I øjeblikket er TV fyldt med billeder af glade libyske oprørere.
De hylder sig selv og deres kamp mod Muammar Gaddafi ved at affyre pistol- og geværskud op i luften.
Det har fået vores læser Allan Kimmer Jensen til at spekulere på, om det ikke er en risikabel ting at gøre.
»Vi har på mit arbejde diskuteret, hvad der sker, når de som i Libyen skyder op i luften. For dét, der bliver skudt, må da komme ned igen – og være ret farligt,« konstaterer Allan Kimmer Jensen.
Han undrer sig over, hvor langt fra affyringsstedet projektilet havner, og om det er farligt, der hvor det falder ned.
Projektilet vil lande et par kilometer væk
I håb om at finde et svar kontakter Spørg Videnskaben Ulrik Ingerslev Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
\ Fakta
På engelsk kaldes traditionen med at affyre sit våben i forbindelse med for eksempel nytår, bryllup og lignende for ‘celebratory gunfire’. Traditionen er kulturelt accepteret på Balkan, Mellemøsten, regioner i det nordlige Indien samt Pakistan og Afghanistan. Desuden er det også udbredt i Puerto Rico og visse områder i USA. (Kilde: Wikipedia)
»Hvor projektilet lander afhænger af dets hastighed, vinklen det bliver affyret i og vindmodstanden,« fortæller han.
»Hvis vindmodstanden er temmelig lille, vil projektilet falde i en parabelbane. Sandsynligvis vil det lande et par kilometer fra affyringsstedet,« forklarer Ulrik Ingerslev Uggerhøj.
Genvinder ikke hele farten på vej ned
Men hvor farligt projektilet er, når det falder ned, er han mere i tvivl om.
»Det vil have mindre fart på, når det falder ned, end når det flyver op. Projektilet vil miste fart på vej op, og kun en del af den fart vil det genvinde, når det falder igen.«
»Men hvor farligt det er, har jeg svært ved at sige. Det må man i virkeligheden spørge en militærmand om,« siger Ulrik Ingerslev Uggerhøj.
I jagten på et svar ringer Spørg Videnskaben derfor til Hærens Kampskole og seniorsergent Jesper Dueholm.
Stor dødelighed blandt ramte

Han er ikke i tvivl om, at det er en farlig tradition, når man vælger at affyre sit våben op i luften.
Jesper Dueholm fortæller, at man er i stor livsfare, hvis man bliver ramt af et faldende projektil.
De falder typisk med 50-75 m/s.
»En undersøgelse fra Los Angeles, USA, med 118 patienter, der er blevet ramt, har vist, at helt op til 32 procent af ofrene døde og 51 procent fik alvorlige skader.«
»Det er altså farligere at blive ramt af et projektil ovenfra end forfra, hvor dødeligheden kun er 6 procent,« siger Jesper Dueholm.
Den høje dødelighed hænger sammen med, at man ‘typisk’ bliver ramt i hovedet, hvis man er så uheldig at blive ramt.
Lille sandsynlighed for at blive ramt
\ Fakta
Spørg Videnskaben Classic En gang om ugen hiver vi tidligere svar frem fra arkivet i vores populære brevkasse Spørg Videnskaben. Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 4. april 2011.
Til gengæld er risikoen for at blive ramt meget lille.
»Det store held er, at meget få bliver ramt. Hvis man vil ramme en person inden for det område, hvor projektilet kan falde, skal man statistisk set skyde 40-80 mio. projektiler op i luften.«
»Så risikoen for at blive ramt er lille, men bliver man ramt, er risikoen for at dø stor,« siger Jesper Dueholm.
Jesper Dueholm fortæller, at farligheden desuden afhænger af projektilet og det våben, der affyrer det. (Se sidehistorie).
Spørg Videnskaben takker Jesper Dueholm og Ulrik Ingerslev Uggerhøj for hjælpen med at finde svar, og Allan Kimmer Jensen for det gode spørgsmål.
Du kan også selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk. Eller du kan læse svar på andre spørgsmål i Spørg Videnskaben.
\ Den 4-årige Marquel Peters blev dræbt af en vildfaren kugle, der blev affyret op i luften i forbindelse med nytårsskiftet 2009-2010.
Historien bliver endnu mere dramatisk af, at Marquel Peters sad på bænken i sin lokale kirke i Decatur, Georgia, da han blev ramt af projektilet – der altså gennemborede kirkens tag, før det ramte drengen i hovedet.
I marts 2011 vedtog delstaten Georgia at iværksætte informationskampagner for at oplyse statens borgere om farligheden ved den såkaldte celebratory gunfire.