derefter et signal til to pulserende laserstråler, som så skriver disse data ind i skærmens materiale.

De to stråler danner sammen et såkaldt interferensmønster. Ved at sende en anden lysstråle mod dette mønster rekonstrueres 3D-billedet.

Med den nye teknologi kan overførslen ske med omtrent to sekunders mellemrum og dermed give et indtryk af, at hologrammet ikke er statisk, men bevæger sig.

Bliver det billigt, bliver det populært

»Forskerne siger, at de kan overføre hologrammet så godt som live, nu hvor de kan få opdateringer hvert andet sekund. For at det virkelig skal være live, skal de dog have måske 20 opdateringer hvert sekund. Men det varer sikkert ikke længe, før det lykkes,« siger Harald Øverby, som tror, hologramteknologien kommer til at blive populær.

Han tror, at det blot er et spørgsmål om, hvor billigt man kan få teknologien, som afgør om hologrammer kan blive en dagligdagsoplevelse. Han forestiller sig, at man for eksempel kan få projektioner af kunstgenstande, som man godt kan lide, ind i sin stue.

»Folk gik fra sort/hvid-fjernsyn til farve-tv og fra almindelig opløsning til HD. Det her er det næste trin,« siger han.

»Men en hologramfremvisning er meget mere kompliceret, og der er en teknologisk barriere der. Det er det, forskerne arbejder på nu,« slutter han.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk